Familieterapeutens forudsætninger udgøres af en samvirkende række af faglige og metodiske færdigheder og en tilsvarende række af personlige træk, egenskaber og kvaliteter. Dette indlæg handler om begge aspekter.

Relationskompetence og anerkendelse er inden for pædagogiske fagområder og inden for ledelse blevet et helt centralt begreb – nærmest et modebegreb. Det sælges nu i metermål og forskellige glitter-indpakninger til såvel ledere som fagpersoner. Og i selvhjælpsbøger til forældre...

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at træde ud af egen stolthed og forfængelighed for at kunne mødes med et afmægtigt barn.

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at bruge tvivlen som kompas - historien om en 3. klasse, en trækbrønd og en lærer, som kom i tvivl.

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om drengen Henrik, der er blevet voldsomt vred på en af sine klassekammerater.

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om Sebastian - klassens nye dreng, der opfører sig både provokerende og grænsesøgende.

Hvis en lærer eller pædagog har relationskompetence og derudover kan alt det andet, der hører med til faget, ja så er man en god lærer eller pædagog og kan selvsagt meget. Men selvfølgelig er der også noget, man ikke kan.

Når jeg har det godt, og når jeg er sammen med socialt kompetente børn, hvis integritet er intakt, er det let at praktisere relationskompetence. Det kommer nærmest helt af sig selv. Problemet er, hvad skal jeg stille op med Philip, når han slår Sara?

- om pædagogens arbejde med børn og forældre under skilsmissen. Det er en helt almindelig hverdagsbegivenhed i børnehaver og SFO'er, at forældre til institutionens børn bliver skilt. Som pædagog er man sat i verden for børnenes skyld og tager derfor helt naturligt børneperspektivet:

Inklusion i folkeskolen har de sidste år været meget omdiskuteret og debatteret. Dog ikke altid lige konstruktivt og med fokus på, hvordan vi løser udfordringen. I dette indlæg sættes der fokus på samarbejdet - på tværs af teams, supervision og forældre.

Inklusion i folkeskolen har de sidste år været meget omdiskuteret og debatteret. Dog ikke altid lige konstruktivt og med fokus på, hvordan vi løser udfordringen. Her er nogle af mine tanker om, hvad vi bør have fokus på for at lykkes med inklusion.