Oplevelsesorienteret familieterapi

En grundbog om oplevelsesorienteret familieterapi skrevet af DFTI's stiftere: Ruth Hansen og Peter Mortensen.

HENT ET GRATIS KAPITEL FRA BOGEN:
OPLEVELSESORIENTERET FAMILIETERAPI - "FAMILIETERAPI OG BØRN" »


Oplevelsesorienteret familieterapi er grundbogen på DFTI’s uddannelse til par- og familieterapeut


Oplevelsesorienteret familieterapi - bagsideteksten:
Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel og udvikling, hvordan vi har det med dem, vi lever sammen med og er i familie med. I hvilken udstrækning vi er i stand til at være os selv sammen.

At den klassiske kernefamilie høj grad er afløst eller suppleret af en mangfoldighed af nye familierelationer, har ikke gjort det mindre vigtigt.


I Oplevelsesorienteret familieterapi beskæftiger forfatterne sig med betydningen af de nære relationer og helt specifikt med, hvordan familieterapi kan være en hjælp, når man sidder fast i utilfredsstillende eller direkte symptomskabende måder at være sammen på.

Bogen er samtidig en grundbog, baseret på forfatternes mere end 30 år lange erfaring med at uddanne familie- og psykoterapeuter. Oplevelsesorienteret familieterapi giver en grundig indføring i den grundlæggende teori bag den oplevelsesorienterede terapiform og er samtidig konkret og praksisorienteret - målrettet fagfolk, som overvejer at uddanne sig til familieterapeut, eller som allerede er i gang.

Bogen kan imidlertid også læses af lægfolk, som interesserer sig for, hvordan man selv kan være med til at påvirke sine vigtige relationer til andre mennesker. Den er skrevet i et let forståeligt sprog og er fyldt med konkrete eksempler på samspil og måder at arbejde som familieterapeut.

Uddrag fra anmeldelse af bogen i P - Psykologernes fagmagasin:

"Denne bog om oplevelsesorienteret familieterapi er noget helt særligt. For enhver, der gerne svælger i Yaloms mange gode tekster, vil dette være en perle, som tilnærmer sig samme klasse."

FAKTA OM BOGEN

Titel: Oplevelsesorienteret familieterapi. At være sig selv - sammen
Udgivelsesdato: 9. oktober 2017
Vejledende udsalgspris på Gyldendal.dk: 299 kr.
324 sider. ISBN 978-87-021-8837-0

Bogen kan bestilles hos alle danske boghandlere.



Familieterapeut / parterapeut / psykoterapeut
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 23. februar 2024
København: 8. marts 2024
Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Aarhus: 9. oktober 2023
Valby: 22. april 2024