Familieterapeut / parterapeut / psykoterapeut

Hvad er en psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi?

På DFTI uddanner vi bl.a. psykoterapeuter med speciale i par- og familieterapi. Det kan også populitisk benævnes familieterapeuter.

Psykoterapi er et paraplybegreb, som rummer mange forskellige terapiformer, ex kropsterapi, kognitiv terapi, adfærdsterapi og netop par- og familieterapi.

Som psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi arbejder man både med hele familien og med forældrene/parret alene. Det afhænger af, hvad familien ønsker hjælp til.
Som familieterapeut vil man derfor også være uddannet parterapeut. Når man arbejde med individuelle i terapi vil udgangspunktet være, at alle fødes ind i familier og har egne erfaringer derfra og /eller fra egen nuværende familierealtioner.

Når man vælger at uddanne sig til psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi, vælger man at have et bredere fokus end kun det individuelle. Familieterapi handler nemlig både om hver enkelt i familien og ikke mindst om relationerne mellem familiemedlemmerne. Der findes altid et mig, et dig og et os. Det relationelle perspektiv, dvs. måden vi er sammen på, er afgørende for den enkeltes trivsel og udvikling og har derfor hovedfokus i familieterapi

Hvem kan blive psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi?

Uddannelsen er henvendt til fagpersoner med forskellig grunduddannelse og erhvervsarbejde som eksempelvis pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, præster, organisationskonsulenter og psykologer. De faglige motiver til at uddanne sig er også forskellige. Nogle ønsker at arbejde som selvstændig psykoterapeut, andre ønsker at kvalificere deres professionelle arbejde med klienter i deres nuværende arbejde eller kvalificere sig til at søge nyt arbejde.

Læs mere om optagelseskriterierne i studieordningen her »

Hvad er det særlige ved psykoterapeutuddannelsen på DFTI?

Vores terapiform er oplevelsesorienteret. Det betyder, at vi arbejder på, at familiemedlemmerne i selve terapien får oplevelser/erfaringer med, hvordan de selv har indflydelse og kan ændre på stemningen og trivslen i familien. Det foregår altså direkte og her-og-nu, hvilket indebærer, at de nye indsigter lettere kan omsættes og anvendes i hverdagen.
Det oplevelsesorienterede er imidlertid også en væsentlig del af samværet og undervisningen på selve uddannelsen. Vi lægger vægt på, at den studerende gennem hele uddannelsen er parat til selv at komme i spil og få erfaringer med egne muligheder og begrænsninger i samspillet med andre. Som professionel skal vi kende vore egne sårbare og stærke sider for at blive klogere på, hvordan vi møder andre mennesker, og hvilke konsekvenser, det kan have for kontakten. Denne selvindsigt og selvrefleksion er samtidig en forudsætning for som professionel at kunne leve os ind i andres reaktioner og følelser.

Det er således et særkende for uddannelsen, at der stilles høje krav til det personlige engagement i at arbejde med sin fagpersonlige relationskompetence, dvs. evnen til at skabe en bæredygtig kontakt med andre mennesker.
Naturlige og spontane konflikter mellem studerende betragter vi derfor som mulige læringssituationer, hvor der er mulighed for at lære både om sig selv, den anden og relationen. Personligt engagement, autenticitet og ligeværdighed er værdier og måder at forholde sig på, som vi arbejder på at integrere, både når vi laver terapi og på selve uddannelsen.

Det er altid krævende for pårørende at kunne følge med, når en studerende går ind i et intenst uddannelsesforløb, som indebærer personlig udvikling.
Risikoen er, at det kan føre til afstand eller modstand, selvom ingen ønsker det fra starten. Vi har imidlertid mange års erfaring med at inddrage den studerendes nære relationer, typisk familien, så meget som der er interesse for. Vi har ingen ambitioner om, at partneren eller en anden nærtstående skal interessere sig for terapi som fag, men at give mulighed for, at de bedre kan følge med i, hvad der optager den studerende.
Helt konkret er den studerende velkommen til at invitere sin partner, ven eller kollega med som gæst en dag på studiet. Hvis den studerende sammen med sin partner, familie eller anden nærtstående ønsker hjælp til deres relation, er det også en mulighed under hele studiet.

På studiets 3. år har vi en parweekend, hvor den pårørende får mulighed for at se, hvordan vi arbejder, og hvad vi står for og hvor enkelte par tilbydes partjek eller parterapi. På 4. året udvides det til familiedage. Den studerende kan invitere hele sin familie med og formålet er både fagligt og socialt

Læs mere om familiedagene her »

Vi har gennem årene fået mange tilbagemeldinger fra de studerende om, at både deres mænd/koner og børn føler sig inspirerede, og at de har hyggelige dage med deres egen og de andres familier.
Parweekender og familiedage foregår på Danhostel i Kerteminde.

Hvordan arbejder vi på uddannelsen?

Uddannelsen er praksisorienteret. For at kunne lære og integrere faget og det teoretiske stof er det nødvendigt med masser af træning. Desuden sker uddannelsen men henblik på ”mesterlighed” til akkreditering på niveau 7.

Den gennemgående undervisningsform er øvelse i plenum, hvor en studerende træner i den terapeutiske samtale under direkte supervision af en underviser. Ansvaret for samtalen er underviserens, hvor den studerende derfor kan koncentrere sig om at lære både under samtalen og efter, hvor der gives grundig feedback. Seancen er samtidig et fælles undervisningsmateriale, som efterfølges af en teoretisk refleksion i plenum.

Træningen vil også foregå i mindre arbejdsgrupper.

Træningsmaterialet er både de studerendes egne personlige eller faglige vanskeligheder og klienter/familier, som enten kan være de studerendes egne klienter eller klienter fra DFTIs åbne klinik »

Herudover har vi teoretiske moduler med både interne og eksterne undervisere.

Hvordan er uddannelsen opbygget?

Uddannelsen varer 4 år.

På 1. året er der hoved fokus på selvrefleksion og indsigt i egne mønstre.
På 2. året har fokus på proces- og relationsorienteret familierådgivning.
På 3. året er der fokus på parterapi og pardynamikker
På 4. året er familien i centrum og fokus er på familieterapi.
Der er eksamen efter hvert studieår.

Læs mere om uddannelsensopbygning og indhold i studieordningen her »

Hvad kan man efter endt 4-årig uddannelse på DFTI?

Som psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi kan man først og fremmest arbejde med relationer.
Man er trænet i at kunne se sin egen og andres andel i både de udviklende og de hæmmende eller direkte skadelige samspil.
Med baggrund i sin fagpersonlige udvikling kan man skabe en kontakt og føre en professionel dialog, som hviler på ligeværdighed og professionel ansvarlighed.

Som psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi er familiesynet specialet. Det betyder, at man arbejder med familien som en helhed, samtidig med at terapeuten tager særlig vare på forældreansvaret og på hvor meget og hvordan børnene inddrages i samtalen. Arbejdet med de nye mangfoldige familieformer kræver ofte modet til at stille sig midt i et virvar af forskellige følelser, med respekt for den enkeltes integritet og i solidaritet med fællesskabet.

Under uddannelsen får man udfordret sit mod, og man lærer, at det ikke handler om ufejlbarlighed, hverken som familieterapeut eller menneske, men om at stå ved, hvem man er, og hvad man kan tilbyde.

Læs mere om studiets kompetenceprofil i studieordningen her »

Se hvad tidligere studerende siger om uddannelsen her »

DFTI's menneske- og terapisyn

Vores menneske- og terapisyn rummes i følgende 5 grundlæggende antagelser og erfaringer med familie- og psykoterapi:

1. Kærligheden er drivkraften. Som familieterapeuter skal vi kunne se og hjælpe mennesker til at genkende kærligheden som drivkraften eller det bagvedliggende motiv bag hver enkelt familiemedlems handlinger. Det kan være svært at få øje på, når magtesløsheden, frustrationen, vreden eller de sårede følelser fylder, og handlingerne derfor kan forekomme eller være kærlighedsløse.
2. Udvikling handler om at få mulighed for at udfolde iboende muligheder. Hvis vi bliver mødt, og hvis vi kan få øje på hvordan, går vi efter at udvikle os.
3. For at kunne møde mennesker så vidt muligt uden vurdering og fordømmelse skal vi arbejde med vores egen tilbøjelighed til selvvurdering og selvfordømmelse. Større selvaccept eller måske en mildere overbærenhed med egne begrænsninger giver plads for større rummelighed og tolerance over for andre.
4. Samvær bygger på nærvær. Tilfredsstillende samvær i familien – og givende terapeutisk samvær – forudsætter den enkeltes tilstedeværelse i sig selv og i det, som foregår. At være sig selv OG være sammen.
5. Vi voksne kan vælge at prøve at få øje på vores egen andel af eller bidrag til samværet og at tage ansvaret for det, vi får øje på. Eller vi kan vælge at gemme os i en mulig smerte, frygt, vrede eller savn. Når vi vælger at åbne hjertet og dermed gøre os mere følsomme, skaber vi samtidig muligheden for at bygge bro til den andens virkelighed.

Som familie- og psykoterapeuter allierer vi os med familien som helhed, dvs med de stærke kræfter som ligger i den kærlighed som udspiller sig på godt og på ondt mellem de voksne og mellem forældre og børn.

Vi prøver at forstå den enkeltes reaktioner, symptomer eller smerte som et meningsfuldt udtryk for samværet og det relationelle mønster i familien og at inspirere til mulige forandringer.

Find hele DFTI's grundsyn på mennesker og terapi her »

ANSØGNING TIL PSYKOTERAPEUTUDDANNELSEN »