| |
 |
9. marts 2022: Tema om supervision
|
 |
Tema om supervision
Hos DFTI har vi uddannet supervisorer lige så længe, som vi har uddannet familie- og psykoterapeuter. Derudover yder DFTI’s lærere og konsulenter supervision til en lang række forskellige institutioner og faggrupper på regelmæssig basis.
Supervisoruddannelsen har altid stået lidt i skyggen af den langt mere omfattende familieterapeutuddannelse, men den fortjener at få mere opmærksomhed, fordi vi ved, hvor brugbar den har vist sig at være for vore studerende og for de arbejdspladser, der benytter sig af supervisorer, der er uddannet hos os.
Supervision er det overordnede tema i det seneste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi », og for os har det været en kærkommen anledning til, gennem 4 artikler, at præsentere vores tilgang til dette fagområde.
Den første artikel sammenfatter vores grundforståelse af den form for supervision, vi har udviklet, som vi kalder fagpersonlig supervision.
|
|
Supervision som samlende fagpersonlig udvikling
Af Peter Schlichting Mortensen, direktør og cand.psych., aut. familie- og psykoterapuet, MPF
 |
Erfarne familie- og psykoterapeuter anser supervision for at være en af de fire vigtigste faktorer, der gennem en lang karriere, bidrager mest til deres kontinuerlige faglige og personlige udvikling.
De tre øvrige primære bidrag er det direkte klientarbejde, tilbagevendende egen-terapi, samt personlige livserfaringer, kriser og almindelige udfordringer i livet. |
|
|
Supervision er imidlertid ikke en fast defineret faglig størrelse, hverken hvad angår rammer, form, indhold eller udførelse.
Det følgende er skrevet baseret på mine omkring 25 års erfaring med at uddanne supervisorer, kombineret med erfaringer med supervision af en række forskellige typer af faggrupper og institutioner.
Lad mig indledningsvis sige, at de mange forskellige forståelser og tilgange til supervision der praktiseres, om ikke andet, understreger nødvendigheden af at have en grundig og nuanceret kontraktafklaring, inden man sætter denne vigtige aktivitet i gang. Det er gennem kontraktforhandlingen, at man kan sikre en præcis og brugbar forventningsafstemning, og dermed en større tryghed for alle parter, når arbejdet faktisk begynder.
SUPERVISIONSTREKANTENMin hensigt med denne artikel er at præsentere supervision som en samlende fagpersonlig udviklings-aktivitet, med tre primære og forbundne fokusområder.
De tre sider af figuren herunder repræsenterer hvert sit aspekt af enhver terapeutisk opgave, og de bør alle være tilgængelige for refleksion og bearbejdning i en fagpersonlig supervisions samtale. Lidt forsimplet kan man sige, at de knytter sig til henholdsvis klienten – terapeuten og den terapeutiske alliance eller arbejdsrelation.
|
|
 |
Det er ikke givet, at man når hele raden rundt i den enkelte session. Et aspekt kan sagtens fortjene at få mest opmærksomhed, men helhedsforståelsen bør være til stede i supervisors perspektiv, så det over tid kan indarbejdes i supervisandens selvforståelse også.
Uden for cirklen ligger en række andre forhold, som for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen, de organisatoriske forhold og rammer med mere. Jeg vil i en anden artikel komme ind på, hvorfor de skal forblive uden for supervisions-rummet.
FÆRDIGHEDSORIENTERET SUPERVISIONDen ene side i den fagpersonlige supervision har fokus på sagen og faget. Det betegner jeg som færdighedsorienteret supervision. Jeg bruger ikke betegnelsen sags-supervision, da den efter min mening bliver for ensidig i sit fokus på sagen/klienten. Supervision handler ikke primært om klienten, men om hvordan fagpersonen gennem supervision får inspiration til at kunne arbejde med klienten.
Færdighedsorienteret supervision sætter fokus på at lave koblingen mellem klientens behov – eller den opgave terapeuten står overfor, og den erfaring samt viden om teori og metode, terapeuten har at trække på. Sagt på en anden måde: igennem supervisionen sikrer man sig, at opgaven er tilstrækkelig belyst og forstået, samt at man som terapeut eller fagperson i øvrigt bliver i stand til at agere så fagligt velbegrundet og kompetent som muligt. Over tid bidrager dette til at etablere og bestyrke supervisandens faglige kvalifikationer. I praksis sker det ved, at supervisanden får hjælp til at kunne forholde sig nuanceret og reflekterende til sit fag, således at flere mulige forståelser og tilgange kan drøftes.
I den færdighedsorienterede supervision fungerer supervisor som den mere erfarne fagfælle, der skal hjælpe den mindre erfarne til at opnå en mere sikker og velunderbygget faglig og metodisk tilgang til opgaven. Man kan sagtens skærpe formuleringen og sige, at supervisor udøver en form for fagligt opsyn i forhold til det arbejde supervisanden udfører.
Det betyder, at supervisor som udgangspunkt er nysgerrig og anerkendende i forhold til at undersøge supervisandens forståelse. Fremlæggelsen skal kunne ske i en tryg og inviterende atmosfære der giver plads til både sikkerhed og tvivl fra supervisandens side. Derefter er der anledning til at supervisor kan bakke forståelsen op – eller bryde den op ved at udfordre og problematisere. I begge tilfælde giver refleksionen anledning til, at supervisanden træner sig i at begrunde sine forståelser og interventioner, og i at lade dem udfordre af en anden kvalificeret fagperson.
Det er vigtigt, at denne del af supervisionen ikke primært er løsningsfokuseret, også selv om mange supervisander – især i starten af deres karriere – netop søger råd og vejledning hos deres supervisor. Hurtige løsninger er sjældent tilstrækkelig godt funderet i den underliggende og nødvendige forståelse af sagens kompleksitet. Det vil derfor vise sig at være meget vanskeligt at kunne improvisere, når man sammen med klienten opdager, at noget har ændret sig siden sidst, og at den udmærkede plan man lagde, derfor ikke længere passer.
CASE:
En lærer ønsker supervision i forhold til en pige i indskolingen, der ofte kommer galt af sted i legerelationer, fordi hun bestemmer og retter på sine kammerater. Hun mister legekammerater både i og uden for skoletiden på den måde. Både pigens forældre og lærerne har oparbejdet en blanding af bekymring og irritation over hendes opførsel, og synes at der skal en form for opstramning og konsekvens til. Det samme gælder også nogle af de andre børns forældre. Forældrene har iværksat nogle ’pligt-legeaftaler`, og vil gerne at skolen følger op med mere styring af pigens adfærd – hun skal kort sagt lære at tage hensyn til andre. Dette er, hvordan problematikken umiddelbart fremlægges.
I samtalen med supervisor dykker de ned i, hvordan de sammen kan forsøge at finde mening i pigens adfærd og problemer. Hvordan kan det forstås? Hvad ville pigen forklare os, hvis hun kunne sætte ord på selv? Hvordan kan man eventuelt se det som noget, som hun ikke bare vælger – men som noget hun er nødt til, fordi det trods omkostningerne også hjælper hende?
Samtalen afdækker en række af voldsomme og uforudsigelige hændelser i pigens liv de seneste par år. Fra pludselige operationer i fuld narkose, over et dødsfald i familien, samt sygdom hos forældrene, og en lillebror, der har krævet meget siden han blev født, hvorfor hun i mange situationer har måttet vise, at hun godt kan klare sig selv, er ’stor’ og kan tage hensyn. Pigen har på mange måder stærkt brug for sikkerhed og forudsigelighed i dette kaos, hvilket kan bidrage til at forstå hendes behov for styring og for at gøre det rigtigt. Perspektivet skifter gennem denne refleksion og kommer til at inkludere en større emotionel forståelse af pigens adfærd.
Hvis supervisanden efter denne reflekterende fase ikke selv har ideer til, hvordan den nye forståelse kan omsættes til handling, kan den næste del af supervisionen blive mere handlingsanvisende. I den fase kan supervisionen minde om faglig vejledning, hvor supervisanden frem til næste supervision får muligheder for at afprøve den tilgang de sammen har aftalt.
.......
I artiklen fortsætter Peter med at fordybe sig i henholdsvis indsigtsorienteret supervison og relationsorienteret supervision.
Hvis du vil læse videre, finder du artiklen i fuld længde her »
|
|
|
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til eksamineret supervisor i samarbejde med Komponent (Kommunernes Udviklingscenter). Uddannelsen kan enten tages som en selvstændig 1-årig uddannelse eller som en del af en samlet diplomuddannelse: Den Offentlige lederuddannelse (DOL).
Forløbet består af i alt 17 undervisningsdage (fordelt på 8 moduler), 7 træningsdage, 1 vejledningsdag og eksamen.
Læs mere om supervisoruddannelsen her »
BEMÆRK at der for nogle studerende er mulighed for at søge støtte til uddannelsen via Kompetencefonden og dermed få dækket op til 80% af deltagerprisen. Du kan få mere info om dette ved at kontakte KOMPONENT » |
| Info |
 |
STUDIESTART - AARHUS:
29. august 2022
DFTI, Yrsavej 34
8230 Åbyhøj
STUDIESTART - VALBY:
12. september 2022
DFTI, Trekronergade 126A
2500 Valby
PRIS
I alt 35.995 kr.
(inkl. frokost, alle bøger og undervisningsmaterialer samt eksamen)
|
 |
|
|
DFTI's konsulentafdeling tilbyder at supervisere enkeltpersoner eller grupper i såvel korte som længerevarende forløb. Alle vores supervisorer er erfarne, og tilsammen dækker vi et bredt udsnit af fagområder og institutionstyper.
Ud over at supervisere personelgrupper tilbyder DFTI også at holde oplæg, foredrag eller kursusdage i supervision og kollegial refleksion. Det er således også muligt at få undervisning mhp. at supervision og/eller kollegial refleksion varetages af institutionens eget personale.
LÆS MERE OM VORES YDELSER HER » |
| Info |
|
Fælles for alle supervisionsaftaler er, at vi holder et afklarende møde mellem supervisor og kunden for at præcisere forventninger, rammer og hele det kontraktlige grundlag for opgaven. Det kan foregå telefonisk, online eller personligt.
Kontakt os på tlf. 7217 0765 eller kontakt@dfti.dk |
|
|
|
UDDANNELSE:
Familie- og psykoterapeut
|
 |
Tag en 4-årig efteruddannelse, der styrker din relationskompetence og giver dig masser af praktisk træning i det helhedsorienterede, familieterapeutiske arbejde. VARIGHEDUddannelsen varer 4 år med 27 studiedage pr. år STUDIESTARTAarhus: Den 22. august 2022 Valby: Den 22. november 2022 Uddannelsen er delt op i en 2-årig basisdel og en 2-årig overbygning.
BLIV FAMILIE- OG PSYKOTERAPEUT » |
|
|
KONSULENTYDELSER:
Direkte til din arbejdsplads
|
 |
SUPERVISION »
- Få en erfaren supervisor til kortere eller længere forløb
PERSONALETRÆNING »
- Få fokus på samspil og trivsel gennem personaletræning, gruppeeftersyn eller lign.
TEMADAGE »
- Få inspiration og nye input med en faglig overskrift
BESTIL ET KURSUS »
- For en samlet personalegruppe, skræddersyet til jeres behov
FOREDRAG »
- Om relationer mellem mennesker |
|
|
UDDANNELSE:
Supervisorudd. - 15 ECTS-point
|
|
DFTI udbyder i samarbejde med Komponent en 1-årig uddannelse til supervisor. Uddannelsen fungerer som en selvstændig del af diplomuddannelsen "DOL - Den offentlige lederuddannelse" og giver 15 ECTS-point. Forløbet er forankret i DFTI's værdier med ligeværdighed, autenticitet og personligt ansvar og er i høj grad praksis-, oplevelses- og relationsorienteret. STUDIESTARTAarhus: Den 29. august 2022 Valby: Den 12. september 2022 BLIV SUPERVISOR » |
|
|
|
DFTI - Aarhus
Yrsavej 34
8230 Aabyhøj
|
DFTI - København
Trekronergade 126 A
2500 Valby
|
|
|
