Skilsmisser og daginstitutioner

Pædagogens arbejde med børn og forældre under skilsmissen
Dette kursus vil belyse en række almene og betydningsfulde temaer ved skilsmisser.
Vi lægger særlig vægt på direkte træning i den svære, og nødvendige samtale - med fokus på fagpersonens rolle, som støtte og hjælp til både børn og voksne.

Målgruppen er pædagoger i daginstitutioner og SFO, men andre faggrupper med interesse i emnet er også velkomne.

Om skilsmisser

Over 40% af alle ægteskaber og parforhold opløses igen. Alle, der arbejder med børn, vil derfor møde børn og forældre, som skal gennemleve en skilsmisse.

Familielivet ophører ikke med skilsmissen – det undergår en gennemgribende forandring, som stiller store krav til både forældre og børn. Det er dog muligt at gennemleve skilsmissen og nå frem til gode og meningsfulde liv for alle efterfølgende. Og her er det en vigtig faktor for børnenes fortsatte trivsel i det nye liv, at de voksne evner at se, forstå og forholde sig til børnenes reaktioner på skilsmissen.

Svære samtaler med børn og forældre

I børnenes institutioner er der ofte gode traditioner for forældresamarbejde, og åbenhed om de forhold, som påvirker børnenes trivsel. Dette kursus vil hjælpe pædagogerne til at kunne tage de nødvendige og til tider vanskelige samtaler med både børn og forældre:

  • hvad gør jeg, når et barn betror sig til mig om skilsmissen?
  • hvordan bruger jeg mine iagttagelser?
  • skal jeg vente på, at forældrene selv siger noget?
  • hvordan tager jeg hul på den nødvendige samtale, og hvordan leder jeg den?
  • hvad, hvis kun den ene forælder kommer i institutionen?
  • hvad skal min rolle være, i hverdagen sammen med barnet?

Temaer på kurset

  • Den nødvendige og vanskelige samtale
  • Børns deltagelse i samtaler
  • Samtaler på barnets, forældrenes eller fagpersonernes initiativ
  • Forståelse for børns reaktioner: skyld, sorg, vrede, angst, nedtrykthed, tilbagetrækning, loyalitetskonflikter
  • At rumme og møde børns reaktioner i institutionen og i hjemmene
  • Børns samarbejdsevne – som ressource og som risikofaktor
  • Formidling af iagttagelser af barnet til forældrene
  • At hjælpe forældrene med at tage ansvar - for dem selv og for barnet
  • Proces og indhold – at beherske begge dimensioner
  • Perspektiver frem for løsninger

Undervisningen bygger på direkte træning i samtaler, hvor vi vil trække på deltagernes erfaringer og eksempler på, hvad der rummer udfordringer og vanskeligheder for den enkelte. Som deltager forventes du derfor, at ville bidrage til kurset med eksempler eller som aktør i samtalerne.

Udbytte

Når kurset er slut, vil du have lært at...
...at omsætte iagttagelser af børn til samvær med børn
...at se børn i familieperspektiv
...at tage de nødvendige samtaler med forældrene
...at arbejde procesorienteret med forældresamtalen


Et kursus, hvor vi kommer igennem alt det ovenstående, forløber over 3 hele dage, men det kan selvfølgelig tilpasses arbejdspladsens behov mht. længde, opbygning og indhold.


Undervisere:

Britt Lyneborg Lassen
Britt Lyneborg Lassen
Cand. psych. aut., jordemoder, familie- og psykoterapeut MPF
Gerda Rasmussen
Gerda Rasmussen
Socialrådgiver, familie- og psykoterapeut, MPF
Lise Kramer Schmidt
Lise Kramer Schmidt
Lærer, specialpædagogisk udviklingskonsulent, supervisor, familie- og psykoterapeut, MPF
Solveig Outsen
Solveig Outsen
Cand. psych. aut., eksamineret familieterapeut
Bestil et kursus
Tilmeld nyhedsbrev
Relaterede blogindlæg
Gerda Rasmussen og Solveig Outsen:
Når børne- og voksenperspektivet kolliderer »
Fakta
Alle vores kurser kan tilpasses til jeres behov:

Temaoplæg
F.eks. 2-3 timer til personale- og afdelingsmøder

Temadage
F.eks. 6 timer med en blanding af oplæg, undervisning og/eller træning til eksempelvis pædagogiske dage eller weekender

Kurser
Flere hele dage med et mere dybdegående forløb, der sigter mod at implementere det lærte i praksis – jo flere dage, jo mere praktisk træning!

Opfølgningsforløb
F.eks. efterfølgende supervision eller konsulentbistand til implementering af de nye kompetencer på hele arbejdspladsen.

Længere udviklingsforløb
En kombination af ovenstående for f.eks. kommuner, der vil have et generelt løft for f.eks. alle kommunens skoler

Kontakt os for at høre mere om muligheder og prissammensætning.

Købsvilkår »

Kontakt:
Iben Grøn
Tlf. 2510 0017
iben.groen@dfti.dk