Relationsorienteret pædagogik i misbrugsbehandling

Vær med til at skabe synergien mellem det neurologiske og det relationelle felt i misbrugsbehandling
Afhængigheden har mange ansigter og udtrykker sig forskelligt. Viden om, hvordan de forskellige stoffer virker på forskellige mennesker, er vigtig, når vi skal forstå misbrugeren og tilpasse vores rolle som fagperson. Og fagpersonens relationskompetence er central i omsætningen af relevant viden, så den bliver til brugbar hjælp for misbrugeren.

Afhængighed er ikke bare et psykologisk forsvar, som man kan ”vænne sig af med”, den er mere kompliceret end som så. Når misbrugeren søger hjælp, starter en lang proces, hvor det er relationen til misbrugeren, der skal bære igennem. Det handler om at møde misbrugeren på egen banehalvdel og forstå vedkommende på hans/hendes egne præmisser. Relationskompetence er derfor helt afgørende for kvaliteten af kontakten med misbrugeren.

Formål og indhold
Kurset giver deltagerne den sidste nye viden indenfor misbrug og neuropsykologi. Du lærer samtidig dig selv bedre at kende i kontakten med misbrugeren og får helt nye faglige perspektiver på behandlingsarbejdet. Kurset er praksisorienteret og der arbejdes med temaer som:

• Neuropsykologiens og tilknytningsteoriens grundbegreber
• Udvikling af pædagogens empati og relationskompetence
• Relationspædagogik og det personlige sprog
• Fagpersonens rolle i forhold til misbrugeren

Målgrupper
• Pædagoger og andre fagfolk der arbejder med misbrugere
• Personale på opholdssteder og andre behandlingsinstitutioner
• Støtte-kontaktpersoner for unge
• Personale på varmestuer, herberger o. lign.


EKSEMPLER PÅ KURSUSMODULER i relationsorienteret arbejde med afhængighed

Kursusmodulerne herunder kan tages enkeltvis eller stykkes sammen til et forløb, alt efter, hvad der er brug for på den enkelte arbejdsplads.

Første modul (3 dage):
Afhængighed i relationer
Et modul som har fokus på at afdække afhængighed i relationer. Her mellem klienten og pædagogen, så pædagogen kommer til at reflektere dybere over sin egen andel af den afhængige relation.

Introduktion til ”den tredelte hjerne” og tilknytningsteori. I forhold til udviklingen af afhængighed giver tilknytningsteorien et godt overblik og i forhold til, hvordan man arbejder med folk der gerne vil ud af deres afhængighed er neuropsykologiske perspektiver (bl.a. den tredelte hjerne) væsentlige til at orientere sig.

Andet modul (3 dage)
Relationskompetence
Den professionelles relationskompetence er afgørende for, om den unge kan at få tillid til sig selv og andre. På dette modul tages der udgangspunkt i relationspædagogik som metode og der øves i at træne det personlige sprog. 

Tredje modul (3 dage)
Metoder til at arbejde med afhængighed
Der introduceres til forandringscirklen. Der introduceres til de seks opgaver i arbejdet med at komme ud af et afhængighedsmønster: ”Erkendelse”, ”Adskillelse”, ”Samhørighed”, ”Forvandling”, ”Fremtid” og ”Stabilisering”. De seks opgaver er både beskrivelsen af den naturlige proces ud af en afhængighed og en række opgaver, som har en indbyrdes sammenhæng. Til hver opgave hører metoder, der kan introduceres til og trænes i. F.eks. ”fremtidsværksted” og ”internalisering og eksternalisering”. Netop disse to metoder har vist sig at være særligt gavnlige i arbejdet med afhængighed i relationer.

Fremtidsværkstedet kan bruges til at gå den afhængige i møde og finde ud af, hvad han eller hun drømmer om og gerne vil med sit liv. Drømmene er vejen til de uerkendte og uopfyldte behov.

Internalisering og eksternalisering er en effektiv metode til at turde se det i øjnene, som man egentlig ikke tør se i øjnene.

Fjerde modul (2 dage)
Refleksionsmetoder
Sidste modul handler om, hvordan kollegerne kan hæve sig over dagligdagen og reflektere over det de gør. Introduktion til og træning i kollegial refleksion og introduktion til supervision.


Underviser


Svend O. Andersen
svend.o.andersen|dfti.dk
Bestil et kursus
Tilmeld nyhedsbrev
Relaterede blogindlæg
Svend O. Andersen:
UD af misbrug - IND i relationer »
"Når jeg på min faglige vej møder folk, der vil UD af et misbrug, ved de ofte meget lidt eller slet intet om, hvad de vil IND i…"

Fakta
Alle vores kurser kan tilpasses til jeres behov:

Temaoplæg
F.eks. 2-3 timer til personale- og afdelingsmøder

Temadage
F.eks. 6 timer med en blanding af oplæg, undervisning og/eller træning til eksempelvis pædagogiske dage eller weekender

Kurser
Flere hele dage med et mere dybdegående forløb, der sigter mod at implementere det lærte i praksis – jo flere dage, jo mere praktisk træning!

Opfølgningsforløb
F.eks. efterfølgende supervision eller konsulentbistand til implementering af de nye kompetencer på hele arbejdspladsen.

Længere udviklingsforløb
En kombination af ovenstående for f.eks. kommuner, der vil have et generelt løft for f.eks. alle kommunens skoler

Kontakt os for at høre mere om muligheder og prissammensætning.

Købsvilkår »

Fx et 9-dageskursus fordelt på 3 moduler

Kontakt Iben Grøn
Tlf. 2510 0017