Problemer med se dette nyhedsbrev? klik her

August 2020: Årets sommersamling og nyheder i efteråret

Årets sommersamling og efterårsnyheder på DFTI

Helt siden DFTI blev grundlagt har undervisergruppen hver sommer haft en 4-dages samling til at tænke større tanker om Instituttets trivsel og udvikling. Det er også her, vi arbejder med samarbejdet og vores indbyrdes relationer. Vi arbejder på at være en udviklende og dynamisk gruppe, der lever op til vore egne idealer om at holde et vågent øje med den interne atmosfære og sammenhængskraft.

De seneste 5 år har vi været på Samsø, hvor rammerne i høj grad understøtter behovet for ro, fordybelse og masser af tid til udveksling.

I år var fokus specifikt på at dele viden og erfaringer. Undervisergruppen består af en stor gruppe gamle og erfarne kollegaer, og en mindre gruppe nyere, der er godt på vej ind på holdene, med alt hvad det indebærer. Det var spændende for alle at gå på opdagelse i den skjulte viden; alt det vi gamle tager for givet, og som de nyere kan høste af eller undre sig over, mens de skaber deres egne forståelser og nye tilgange.

På billedet herover ses det årlige portræt af undervisergruppen. Bagerst fra venstre: Peter Schlichting Mortensen, Linda Bebe, Svend O. Andersen og Solveig Outsen. Forrest fra venstre: Ruth Hansen, Dorte Jensen og Gerda Rasmussen. (Birgit Juhl og Britt Lyneborg Lassen er desværre ikke med på billedet).

Nyheder i efteråret på DFTI

Gennem det seneste år har vi udvidet DFTI’s konsulentafdeling, så den nu består af 10 konsulenter. Gruppen repræsenterer en række individuelle fag- og erfaringsområder samtidig med, at den har udgangspunkt i en stor fælles faglighed og et menneske- og værdisyn, der gennemsyrer vores arbejde. Vi har arbejdet med at skabe en dynamisk gruppe og med at formulere de værdier og kompetencer, vi mener kendetegner vores tilgang til konsulentfaget.

Samtidig med udvidelsen har vi arbejdet med at profilere konsulentafdelingen tydeligere – så vore kunder kan få et bedre kendskab til såvel vore ydelser som til vores unikke kompetencer. Vi glæder os til, i et kommende nyhedsbrev, at præsentere gruppen nærmere for jer samt beskrive de kernekompetencer vi repræsenterer, og som I, som kunder, vil møde, når vi løser opgaver hos jer.

I det kommende halve år vil vi derudover lancere to større nyheder:
  • Den ene handler om, hvordan vi arbejder med optimering af gruppers trivsel, samarbejdsklima og deraf følgende arbejdsglæde og produktivitet.

  • Den anden handler om at tilbyde en introduktion til oplevelsesorienteret familieterapi, gennem kurset ”4 år på 4 dage”. Kurset er inspireret af vores 4-årige videreuddannelse til familie- og psykoterapeut, på den måde, at hver dag giver en smagsprøve på, hvad det tilsvarende år på uddannelsen handler om.

Så hold øje med indbakken, hvor vi gennem vores nyhedsbreve vil fortælle mere om disse nye tiltag og/eller følg med på vores facebookside », hvor vi også løbende informerer om vores nyheder og tilbud.

De næste holdstart på uddannelserne

Familieterapeutuddannelsen

København: 24. oktober 2020 (kun få pladser tilbage!)
Aarhus: 5. februar 2021

4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.

På 1. år er der mest fokus på selvrefleksion og indsigt i egne mønstre.
På 2. år udvides perspektivet til nære relationer, typisk parforholdet.
På 3. år og 4. år er familien i centrum.

Læs mere om familieterapeutuddannelsen her »

Supervisoruddannelsen (15 ECTS-point)

København: 19. oktober 2020
Aarhus: Dato kommer snarest

1-årig uddannelse, som afholdes i samarbejde med COK (Center for offentlig kompetenceudvikling). Den kan tages som en selvstændig uddannelse eller som en del af COK's diplomuddannelse "Den offentlige lederuddannelse".

Bemærk: Vi er i skrivende stund i gang med planlægningen af det næste hold på supervisoruddannelsen i Aarhus. Flere har allerede forespurgt på, hvornår dette hold starter op, så hvis du også ønsker direkte besked, så snart programmet er færdigt, kan du skrive en mail til iben.groen@dfti.dk. Så vil du blive sat på vores interesseliste og være blandt de første, der får besked, når vi er klar til at modtage tilmeldinger i Aarhus.

Læs mere om supervisoruddannelsen her »

DFTI holder 10 års jubilæum

I oktober 2020 fylder DFTI 10 år, og det vil vi rigtig gerne fejre med alle venner af Instituttet.



Der vil være foredrag, dejlig musik, sange og rigeligt med bobler og godt til ganen.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og feste med os.
Info
Vi vil markere jubilæet fredag den 30. oktober 2020 - så sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Når vi nærmer os datoen, vil vi udsende en mere officiel invitation her i nyhedsbrevet og via facebook med det præcise tidspunkt, adresse, program samt info om, hvordan man tilmelder sig festligheden.

UDDANNELSE:

Par- og familieterapeut
Tag en 4-årig efteruddannelse, der styrker din relationskompetence og giver dig masser af praktisk træning i det helhedsorienterede, familieterapeutiske arbejde.

VARIGHED
Uddannelsen varer 4 år med 27 studiedage pr. år

STUDIESTART
Valby: 24. oktober 2020
Aarhus: 5. februar 2021

Uddannelsen er delt op i en basisdel og en overbygning
- i alt 4 år.


BLIV PAR- OG FAMILIETERAPEUT »
 

KONSULENTYDELSER:

Direkte til din arbejdsplads
SUPERVISION »
- Få en erfaren supervisor til kortere eller længere forløb

PERSONALETRÆNING »
- Få fokus på samspil og trivsel gennem personaletræning, gruppeeftersyn eller lign.

TEMADAGE »
- Få inspiration og nye input med en faglig overskrift

BESTIL ET KURSUS »
- For en samlet personalegruppe, skræddersyet til jeres behov

FOREDRAG »
- Om relationer mellem mennesker
 

UDDANNELSE:

Supervisorudd. - 15 ECTS-point
DFTI udbyder i samarbejde med COK en 1-årig uddannelse til eksamineret supervisor. Uddannelsen fungerer som en selvstændig del af COK's diplomuddannelse "Den offentlige lederuddannelse" og giver 15 ECTS-point.

Gennem uddannelsesforløbet gennemgåes og indarbejdes fagområdet, så nye supervisorer står godt rustede til fremtidige supervisionsopgaver.


STUDIESTART
VALBY: 19. oktober 2020

BLIV SUPERVISOR »

Tlf. 7217 0765  |  kontakt@dfti.dk
Copyright © 2012 DFTI  |  afmeld nyhedsbrev
DFTI - Aarhus
Yrsavej 34
8230 Aabyhøj
DFTI - København
Trekronergade 126 A
2500 Valby