Nyt kursus: Når mor og far skal skilles

14. december 2015:
DFTI udbyder nu i samarbejde med COK et 3-dages kursus, der vil hjælpe pædagoger og lærere til at kunne tage de nødvendige og til tider vanskelige samtaler med både børn og forældre i en skilsmissesituation.

Over 40% af alle ægteskaber og parforhold opløses, og 25.000 børn oplever hvert år deres forældre blive skilt. I børnenes skole og institutioner er der tradition for et forældre- samarbejde, hvor der tales åbent om de forhold, som påvirker børnenes trivsel. De voksnes evne at se, forstå og forholde sig til børnenes reaktioner er en vigtig forudsætning for børnenes fortsatte trivsel i det nye liv.

Kurset henvender sig til lærere på skoler og pædagoger i daginstitutioner og SFO. Andre faggrupper med interesse i emnet er også velkomne.

Kurset udbydes første gang i juni 2016 i henholdsvis Aarhus og Herlev - og det kan herudover rekvireres ud på en arbejdsplads til afholdelse for en samlet personelgruppe.

Læs mere om kurset "Når mor og far skal skilles" her »