Kontakt og nærvær

Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det at kunne være nærværende og tilstede i kontakten med andre, er en vigtig forudsætning for samtalerne.

Kursets formål
Kurset har til formål at styrke den enkeltes evne til nærvær og opmærksomhed i samtalen.

Når vi som fagpersoner ønsker at tilbyde den særlige form for nærvær, forudsætter det, at vi har kontakt med os selv, at vi øver os og forstår, at nærværet er til gavn for begge parter i samtalen. Det er altså også en evne, som hjælper til at drage omsorg for os selv.

Når vi er nærværende og opmærksomme, bliver det muligt for os at opfange flere lag af kommunikationen. Og det vi opfanger, vil have betydning for vores reaktioner og handlinger. Nærværet vil dermed have betydning for, hvad der bliver muligt for os at tale om sammen.

Dette kursus er designet til at både at introducere dig for nærværspraktikker, træne dem og udvikle nærværsevnen i samtaler.

Kursets indhold
På kurset vil vi arbejde på at genkende og respondere på kropslige sansninger og kropsfornemmelser.

Vi øver os i at bringe nærværet med ind i samtalen. Sammen udforsker vi og bliver klogere på, hvad der skaber forudsætningen for vores nærvær. Det betyder, at der vil indgå øvelser, så teorien bliver oplevet og nærværet mærket – for først i oplevelsen kan der ske forandring.

Kurset tilbyder konkrete og enkle praktikker til fortsat træning og udvikling af nærvær. Du vil træne nærværsevnen i samtaler 1:1 og i gruppen.

Temaer på kurset
  • Kroppen og dens sansninger
  • Åndedrættet som anker til nærvær
  • Krop & kontakt
  • Følelsesmæssige kvaliteter
  • Opdage tankestrømme
  • Integrer nærværet i samtalen

TILMELDING »

Underviser:

Annette Holst
Annette Holst
Familie- og psykoterapeut MPF, mindfulness-lærer
Åbne kurser
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Fakta
2-dages kursus

DATOER
Torsdag den 7. marts +
Fredag den 8. marts 2019
- Begge dage kl. 9.00-16.00

STED
DFTI
Trekronergade 126A
2500 Valby

PRIS
2.495 inkl. moms
Kurset udbydes som eksternat og er ekskl. frokost.


TILMELDING »