Tanker om terapi og behandling
Mød Mogens A. Lund til en eftermiddag med oplæg og samtale om terapi og behandling
"Jeg vil holde oplæg og samtale om, hvordan vi behandler hinanden, mennesker, fagfolk, - fagfolk og klienter imellem (eller hvad vi nu kalder dem vi som professionelle behandler – eller teraperer på), hvad jeg mener terapi og behandling er, om at være professionel, om etik, om at være til stede, nærværende, om intersubjektivitet, om manualer og behandlingsprogrammer, og hvad vi nu ellers kan finde værd at tale om – som professionelle hjælpere", siger Mogens A. Lund.
Mogens er speciallæge i børnepsykiatri, antipsykiater og pioner indenfor famillieterapi og supervision i Danmark. Han var medstifter af det oprindelige Kemplerinstitut sammen med Walter Kempler, Jesper Juul og Lis Keiser, og arbejdede der i 30 år som lærer og konsulent. Han har siden 2007 arbejdet i privat praksis.