DFTI lancerer en blog om relationer

1. december 2014
DFTI har valgt at lancere en blog, fordi vi gennem længere tid har haft et ønske om at skabe et rum, hvor vi kan dele vores viden, tanker, overvejelser og ideer.

Skribenterne vil være stifterne af DFTI, Ruth Hansen og Peter Mortensen, samt DFTI’s undervisere, konsulenter og andre med tilknytning til Instituttet.

Vi har valgt bloggen som medie på grund af dens frie rammer:

  • Her er plads til store og små emner
  • Her er plads til lange, dybdegående og korte, lette indlæg
  • Her er plads til forankret viden og til nytænkning
  • Her kan du gå på opdagelse og måske finde ny inspiration til det, du selv går og laver

Og fællesnævneren, der vil binde
alle emnerne sammen:

"AT VÆRE SIG SELV...SAMMEN."
- Om relationer mellem mennesker.


Vi håber, du vil have lyst til at læse med, og du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller dele indlæggene i dit netværk, så bloggen ikke blot bliver et “rum” her hos DFTI, men et “åbent og levende rum” for alle, der har lyst til at være med.

Gå til blogoversigten »

God læselyst :-)

Mange hilsner fra os alle hos
Dansk Familieterapeutisk Institut