DFTI får nyt domicil i Aarhus i 2015

19. december 2014
Vi har længe været på udkig efter nye lokaler i Jylland med både mere plads og en mere central beliggenhed. Vi har været glade for de smukke landlige omgivelser i Nørre Snede og især undervisningslokalet har fungeret rigtig godt, men vi har haft for få og små grupperum, og vores administration har måttet arbejde i en midlertidig pavillion.

Vi har pr. 1. marts 2015 lejet et både hyggeligt og stort hus centralt beliggende i Aarhus. Adressen bliver fremover Yrsavej 34, 8230 Åbyhøj.

Huset er i 3 etager og rummer rigeligt med plads til alle DFTI's aktiviteter: Her er et stort, lyst undervisningslokale til de studerende, grupperum, kursuslokale, kliniklokaler, spisestue med udgang til terrasse, gode fællesarealer og fine kontorer til administrationen.

Ud over pladsen og beliggenheden bliver en anden ændring, at vi ikke længere tilbyder internat i Jylland. Vi har jo mange års erfaring med eksternat i Valby og vores erfaring er, at denne form med mulighed for valgfri overnatning, foretrækkes af flere og flere.

Vi glæder os meget til at kunne tage de nye lokaler i brug, og meget passende er det et nyt basishold, som vil indvie lokalerne midt i marts.

Læs mere om familieterapeutuddannelsen her »