DFTI får brevkasse bestyret af Jesper Juul

19. februar 2015
Der har længe været et ønske i DFTI's bagland om at skabe vores egen brevkasse, og vi er meget glade for, at Jesper Juul har sagt ja til at være bestyrer.

Brevkassen er netop lanceret på DFTI's hjemmeside, hvor Jesper Juul besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre.

Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år i forskellige lande, så hvis du, eller nogen du kender, har et spørgsmål, så send det gerne til ham på:

Alle er velkomne til at stille spørgsmål, der på en eller anden måde handler om relationer mellem mennesker.

Og husk, at hvis/når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Alle der får besvaret et spørgsmål i brevkassen, vil få direkte besked.

Jesper Juul ser frem til at blive brugt flittigt fremover, og glæder sig meget til at høre fra dig!

Brevkassens oversigt »

Allerede nu ligger der 2 indlæg i brevkassen:
Samvær i julen »
Højkonflikt-skilsmisse »