Trivselsproblemer efter skilsmisse

26. oktober 2015

Kære Jesper

Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille. Han er en barndomsven af min yngste storebror. Vi har igennem årene haft et godt øje til hinanden, og nytåret 2003/2004 blev vi forelskede. Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

I 2009 flyttede jeg væk fra pigernes far, og pigernes hverdag blev radikalt ændret. Pigernes far og jeg var fra start ikke enige om samvær og bopæl. Jeg syntes dengang, at fordi pigerne var så små, så skulle samværet og bopælen fortrinsvist være hos mig. Pigernes far mente derimod, at det ville være mest fair med en 7/7-ordning, samt at bopælen skulle deles (den ældste pige havde bopæl hos ham, og den yngste hos mig). Vi snakkede rigtigt dårligt sammen - det har vi altid gjort - det har aldrig ændret sig, og jeg gik derfor i tænkeboks og nåede frem til at for at skåne pigerne mest muligt, så blev det en 7/7-ordning.

Det fungerede så okay indtil for 3 år siden. Pigernes far møder så en ny kvinde, og det er godt for ham, da han havde behov for at komme videre, ligesom at jeg var kommet videre. I starten ser jeg det som noget positivt, og jeg tror på, at det nok skal blive godt med hans nye kæreste og pigerne. Hans kone (de er siden blevet gift) og jeg har bare en rigtig dårlig kemi. Jeg prøver mit bedste for at være imødekommende og venlig over for hans valg af kvinde, men det går bare rigtig hurtig skidt. Konflikterne hober sig op, og de bliver risikofyldte i en sådan grad, at jeg nu, for 2 år siden, vælger at gå i statsamtet, fordi jeg efter gentagende forsøg har prøvet at samarbejde, men når til et punkt, hvor følelserne bliver for svære for pigerne at være i, og derfor må jeg have hjælp til, at pigerne og jeg får ro.

Statsamtet beslutter, at begge bopæle flyttes over til mig, og samværet bliver fastsat til 10 dage hos mig og 4 hos ham. Jeg har siden da prøvet at få det hele til at fungere. Min yngste pige har været (og er måske stadig) sur på mig, og hun har følt sig presset af sin far og hans kone, hvor de har sagt mange dårlige, usande og dumme ting om mig. Min ældste pige har forsvaret mig og er derfor blevet "det sorte får" hjemme hos ham - hvilket resulterer i, at hun ikke har lyst til at være der særlig lang tid af gangen. Min ældste pige har tit konflikter med sin bonusmor og fortæller mig, at hun føler, at bonusmoren har et andet (negativt) tonefald over for hende og min yngste datter i forhold til deres fars og konens 2 fælles døtre, der senere er kommet til samt konens egen søn på 5 år. Efter bonusmoren er kommet ind i deres fars liv, føler mine 2 piger sig ikke længere velkomne hjemme hos ham. De har også nogle gange ytret sig om, at de ikke tror på, at deres far elsker dem. Jeg har været meget konsekvent og konstant i at fortælle dem, at det ved jeg, at han gør.

Mine 2 piger har haft det rigtigt svært med at være hjemme ved far, og der er stadig udfordringer. Men igennem det seneste stykke tid er de nu også begyndt at være utilfredse med at være hos mig, og jeg kæmper hver dag (føler jeg) en kamp. De er næsvise, hører ikke efter, utilfredse, utaknemmelige, sure på skift, skændes meget.

Jeg er ved at køre død i det her. I forvejen er det begrænset, hvad jeg har af energi. Min far døde i 2011, og min mor døde i juli måned i år, så jeg har på kort tid skullet igennem en radikal omvæltning, og den ryger jeg stadigvæk op og ned på. Jeg har et 37 timers job, hvor min transporttid ligger på 2 timer dagligt. Jeg elsker mit arbejde og mine kollegaer. Jeg har desuden en kæreste, som jeg også elsker meget højt, men heller ikke her, synes jeg, at jeg kan få det til at fungere. Jeg vil gerne videre sammen med ham (flytte sammen, blive gift, bare være sammen hver dag), men han holder igen. Vi har været sammen i halvandet år og har det godt sammen.

Jeg er mega forvirret og faktisk ked af det hver dag, og jeg føler, at ingen ser mig/det, eller at de bare er ligeglade. Egentlig har jeg ikke noget spørgsmål - jeg har brug for at få andres syn på det her, og et godt råd eller 2 er altid rart.

Mvh JAH


SVAR:


Kære JAH,

Tak for dit brev, som beskriver op til flere dilemmaer, som jeg tror, du deler med mange skilte forældre.

Som jeg læser dig – både på og mellem linjerne – er du seriøst i tvivl om mange ting og, tror jeg, mest af alt, hvem du selv er og hvad du vil, når det ikke lige er manden i dit liv, dine børn eller andre familiebegivenheder, der definerer dig. Hvis det synspunkt siger dig noget, synes jeg, du skal snakke med din nuværende kæreste om det. Måske er det også det, der får ham til at tøve – at du på en måde har for meget brug for ham.

Med hensyn til pigerne synes jeg egentlig, du har styret det fint, men igen: først efter at din eksmand har defineret tingene. Du kan altså roligt stole på dine fornemmelser for, hvad der er godt og skidt for pigerne.

Når en skilsmisse er konfliktfyldt og præget af åben eller skjult magtkamp, er det helt almindeligt, at to børn vælger side. Din yngste datter har haft sine problemer med at være i klemme imellem jer, og tiden er måske ved at være inde til, at du tager en seriøs snak med hende om, hvad hun ”har på dig”, og hvad der er svært for hende. Forudsætningen for, at en sådan samtale kan blive udviklende for jeres relation, er, at du kan holde igen på det selvoptagede – dvs. dine følelser i relation til hendes adfærd i forhold til dig. Det er hendes tanker og følelser, det handler om.

En lignende snak kan du tage med din ældste datter, hvor du sætter pris på hendes opbakning og samtidig advarer hende imod at isolere sig fra sin far og søster. Hun kan godt være ”din” datter uden at være imod de andre.

Go’ vind!

Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:




Kommentarer

test
Skrevet af son
d. 04-12-2015


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig efteruddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 6. maj 2019
Aarhus: 15. november 2019
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;