Samvær i julen

20. februar 2015

(Brevkassen modtog dette spørgsmål i december 2014, og spørgeren fik svar tilbage pr. mail inden jul.)

Hej Jesper Juul

Mine børn på 11 og 13 år ønsker at holde en lillejuleaften hos mig, da de i år skal holde juleaften hos deres far. Samværsordningen, der er fastsat af Statsforvaltningen vanskeliggør dette, da deres far har dem på samvær/juleferie fra d. 18/12 - 28/12. Børnene ønsker selv at blive hos mig indtil d. 23/12.

Deres far siger, at han vil lytte til børnenes ønsker, men vil alligevel ikke give dem lov til at blive hos mig indtil 23/12. Børnene ønsker ikke at gå til Statsforvaltning, Børns Vilkår el.lign., fordi de er bange for ballade fra faderens side af. Jeg har selv prøvet at skrive til faderen med børnenes ønske, men uden held, da alt, hvad der kommer fra mig af, bliver betragtet som mit og ikke børnenes ønske. Hvad vil du råde mig til at gøre, Jesper Juul?

Endvidere fortæller den ældste hver gang, hun er hos mig, at hun ønsker at være flere dage hos mig og kun hver anden weekend hos hendes far. Hun har og har altid haft det svært med skiftene fra et hjem til et andet. Men igen er der samme ovennævnte problematik.

Det skal tilføjes, at faderen er ekstremt manipulerende og kan tale sig fra hvad som helst (en såkaldt pæn psykopat), og vores problemer har været i Statsforvaltningen mange gange (højkonfliktsag).

Håber du har mulighed for at komme med et brugbart råd inden jul.

På forhånd tak.

Venlig hilsen Laila


SVAR:


Kære Laila

Lad mig begynde med det enkleste: den 13-årige kan efter loven selv udtrykke, hvordan hun/han ønsker samværet struktureret, og det er Statsforvaltningen forpligtet til at tage alvorligt. Jeg ved godt, at han/hun risikerer både en konfrontation med sin far og en mellem dig og ham, men der er ingen vej uden om. I kan udskyde konfrontationen men ikke undgå den.

Jeg er helt klar på, at spørgsmålet om Lillejuleaften presser sig på, men jeg tror ikke, jeg har en kortsigtet løsning. De fleste mennesker vil helt umiddelbart mene, at ungerne selvfølgelig skal være hos dig, og at deres far skulle ta’ og lytte til dem. Men det ved vi jo, at han netop ikke er indstillet på, og så er det sådan en far de har.

Uanset om den ”diagnose”, du giver din eksmand er rigtig eller ej, er det et faktum, at I to voksne ikke kan finde ud af det med hinanden. Du kunne ikke finde en måde at forholde dig til ham på, som du kunne leve godt med, da I levede sammen, og jeres børn står selvfølgelig med den samme udfordring i al fremtid. Alle kan håbe på, at han ændrer adfærd og karakter, men det sker formodentlig ikke, før længe efter at børnene er blevet voksne.

Problemet for alle – inklusive din eksmand – er, at det er angsten for ham, og hvad han kunne finde på, der styrer jeres tanker, følelser og handlinger, og det bør der efter min mening sættes en stopper for. Ingen kan forudsige, hvordan børnenes individuelle forhold til deres far ser ud om ti år men vi ved, at det blive ti drøje år, hvor de får brug for en rollemodel for, hvordan man undgår at lade et andet menneske styre alt. Spørgsmålet er. om du magter at tage det ansvar på dig?

Hvis din ”diagnose” er rigtig, har du været offer for din eksmand og det har sikkert været et helvede at blive skilt fra ham. Mit håb er, at du kan træde ud af offerrollen, før dine børn overtager den. Det kan begynde nu som en kærkommen julegave til jer alle tre.

I spørger børnenes far om lov til, at de kan være hos dig Lillejuleaften. Svaret er nej og når børnene beder dig om at ”gøre noget”, må du sige sandheden: ”Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke snakke med jeres far på en måde, så der kommer noget godt ud af det. Det er jeg ked af og jeg er endnu mere ked af, at det går ud over jer.” Dermed deler du din egen hjælpeløshed med børnene i stedet for at gøre deres far til syndebuk. Vi kan hurtigt blive enige om, at hans handlinger er moralsk forkerte men i et samspil mellem to mennesker er begge ansvarlige og ingen skyldige.

Jamen, er det ikke synd for børnene, når det nu er jul? Jo, det er det, men det er synd for dem hver dag, at deres forældre ikke kan finde ud af at have meningsfulde samtaler, som løser konflikter i stedet for at skabe flere.

Du synes måske, at jeg er rigeligt rå i min vurdering (?), men det skyldes min fornemmelse af, at både du og børnene knokler for at opretholde eller forbedre en situation, som ikke bliver anderledes, før begge voksne tager skeen i den anden hånd. Indtil det evt. sker, er børnene bedst tjent med at forholde sig til virkeligheden som den er og ikke som den burde være.

Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Ønsker du at supplere din grunduddannelse med en 4-årig uddannelse til familie- og psykoterapeut?


Varighed
108 undervisningsdage fordelt over 4 år


Studiestart
København: 4. oktober 2015
Århus: 5. februar 2016
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;