Problemer med renlighed (encoprese) hos større børn

1. juni 2015

Kære Jesper Juul

Jeg er uddannet på Kempler instituttet, både på Hjarnø og i Odder og gør meget brug af det, jeg har lært og den måde at møde mennesker på. Mit spørgsmål handler om encoprese (ufrivillig afføring):

Jeg kommer hos to familier, hvor der er en søn, der lider af encoprese. Den ene dreng er 8 år og har været renlig i perioder. Den anden dreng er 11,5 år og har aldrig været renlig. I begge familier er der skilsmisse og sammenbragte børn. Begge fædre er af den opfattelse, at straf og konsekvens er vejen frem og begge mødre er vege og ustrukturerede.

Jeg vil gerne have råd om drengen på 11,5 år. Hvad tænker du, det handler om, når en dreng kan holde sig i op til et par dage, hvis han er i sin aflastningsfamilie eller er på skoletur, og så når han kommer hjem, gør han det i bukserne?

Jeg har talt med forældrene om struktur, tydelighed, omsorg, ikke presse for meget på med at spørge om toiletbesøg, men der sker ikke noget andet end det, der plejer at ske. Jeg har været på en bytur med drengen, og på mig virker han almindelig begavet, men noget understimuleret. Det virker som om, han har skullet regne meget ud selv, og på den måde er kommet frem til nogle konklusioner, der ikke helt er rigtige. Det er en sød dreng, som jeg gerne vil hjælpe, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg griber det an.

Min tanke er, at ham på 11,5 år skal jeg arbejde med selv og ikke så meget med forældrene, og med ham på 8 år er det far og stedmor, der skal i arbejdstøjet. Jeg håber, du vil give mig noget at gå videre med.

Med venlig hilsen
Familiekonsulenten

SVAR:


Kære Familiekonsulent

Encoprese er fra begyndelsen oftest børns måde at udtrykke deres vantrivsel i familien på – at det bogstaveligt talt er “noget lort”, der foregår. Hvis hverken forældre eller andre forstår budskabet kan det - som i begge tilfælde her – udvikle sig til en dårlig vane eller et mønster, som det kan være nok så svært at bryde ud af.

De to drenge, du omtaler, har jo i hvert fald to ting til fælles: der er faktisk sket en del “lort” i deres familier, og så vidt jeg kan fornemme, har de begge været alt for usynlige/overladt til sig selv, fordi forældrene har været optaget af sig selv og hinanden i lange perioder. Det andet fællestræk er de firkantede fædre uden den store empati og overfleksible mødre med hang til sentimentalitet.
Formentlig har de også et tredje fænomen til fælles: en masse negativ opmærksomhed rettet imod deres symptom. Det betyder, at alle parter har etableret nogle dårlige vaner og destruktive samspilsmønstre.

Jeg synes, det er OK at arbejde med den ældste af drengene alene, men det vil uden tvivl være en stor hjælp, hvis du begynder med at samle familien og bibringer dem den indsigt, jeg har skitseret. Pas på med at presse drengen til at tale om de negative omstændigheder, men tal gerne for ham og bed ham be- eller afkræfte dine udsagn.

Når du snakker alene med ham, skal det handle om, at han er det, jeg kalder ”de-facto-forældreløs”. Det betyder, at ingen af hans forældre eller stedforældre har det, der skal til for at hjælpe ham. Derfor må han tage ansvar for sit eget lort selv – hvis han vil!!!! Det sidste er afgørende vigtigt. Du må ikke hverken motivere eller på anden måde overtale ham til at blive renlig. Han har i mange år været selvdestruktiv (enten påvirker han sine personlige og sociale relationer negativt eller også bliver han forstoppet), og nu kan du give ham tid, plads og interesse til at træffe mere konstruktive beslutninger. Han trænger til din hjælp og støtte til at være tro mod sig selv og til at udtrykke sine tanker og følelser i alle mulige sammenhænge.

Den 8-årige kan meget vel være i en lignende eksistentiel situation, men det kan jeg ikke vurdere. Men jeg er enig med dig i, at forældrene skal mobiliseres og gå forrest i ændringen af fastgroede adfærdsmønstre, konfliktløsning etc. Men……drengen skal være med til alle samtaler!

Held og lykke!

Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:


Kommentarer

Tak, først for at dele en væsentlig problematik. Og tak Jesper for et væsentligt og inspirerende input. Jeg får lyst til at sparke ind, at slem forstoppelse kan være en tilkommen problematik som måske kan stå i vejen for at få et gavnligt resultat af det terapeutiske arbejde du står overfor med både drengene og familierne. Men det er måske tjekket. Som gammel sygeplejerske vil jeg anbefale, at få det udredt så i kan spille på to heste. Er de forstoppede pga omstændighederne, kan det påvirke deres evne til at mærke afføringstrang og evt give dem fysiske gener. God arbejdslyst. Bh Annette
Skrevet af Annette Holst
d. 01-06-2015

Jeg har også en på 11 år, som døjer med ufrivillig afførring. Jeg har fundet meget gavn af at læse denne artikel i min kamp for at hjælpe min søn. http://babuska.nu/filer/Behandling%20af%20boern%20med%20encoprese.PDF
Skrevet af Lisbeth G. Olsen
d. 08-10-2015


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Ønsker du at supplere din grunduddannelse med en 4-årig uddannelse til familie- og psykoterapeut?


Varighed
108 undervisningsdage fordelt over 4 år


Studiestart
København: 4. oktober 2015
Århus: 5. februar 2016
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;