Konflikter mellem far og teenagesønner

12. august 2015

Kære Jesper

Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Da drengene var mindre, havde vi overordnet set samme holdninger til, hvordan vi skulle være sammen med børnene, og hvordan konflikter/opdragelse skulle håndteres. Vi var vel enige om, at børn var børn og gør det så godt, de kan, og vores drenge har altid været dejlige at være sammen med, så skæld ud var sjældent på bordet, selvom min mand nok kunne sige fra på en mere skarp/kontant måde end jeg.

Efterhånden som drengene er blevet ældre, står vi meget forskelligt. Jeg synes, at drengene er næsten voksne, og derfor giver det ikke mening at skælde ud. Heller ikke at det er nødvendigt, de er stadig dejlige, fornuftige drenge og er dejlige at være sammen med. Der er selvfølgelig også konfliktområder, såsom at de går for sent i seng, de spiller for meget PC (synes vi), rydder ikke op efter sig, går for sent i gang med lektier og andre sædvanlige teenageproblemstillinger, men overordnet problemer i småtingsafdelingen, som er til at tale om.

Min mand synes, at børn skal vise deres forældre respekt, så hvis drengene kommer med indvendinger mod det, han siger, så bliver han utrolig vred. Hvis drengene føler, de har ret og derfor bliver ved med at komme med deres argumenter, bliver min mand virkelig højtråbende og nærmest skræmmende gal og tromler af sted, og det kan ende med, at han går i raseri, og der står en teenager med tårer i øjnene tilbage, fordi drengen ikke synes, han blev hørt og fik uretfærdig skæld ud.      

Det er ikke, at situationen sker specielt ofte (det er ikke en situation, drengene opsøger, men af og til føler især den ældste trang til at forklare sig og argumentere for sin ret)  Men jeg har det virkelig svært med det, når det sker. Hver eneste gang har jeg lyst til at stoppe situationen, fordi jeg synes, det er urimeligt, og fordi jeg synes, drengene skal have lov til at forklare sig. Men hvis jeg blander mig, bliver alt vreden overført til mig, for så er det mig "der ikke respekterer ham og altid blander mig", og drengene bliver vidner til et virkeligt ubehageligt skænderi. Den yngste kan også finde på at sige til mig "Lad nu være med at sige noget mor".

Som det er nu, holder jeg mig tit tilbage, fordi jeg ikke synes, drengene skal se, vi skændes, og fordi jeg er bange for, at det er endnu værre for dem, end at de selv bliver skældt ud. Jeg har dog mest af alt lyst til at blande mig hver gang, fordi det er svært for mig at høre på, at de ikke får lov til at forklare sig.

Hvad tænker du? Skal jeg blande mig i noget, der efter min opfattelse er urimeligt og uretfærdigt, selvom drengene så bliver vidner til grimt skænderi? Eller skal jeg holde mig tilbage og se, hvad der sker med den slags situationer over tid?            

Venlig hilsen mor til 2 teeangedrenge


SVAR:


Kære mor til 2,

Tak for dit spørgsmål, som beskriver en dynamik, der er velkendt i mange familier, hvor forældrene bare har klaret at acceptere og balancere hinandens forskelligheder uden at tage sig tid til at se på de bagvedliggende værdier. Ikke alle fædre reagerer som din mand. En del vælger at trække sig, og det er lige så destruktivt for familiens samlede trivsel.

Din mand er forpint af det faktum, at hans ideer om at være en god og værdifuld far ikke fungerer for ham, og det er noget af det mest smertefulde, man kan opleve som forælder. I øjeblikket overlever han ved at give sine børn og dig skylden for sine nederlag, og jo længere han oplever sig selv som ”offer” for sin egen familie, jo mere isoleret, desperat og fortvivlet bliver han og dermed desværre også aggressiv.

Jeg har beskrevet denne mekanisme i min seneste bog, Aggression – en naturlig del af livet, og vil her bare konstatere, at både børn og voksne reagerer med aggression, når de mister oplevelsen af at være værdifulde for deres nærmeste. Det samme er på vej til at ske for dine sønner og for dig selv. Spørgsmålet er kun, hvem der ender med at rette de aggressive følelser indad, og hvem der bliver udadvendt aggressiv. Med to sønner kan du regne med, at du får én af hver. I min bog, Fat det nu forældre, kan I begge finde inspiration.

I en sag som denne er det helt uinteressant at fordele skyld, fordi begge forældre har ansvaret for det, der er sket de første 15 år og ikke mindst for det, der gerne skulle ske de næste 50.

Svaret på dit spørgsmål om, hvorvidt du skal blande dig i konflikterne, er et klart nej. Det fører ingen steder hen. Det, du kan gøre, er at tage en kort snak med drengene og fortælle dem, hvor du står, og at det lige nu er lige så vanskelig for dig at komme i kontakt med deres far, som det er for dem. Det vil lette din samvittighed lidt og styrke dem.

Dette skal du imidlertid kun gøre, hvis du er parat til trin 2, som er at tage en timeout sammen med din mand – helst 2-3 dage. Det vil give jer begge en mulighed for at falde lidt ned, snakke sammen og tage nogle tænkepauser. Udgangspunktet er enkelt og fælles: I er begge frustrerede og ulykkelige over den måde familielivet ikke fungerer på, og ingen af jer har løsningen på forhånd. Der skal tænkes nyt.

Trin 3 er at samle familien – minimum ½ dag og helst ude af huset – hvor I begynder med at fortælle drengene om jeres egen snak, og hvad det er, I gerne vil have ændret – sammen og hver for sig. Recepten er, at I fortæller dem så konkret som muligt, hvad I gerne vil have og giver dem tid til at overveje det og svare, hvad de vil være med til og hvordan. De får muligvis brug for nogle dages tænkepause.

Det er muligt, at du og/eller din mand synes, at denne proces er for langsommelig, men jeg minder om, at jeres nuværende disharmonier ikke skyldes, at drengene er i puberteten eller din mands holdninger. De er bygget op over mange år, og de 3 faser, jeg har beskrevet, er en meningsfuld investering i jeres indbyrdes relationer mange år frem i tiden – som forældre, svigerforældre og bedsteforældre.

Mit forslag er, at du begynder med at bede din mand om at læse ovenstående og så tage den derfra.

Go’ vind!
Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig efteruddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 6. maj 2019
Aarhus: 15. november 2019
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;