Hjælp til skilsmissesag

22. juni 2015

Kære Jesper

Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;

Da min datter var 15 mdr. for godt et år siden, opdagede jeg, at hendes far og min kæreste havde været utro med sin sekretær = han gik ud af døren fra det ene øjeblik til det andet uden at sige noget...ligeglad med alt...han ville bare være fri og flytte sammen med hende. Han vendte 180 grader, og jeg kunne ikke genkende ham...her startede mit liv i helvede og en kamp for min/vores datter.

Jeg ved i dag, at jeg har levet med en mand, som har haft en bagside, da jeg tilfældigvis er stødt på flere af hans ex-kærester osv. Alle siger, at han er mærkelig, og ham skal man holde sig fra. Jeg kan og må ikke diagnosticere folk, men jeg kan genkende træk fra de mennesker, man nævner, der har en dyssocial adfærd eller kaldes pæne hverdagspsykopater. Heller ingen hemmelighed, at jeg er blevet anbefalet at flygte fra ham, da han ødelægger mig og kører psykisk terror...et helvede, som jeg ikke ved hvor længe, jeg kan klare. Problemet er bare, at jeg jo desværre har fået et barn med ham. Og nu manipulerer og vender han alt. Det er frygtelig, og man mister i øjeblikke troen på sig selv osv.

Jeg har kørt en sag i Statsforvaltningen (SF), der har taget 9 mdr!!! Helt uacceptabelt. Som fastholdt en aftale jeg desværre havde indgået i chok/dyb krise, og hvor jeg i øvrigt ikke vidste bedre, eller hvordan min lille pige i øvrigt ville reagere. En 9/5 ordning delt på den måde, at hun er 7 dage hos mig, så 3 dage hos far, så 2 hos mig, så 2 hos far og så forfra. Alt for mange skift og stressende. Jeg reagerede hurtigt, da min lille pige reagerede, og jeg spurgte fagfolk, børnepsykologer og børnesagkyndige til råds, som alle sagde, at det var en vanvittig ordning, og at hun i den grad blev stresset.... Og ja, hun skriger stadig om natten, kalder på mig og flere ting, og alligevel fastholder SF aftalen. Alle inkl. min advokat er rystede. Vi har nu anket, og jeg beder hver dag til, at der er et fornuftigt menneske, der ser sagen og ændrer samværet til 11/3 og nogle timers samvær om torsdagen...og derefter langsom optrapning.

Der er desværre intet samarbejde mellem min ex og jeg, og det er kun blevet dårligere og dårligere, hvilket helt klart påvirker min datter. Jeg har opfordret til mediatorer, konfliktmægler og familieterapeut - og skal nok selv betale, men min ex vil ikke mødes. Jeg spurgte også til det i forbindelse med et møde i SF, men det var der ikke ressourcer til.

Jeg er i dag ved at blive total ødelagt af det spil, min ex kører - og hvad kan jeg gøre...intet. SF er slet slet ikke klædt på til at spotte sådanne søde, venlige og charmerende typer, og hvad de kan finde på, og hvor ødelæggende de kan være. Jeg har haft psykologhjælp et lille år, og det har hjulpet meget i forhold til utroskab osv, men det faktum at jeg har et barn med ham, og han slet slet ikke vil samarbejde, lyver, manipulerer osv. - det kan jeg ikke leve med i længden. Jeg savner i den grad HJÆLP....hvordan begår man sig i dette offentlige system, hvor en advokat og jura kommer før barnets tarv?

Min advokat, psykolog og andre ved, at jeg måske nok bør flygte til Jylland, hvor jeg kommer fra og har netværk - bor i dag på Frederiksberg. Men jeg har hver dag en knude i maven og en strik om halsen ...kan jeg flytte, mister jeg hende så og hvordan får jeg fuld forældremyndighed, så jeg kan få mere ro, og min datter få den skønne mor og tilværelse hun fortjener? Hjælp!!! Jeg føler mig så alene.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg går ind for samarbejde, og at vores datter skal se sin far - jeg har meget stærke familieværdier og vil gå langt. Derfor indgik jeg også 9/5 ordningen i sin tid - tænkte at vi jo ændrede det, hvis det ikke passede til min datters behov osv. Fortryder hver dag at jeg skrev under uden rådgivning først.

Dette samvær handler altså ikke kun om et barn - det handler også om en far, der ødelægger mor, og det vil jeg ikke acceptere. Jeg har nu forsøgt at søge hjælp og skal nok betale, men han vil ikke. Jeg er så magtesløs og grædefærdig. Det er simpelthen urimeligt, og jeg har i den grad mistet tilliden til systemet.

Jeg ved, du kun hører/læser min side af sagen, og at der altid er to parters historier. Men kan du give mig nogle råd/hjælp?

Jeg ved, dette ikke er hele historien - der er meget. Jeg håber alligevel, du forstår mig og kan se min problemstilling.

På forhånd tak fordi du læste min laaange besked. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Venligst en bekymret, ked og bange mor.


SVAR:


Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og for tilliden!

Du beskriver en situation, som desværre ikke er helt ualmindelig, og som ingen har en løsning på. En gammel graffiti lød, ”OPGIV HÅBET OG FÅ DET BEDRE” og det er mit første råd til dig. Du kan helt enkelt ikke gøre noget aktivt for at forbedre din og din datters situation. Vi kan håbe på, at en ny person på SF vil se anderledes på tingene, men det er jo langtfra sikkert. Uanset hvad, så har du brug for at komme i bedre psykisk form, så du kan være til rådighed for din datter, som vil have brug for dig i lang tid fremover.

Hvis vi forestiller os det værst tænkelige scenarie – at intet ændrer sig – så får din datter i høj grad brug for et forbillede/rollemodel, som kan vise hende, hvordan man lever med savn og smerte. Det samme, hvis der kommer en mere optimal løsning, for den vil også være smertefuld og indebære tab, og hun vil få brug for at lære, hvordan hun bedst muligt skal tage vare på sig selv i samspil med en far, som hun aldrig kan vide, hvor hun har. Hun elsker jo sin far mindst lige så højt, som du engang gjorde.

Jeg ved godt, at det lyder råt, men jeg kender ingen anden vej. Jeg har kendt ikke så få mødre i din situation, som har måttet bruge uanede mængder af energi på konsekvenserne af deres valg af ægtefælle og med-forælder. Ikke så sjældent i 18-20 år. Derfor handler det lige nu om, at du finder ud af, hvordan du bedst tager vare på dit barns mor, for det kan ingen andre gøre.

Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig efteruddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 6. maj 2019
Aarhus: 15. november 2019
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;