Grænseoverskridende dreng

20. april 2015

Kære Jesper Juul

Vores søn på 14 år går i klasse med en dreng, vi føler træder over vores søns og også vores grænser.

Han spørger hver dag og ofte mange gange om dagen, om vores søn kan lege/være sammen, og han accepterer ikke et nej, og det er både, hvis vores søn reelt set ikke kan, fordi han har en anden aftale (så spørger han, om han kan være med til denne aftale), eller hvis vores søn ikke har lyst, er træt eller blot gerne vil være alene eller sammen med resten af familien.

Han ringer, skriver sms'er, ringer på min telefon og banker på døren for at opnå sit ønske om samvær.

Vi har altid sagt til vores børn, at det er ok at sige nej, også selv om man ikke skal noget. At have lyst til at være alene, slappe af eller være sammen med familien er også en gyldig grund. Men i denne situation er det meget svært for vores søn, da et nej aldrig bliver accepteret. Vi siger til vores søn, at klassekammeraten, må have det svært, og at der må være en grund til, at han gør, som han gør.

Men selv som voksen har jeg svært ved at håndtere hans pågående spørgsmål om, hvornår vores søn kan lege, hvor han er, hvad han laver, hvornår han kommer hjem, og hvem han er sammen med.

Jeg har flere spørgsmål til situationen, jeg gerne vil stille dig:

Hvordan skal vores søn forholde sig til ham?
Hvordan skal vi forholde os til ham?
Skal vi tale med drengens forældrene om det?
Hvad kan ligge bag denne form for væremåde?

Med venlig hilsen
Anonym mor


SVAR:



Kære anonyme mor

Det er ikke nemt, men til gengæld en god erfaring at få for alle parter. Uanset hvilke problemer, der måtte ligge bag drengens grænseoverskridende adfærd, vil et definitivt afslag hverken gøre fra eller til. (Jeg har ingen teorier om, hvad der kan ligge bag og ville kun spekulere over det, hvis hans egne forældre spurgte.)

Mit optimale forslag er, at I inviterer drengen og hans forældre – ring til begge – og sig, at I gerne vil snakke om de to drenges forhold. Når de kommer, kan du eller din mand sige følgende:

"Vi har inviteret jer, fordi vi har et problem, som vi ikke kan løse uden jeres hjælp. (navn) vil tit gerne være sammen med (navn), og både vi og (navn) har meget tit forsøgt at sige nej tak! Måske siger vi det ikke tydeligt nok, fordi vi er bange for at såre (navn), men nu er vi nødt til at tegne en streg i sandet for alle parters skyld. (navn) har helt enkelt ikke lyst til at have et venskab eller være sammen med (navn)."

Afvent reaktionen og pas på med ikke at udstille drengene.

Uanset hvad hans forældre eller han selv siger, må I ikke på noget tidspunkt udtale jer fordømmende om hans opførsel.

Skulle den anden dreng fortsætte, må både du og jeres søn holde helt op med at reagere på henvendelser af enhver art.

Hvis forældrene ikke reagerer på jeres invitation, må I skrive det i et brev til dem og deres søn underskrevet af jer + jeres søn.

Hele denne proces vil være en stor hjælp for jeres søns fremtidige sociale og personlige relationer. Han får et fint eksempel på, at det ikke er en god ide at tage så meget hensyn til andre and man selv ender med at lide under det.

Mange hilsner fra Jesper Juul

----------

Har du en kommentar, eller vil du dele siden på de sociale medier, kan du bruge knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Ønsker du at supplere din grunduddannelse med en 4-årig uddannelse til familie- og psykoterapeut?


Varighed
108 undervisningsdage fordelt over 4 år


Studiestart
København: 4. oktober 2015
Århus: 5. februar 2016
Stil et spørgsmål
Jesper Juul er bestyrer af DFTI's brevkasse, og han besvarer eller kommenterer problemstillinger inden for de nære relationer mellem voksne, voksne og børn, voksne børn og deres forældre og svigerforældre. Jesper har besvaret spørgsmål på dette område i mange år og i flere forskellige lande.

Spørgsmål sendes til: .

Og husk, at når du stiller et spørgsmål, er det en god ide også at beskrive dig selv, dine værdier og dine særheder, som jo altid er en del af konflikterne. Du er desuden velkommen til at være anonym, ændre navne og lignende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :-)
Seneste i brevkassen

Skal mit barnebarn bo hos mig?

08-02-2017
Kære Jesper Juul. Hjææææælp! Min datter Kari og hendes mand har tre dejlige drenge på 5, 7 og 10 år. Hendes mand er far til de to yngste. De er flyttet 7 gange på 10 år!

Min 21-årige søn bor stadig hjemme

27-01-2017
Kære Jesper. Jeg er mor til en voksen ung mand på snart 21 år. Jeg ved ikke, om du forholder dig til voksne unge mennesker, men faktum er, at jeg altså først og fremmest er mor, og derfor skriver jeg til dig. Jeg har jo læst din brevkasse om andre forældres problemer med teenagere og kan derfor genkende noget i de svar, du kommer med.

Hvordan hjælper vi vores pige med at sige fra?

02-03-2016
Kære Jesper. Min mand og jeg er i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper vores 10-årige pige med at få sagt fra over for sin nærmeste veninde i klassen – da det efterhånden fylder så meget, at hun ikke vil i skole på grund af denne relation.

Trivselsproblemer efter skilsmisse

26-10-2015
Kære Jesper. Jeg er en 32-årig mor til 2 piger på 10 og 11 år, som jeg elsker ufatteligt højt. Pigernes far og jeg har kendt hinanden, siden jeg var helt lille [...] Jeg blev rigtig hurtigt gravid med min ældste datter. Jeg flyttede derfor hurtigt sammen med ham, og ja det gik stærkt. Vi er super meget forskellige, og det så jeg ikke dengang.

Konflikter mellem far og teenagesønner

12-08-2015
Kære Jesper, Vi er en familie med far og mor og to sønner, der lige er fyldt hhv. 15 og 17 år og skal starte i hhv. 2.g. og 9. klasse. Jeg skriver for at spørge om råd i forhold til, om jeg skal blande mig i konflikter mellem mine sønner og deres far.

Hjælp til skilsmissesag

22-06-2015
Kære Jesper. Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig. Jeg kæmper og kæmper, og føler at nogen strammer båndet om min hals...ja det lyder måske vildt, men sådan har jeg det fysisk. Det er en lang historie, og ved ikke hvordan jeg skal skrive kort....derfor;