Ud af misbrug - ind i relationer

20. november 2015

Et indlæg om sammenhængen mellem den destruktive afhængighed (misbruget) og den sunde, livsnødvendige afhængighed (samhørigheden).


Af: Svend O. Andersen, familie- og psykoterapeut, MPF.

Når jeg på min faglige vej møder folk, der vil UD af et misbrug, ved de ofte meget lidt eller slet intet om, hvad de vil IND i…

Afhængighed af alkohol (eller stoffer) er ofte den strategi en person mere eller mindre ubevidst vælger, når han eller hun ikke er i stand til at håndtere det eksistentielle dilemma mellem integritet (ansvarlighed for sig selv) og samarbejde (det sociale ansvar).

  • Misbruget hjælper til at udholde det uudholdelige.
  • Misbruget hjælper til at overskride de forhindringer, der ser uoverstigelige ud.
  • Misbruget får først og fremmest den, der er blevet afhængig til at føle, at man kan være sig selv.

Alkoholen eller stofferne bliver et nødvendigt substitut for de livsnødvendige funktioner, som nære(nde) relationer har for mennesker. Så selvom det kan virke underligt for den uindviede, har de fleste misbrugere derfor også et håb om, at de kan komme ud af deres misbrug, men stadig bevare et forhold til alkoholen eller stoffet i en eller anden form. For uden f.eks. alkohol føler den afhængige sig aldrig helt som ”sig selv”.

En af mine klienter sagde meget klogt en gang:

”Min bedste og mest trofaste ven er blevet min fjende!”

Den sætning rummer en grundlæggende visdom om både vejen IND i såvel som vejen UD af misbruget. I manglen på en tryg tilknytning til andre mennesker bliver alkohol den bedste ven til at overleve.

Et eksempel:
En far, der havde to teenagebørn, var i behandling for sit misbrug. Børnene kom og var med i behandlingen, og der var tydeligvis håb mellem far og børn om, at deres liv nu skulle være mere præget af nærvær og samhørighed. Børnene længtes efter deres far, og han kunne mærke, at han gerne ville være der mere for dem.

Nogle måneder efter behandlingen var afsluttet, mødte jeg faren og spurgte, hvordan det gik. Han fortalte med glæde i stemmen, at han nu kunne drikke to øl og stoppe der. Jeg spurgte til, hvordan det gik med børnene og ham. Så slukkedes lyset i hans øjne, og han fortalte, at de ikke ville se ham mere, når han ville blive ved at drikke øl! Jeg spurgte, hvorfor han så ikke bare lod være med at drikke de øl, så han kunne være sammen med sine børn. Jeg glemmer aldrig hans kommentar til mit spørgsmål: ”De skal ikke bestemme, hvor meget jeg skal drikke!”

Det stod helt klart for mig, hvor hans prioritet lå: Det var vigtigere for ham at have et forhold til alkohol end at have et forhold til sine børn. Man kan vel sige, at misbrugsbehandlingen havde været en succes. Det syntes denne mand i alt fald selv. Men børnene kunne næppe opfatte deres fars udkomme af behandlingen som en succes, for han havde ikke (endnu) udvist forståelse for, hvordan misbruget havde påvirket dem og på den måde taget dem alvorligt.

Misbrugsbehandling fra børnenes perspektiv

Fra børnenes perspektiv er alkoholen altid det vigtigste. De oplever meget intenst forskellen på deres far, når han er påvirket, og når han ikke er. De lærer hurtigt at indrette sig på de vilkår, deres far byder dem. De lærer at skelne mellem den påvirkede og den ædru far. Men de står helt alene i at håndtere de følelser, det giver, at far vælger at forlade dem til fordel for alkohol. Og således er grunden til næste generations misbrug lagt.

Des mere alene barnet eller den unge er sammen med deres misbrugende forældre, des større er chancen for, at arven gives videre. Det er tungt at se i øjnene, hvis man er den forælder, der gør det! Til gengæld ligger det jo så også lige for, hvad der skal til for at bryde arven! Og dét er lykkeligvis aldrig for sent – at stoppe videregivelse af arven. Jo tidligere des bedre.

At stoppe misbruget er kun første skridt

Dét at holde op med at drikke er det første og et absolut væsentligt skridt i retningen af at komme ud af et misbrug. Men desværre vil de fleste familier være tilfredse med, at den der drikker, stopper med dette, fordi de nu alle oplever en klar forandring til det bedre i familielivet. Eksistentielt set skal der dog mere til for at man kan sige, at familien som sådan har ændret på håndteringen af dilemmaet mellem integritet og samarbejde.

Første skridt er at stoppe misbruget. Næste skridt er blive ved med at være ædru – for at komme frem til det sidste og vigtigste skridt: At få skabt en (ny) samhørighed med andre mennesker.

Trygheden i en ny samhørighed

At være sig selv sammen med andre er ikke hverdagskost for en familie, hvor man indtil nu har udviklet hver sin strategi for at overleve. Det kræver en åbenhed, som alle i familien er uvant med og derfor ofte behøver hjælp til at være i. Til gengæld er hele familien i gang med, sammen at bryde et mønster, som er meget destruktivt, og at finde en ny måde at være i livet på, som giver større dybde i relationerne.

Man kan efterhånden erfare trygheden i en samhørighed, hvor man ikke skal give afkald på sig selv for at blive elsket. Man kan efterhånden stole på, at man ikke behøver at være på en bestemt måde for at være med i et fællesskab.

For at komme varigt ud af et misbrug er det derfor vigtigt, at vejen UD af misbruget bliver vejen IND i en dyb, tryg og tillidsfuld samhørighed med andre mennesker. For først dér får man elimineret den allerbedste grund til misbruget – ensomhed og isolation.

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Kommentarer

Kære Svend Tak for lige præcis den blog. Jeg arbejder pt ind i en familie hvor sønnen igen og igen vælger alkoholen..den giver mig brugbar og betydelig viden som jeg kan bruge. Svend lige dette afsnit Trygheden i en ny samhørighed At være sig selv sammen med andre er ikke hverdagskost for en familie, hvor man indtil nu har udviklet hver sin strategi for at overleve. Det kræver en åbenhed, som alle i familien er uvant med og derfor ofte behøver hjælp til at være i. Til gengæld er hele familien i gang med, sammen at bryde et mønster, som er meget destruktivt, og at finde en ny måde at være i livet på, som giver større dybde i relationerne. Man kan efterhånden erfare trygheden i en samhørighed, hvor man ikke skal give afkald på sig selv for at blive elsket. Man kan efterhånden stole på, at man ikke behøver at være på en bestemt måde for at være med i et fællesskab. Vil og kan du henvise mig til specifik litteratur omhandlende dette ? At læse og få viden er en af moderens mange måder at forholde sig til det smertelige på. Kærlig hilsen Annette
Skrevet af Annette Holst
d. 20-11-2015

Hej Svend! Jeg kom sådan til at tænke på den her TEDtalk jeg hørte for et par uger siden. Efter at have arbejdet et par måneder med misbrugere fornyede den måde at tænke misbrug på min medfølelse. http://www.ted.com/talks/johann_hari_everything_you_think_you_know_about_addiction_is_wrong
Skrevet af Sebastian Dinesen Jensen
d. 20-11-2015

Kære Sebastian. Jeg synes Johann Hari har fat i den samme tænkning om afhængighed, som jeg - at det er relationelt at destruktiv afhængighed opstår og at det er i nære(nde) relationer man skal finde modet til at forsøge sig med den sunde og livsnødvendige afhængighed af andre, hvor du ikke skal opgive dig selv. Jeg fik dog en fornemmelse, som jeg gerne vil høre, om andre osse fik (eller noget helt andet) da jeg så hans foredrag. Jeg fik den fornemmelse, at man kunne komme til at give for meget af sig selv til een der stadig er i misbrug, hvis man fulgte Johanns spor!
Skrevet af Svend O. Andersen
d. 20-11-2015

Kære Annette. Det er endnu ikke skrevet bøger - så vidt jeg ved - som holder fast i lige præcis den helt ligeværdige relations afgørende betydning for en varig bedring i et familieliv eller andre relationer, hvor der har været misbrug. Min kollega for mange år siden, psykolog Birgit Trembacz, har skrevet bøger, som på flere måder kommer med gode bud på, hvordan man kan arbejde med misbrug/afhængighed, så jeg kan varmt anbefale at du læser hendes bøger. OG så håber jeg, at der er andre, der læser dette, og som kender nogen gode bøger. De fleste bøger om misbrug beskriver, hvordan nogen er kommet ud af et misbrug, og hvordan det har hjulpet på deres liv. Det hjælper rigtig mange og det er dejligt. Jeg ville sådan ønske, at jeg selv kunne finde ud af at skrive en bog omkring dette, men nu er jeg jo begyndt med denne blog, så vi må se, hvad DET så bringer med dig :-)
Skrevet af Svend O. Andersen
d. 20-11-2015

Kære Svend. Tusind tak. Jeg vil med glæde åbne den bog og byde den velkommen, hvis dit ønske en dag bliver til virkelighed. <3
Skrevet af Annettte Holst
d. 20-11-2015

Kære Svend Du har så evig ret i din beskivelse - det er faktisk så enkelt og samtidig så svær en proces. Rikke
Skrevet af Rikke Lodberg
d. 22-11-2015

Hej Svend Godt at læse dit indlæg, jeg kan godt se din pointe med UD og IND. Jeg har nok haft mere fokus på skammen, som alt overskyggende udfordring, for en lægende og helende relation. For jeg er da helt enig i at relationen, bør være ligeværdig. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at der skrives en mere nutidig bog om emnet, med særlig vægt på relationsopbygning uden alkohol/stoffet. God ide med denne blog.
Skrevet af Ole Smed
d. 24-11-2015

Jeg er helt enig Ole. Det skamfulde fyldér jo sindssygt meget, når vi taler om den destruktive afhængighed. Og lisså skadeligt det er når man er i misbruget for ens selvværdsfølelse - lisså helbredende er det at turde se andre i øjnene og få mod på at være i en nærende relation. Hvis ikke du allerede har læst Lars Sørensens bog om skam, så vil jeg varmt anbefale den.
Skrevet af Svend O. Andersen
d. 26-11-2015

Hey igen Svend! Tænker du på, at Johann sådan går hen og bliver selvudslettende ved at gøre som han gør? I så fald, er jeg med på den tænkning, og man skal være forsigtig med hvordan man bruger sig selv.
Skrevet af Sebastian Dinesen Jensen
d. 27-11-2015

Hej Sebastian. Dejligt du bliver ved :-) Det er nu ikke forsigtighed jeg er fortaler for - det nærmeste jeg lige kan komme det er "gensidighed", "hjertelighed" og "tydelighed". At mærke om der er gensidighed i en relation kan være smertefuldt. Det kræver hjertelighed og tydelighed at sige "det" til den anden, som er svært, men det er jo helt nødvendigt for at der er en relation. Og hvis jeg ikke kan mærke den anden, så er der jo ingen relation...kun et mønster er tilbage...
Skrevet af Svend O. Andersen
d. 28-11-2015


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Relationer i misbrugsarbejde
Kurset giver deltagerne den sidste nye viden indenfor misbrug og neuropsykologi. Du lærer samtidig dig selv bedre at kende i kontakten med misbrugeren og får helt nye faglige perspektiver på behandlingsarbejdet.




Kurset kan bestilles hjem til arbejdspladsen
F.eks. 3 x 3 dage