Tab og vind med........eller hvordan er det egentlig?

19. marts 2015

Af Fie Hørby, cand. mag., familieterapeut MPF

“Hvem kommer hurtigst ud på badeværelset?”, “Hvem er først i tøjet?”, “Skal vi se, hvem der bliver først færdig med at spise?”


Sådan siger vi til vores børn, når vi gerne vil have dem i seng, i tøjet og ud ad døren hurtigere end vi ved, at de selv vil – og ikke mindst for at undgå den konflikt, protest og gråd, det kan give anledning til.

I en anden kontekst, hvor vores barn bliver vredt eller græder over at have tabt i et spil, over ikke at være den bedste, over ikke at komme først – er vi ofte hurtige til at sige:

“Det gælder ikke om at vinde, det gælder om at være med – og at have det sjovt!” eller “Tab og vind med samme sind!”

Som altid er intentionen god, men som forældre bringes vi nemt på glatis af vores børns følelser, så vi hiver ned af hylderne for at få ro og orden – og i den iver, siger vi ting, vi ikke mener og ikke selv formår at efterleve.

(Jeg mener: "Tab og vind med samme sind." Gør du det?).

På den lange bane bliver det til alt andet end ro og orden - men hvordan lærer vi så vores børn at tabe og vinde med et sind, der kan bære?

Vi lever i et samfund, der har meget fokus på konkurrence og præstation. Det beviser programmer som X-Factor, Vild med Dans og Talentshowet, som kan samle hele nationen – og på min søns fodboldhold blev forældrene bedt om at dæmpe deres hepperi, når der var kamp.

Børn tilegner sig på godt og ondt den kultur, de vokser op i, så på den baggrund kan jeg godt forstå, det bliver vigtigt for børn at vinde.

Når vores børn vinder, kan det føles som at vinde selv, fordi de på mange måder opleves som en del af os selv. Derfor har det også betydning for forældre, at deres barn vinder. Sådan noget ved børn. Så hvis de taber, skal de også kunne håndtere IKKE at kunne leve op til de voksnes forventninger. Der er altså god grund til at sørge eller sige ’Øv!’, når de taber. Men vi kan godt som forældre hjælpe vores børn til at blive mindre sårbare, når de taber:

Det handler om at styrke deres selvværd gennem mere ANERKENDELSE og mindre ROS.


Når vi anerkender vores børn, får de oplevelsen af at være gode nok præcis som de er – uden nødvendigvis er være hurtige, store eller dygtige. Det vokser deres selvværd af. Ros kan derimod få et barn til at føle, at det behøver præstere for at være god nok.

Som forældre er det også godt at huske på, at det tager tid for børn at lære at kunne tackle følelser som frustration, vrede og skuffelse, som følger med i de her situationer. Men hvis vi kan vise forståelse for deres reaktioner og holde dem ud, vil vores børn hurtigere kunne opføre sig ’sportsligt’ – særligt hvis de har et godt selvværd at støtte sig op af.

3 spilleregler:


  1. Se på dig selv som model. Hvordan reagerer du, når du taber? Eller når du ser sport eller anden konkurrence i tv? Og når du er med dit barn til fritidsaktiviteter?
  2. Styrk dit barns selvværd ved at anerkende det i stedet for at rose.
  3. Accepter, at det tager tid for børn at kunne håndtere deres følelser på de socialt accepterede måder, så støt det i stedet for at skælde ud eller bagatellisere.
(Vil du læse mere om, hvad anerkendelse er for en størrelse, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man gør helt konkret, så læs med her: Sådan anerkender du dit barn...frem for at rose)
----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år
Næste studiestart
København: 24. oktober 2020 (holdet er fyldt - der er oprettet venteliste)
Aarhus: 5. februar 2021
Kursus: Samtaler med børn
Praksisorienteret kursus for fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med børn.

Børn har brug for voksne, som kan tage ansvar for udviklende samvær og for, at samtaler om deres erfaringer forløber på en sådan måde, at de føler sig styrkede – trods svære vilkår.

Kurset kan bestilles hjem til arb.pladsen
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.