Sammenbragte familier bygger på tab

5. december 2014

Dette er det første blogindlæg i en serie, der belyser forskellige aspekter af det at være en sammenbragt familie.

Find links til de andre indlæg i bunden af siden.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Familielivet har mange former i dagens Danmark. Den høje skilsmisseprocent betyder, at rigtig mange børn og voksne oplever familiers opløsning og dannelsen af nye familiestrukturer, med en ny partner og en blanding af egne, dele- og fælles børn.

Sammenbragte familier starter med skilsmissen

Det er en gammel, men desværre ofte ikke anerkendt sandhed, at sammenbragte familier bygger på tab. Og når forældre efter en skilsmisse finder nye partnere, forsvinder dette perspektiv ofte i lyset af den nye kærlighed og de dermed følgende drømme og håb om at lykkes denne gang.

Men tabet følger uundgåeligt med ind i de nye familiestrukturer, og især for børnene kan det være en meget udfordrende og svær proces. Der er meget stor forskel på det tab, børnene og forældrene oplever i forbindelse med en skilsmisse, og dermed kan der også være stor forskel på mulighederne for at glædes over udsigterne til en ny familie. Jo bedre vi forstår de følelsesmæssige reaktioner, jo nemmere er det at forholde sig til, tale om og få bearbejdet de svære ting.

Voksnes tab

Det er de voksnes beslutning og ansvar at bryde familien op. I optakten til bruddet har de i reglen haft tid til at indstille sig på skilsmissen, ligesom de gennem processen ofte vil have gennemlevet en stor del af tabet af den kærlighed, der oprindeligt fik dem til at ønske at leve sammen. De har bakset med forholdet, og med deres egne og deres fælles muligheder for at genoprette det, som er ved at kuldsejle for dem. De er – måske i forskellig grad – nået frem til, at det ikke længere er muligt for dem at fortsætte sammen.

Skilsmissen er en kompliceret blanding af tabet af en kærlighedspartner og en fælles fremtid, og samtidig er det en løsning på det, der synes uløseligt på anden måde. På den måde vil skilsmissen både være et tab og en frisættelse.

Børns tab

Over for dette står børnenes oplevelse som radikalt anderledes. De har sikkert vidst, at der har været problemer i familien, men det får dem på ingen måde til at indstille sig på, at afslutte forholdet til nogen af forældrene. Deres kærlighed til begge forældre lever, og de vil gøre, hvad de kan, for at familien kan fortsætte sammen, så deres verden kan forblive intakt.

Når skilsmissen blive en realitet, bryder den kendte verden sammen for dem. De to mennesker, der har udgjort fundamentet for barnets liv, vil ikke hinanden mere, og det er et altovervældende og uerstatteligt tab for de involverede børn.

Forskellige reaktioner på tab

Det er smerteligt at påføre sine børn tab, og der er næppe noget man nødigere vil som forældre. Det er derfor ikke mærkeligt, at man efterfølgende søger at afbøde sorgen. At glædes over gode dage, håbe at kunne lokke de gode oplevelser frem og finde beviser på, at livet går videre med gode udsigter for både børn og voksne. Det mærker børnene lige så klart, som de mærker andet af følelsesmæssig betydning for deres forældre, og deres naturlige tilbøjelighed er at søge at samarbejde med forældrenes trang til lettelse og tilfredshed.

Det er ikke usandt, at børn ofte er glade i deres nye hverdag, men de har også brug for de voksnes hjælp til at kunne vise og være i de følelser, der næsten ikke er til at bære, og som stadig drejer sig om tabet af den oprindelige familie.

Hvis ikke børnenes naturlige sorg over skilsmissen inviteres direkte og på måder, som gør den helt legal, bliver konsekvensen let, at børnene holder lav profil med deres følelser. For nogles vedkommende kan sorgen ende med at komme frem som generel vrede, frustration og mistrivsel. Disse udtryk er helt naturlige reaktioner på børnenes oplevelse af, at verden er gået over i to, men for voksne kan den slags reaktioner være vanskeligere at gennemskue og forholde sig til end den direkte sorg. Her er der god grund til at huske, at børn sørger på mange måder, og at det måske er det, som er på tale igen. Så tag det som en anledning til at gå en tur i skilsmissen og dens følger igen, og husk at bruge anledningen til også at knytte et par ord ind om, hvordan situationen er for den voksne nu for tiden.

Uanset tiden der er gået, og hvor godt man har taget sig af sorgen undervejs kan man være sikker på, at barnets sorg vil bryde op igen, den dag der dukker en ny partner op til den voksne. For barnet er det en oplevelse af, at håbet om at mor og far finder sammen igen brister endnu engang. Børn kommer sig aldrig helt over tabet, men de kan finde gode måder at leve med det på – også med en ny voksen omkring dem.

Andre blogindlæg i denne serie:
Sammenbragte familier del 2: Mellemspillet før et nyt samliv »
Sammenbragte familier del 3: Begyndelsen på et nyt parforhold »
Sammenbragte familier del 4: Introduktionen af en ny partner for børnene »
Sammenbragte familier del 5: FamiliElastik
Sammenbragte familier del 6: Når vores møder jeres

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar