Sådan anerkender du dit barn…..frem for at rose

13. april 2015

Af Fie Hørby, cand. mag., familieterapeut MPF

Dette indlæg er en opfølgning på mit tidligere blogindlæg ”Tab og vind med …eller hvordan er det egentlig?”


Flere læsere har efterlyst eksempler på, hvordan man anerkender sit barn, når det nu er en god ide at skrue ned for den ellers velmenende ros – som vi alle kender så godt:

”Ej, hvor er du fin!”, ”Sikke en flot tegning!”, ”Hvor er du dygtig, at du kan spise op.”, ”Du skal nok blive til noget, når du er så flittig med dine lektier.” og ”Hvor kan du løbe stærkt!”

Når vi roser et barn for sin tegning, for at spise op eller lave lektier føles det naturligvis rart for barnet. Det er dog ikke barnet, vi roser på denne måde – men dets præstation.

Anerkendelse er derimod mere optaget af barnets oplevelse:

”Du kan vist godt lide at klæde dig ud”, ”Det ligner en drage, du har tegnet …er det det?” og ”Jeg kan se, at du lægger mange kræfter i dine lektier – kan du godt lide at gå i skole?”

På denne måde ser vi barnet gennem dets oplevelser – i stedet for at vurdere det. Vurderinger og ros gør med tiden børn usikre, fordi de bliver afhængige af at blive bekræftet i, om de er gode nok.

Hvad er anerkendelse?

Meget kort fortalt er anerkendelse et menneskesyn og en væremåde, hvor vi møder andre mennesker med empati, respekt og forståelse, så relationen bæres af tryghed og tillid – også under uenighed og konflikt.

Når vi anerkender et barn, bestræber vi os som voksne på at se og høre barnet på dets egne præmisser – som indebærer at prøve at sætte sig ind i, hvem barnet er, hvad det vil og hvad, det er optaget af lige nu.

Hvorfor er anerkendelse vigtigt?

Anerkendelse er vigtigt, fordi det bekræfter og støtter barnets selvfølelse, hvilket betyder at det får en stærkere fornemmelse af sig selv – og når barnet bliver mødt på sine egne præmisser får det større mod og overskud til at udvikle sig og møde sine omgivelser med samme omsorg.

Forskellen på ros og anerkendelse er altså, at ros lærer et barn at kunne lide sig selv for det, det gør – og anerkendelse støtter barnet i at holde af sig selv, som det er. Det er forskellen på at være indre- og ydrestyret.

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 22. august 2022
København: 7. november 2022
Kursus: Samtaler med børn
Praksisorienteret kursus for fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med børn.

Børn har brug for voksne, som kan tage ansvar for udviklende samvær og for, at samtaler om deres erfaringer forløber på en sådan måde, at de føler sig styrkede – trods svære vilkår.

Kurset kan bestilles hjem til arb.pladsen
Seneste blogs

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.