Relationskonkurrence og anerkendelses-suppe

29. april 2016

Relationskompetence og anerkendelse er inden for pædagogiske fagområder og inden for ledelse blevet et helt centralt begreb – nærmest et modebegreb. Det sælges nu i metermål og forskellige glitter-indpakninger til såvel ledere som fagpersoner inden for sundheds-systemet, institutioner og skoler. Og i selvhjælpsbøger til forældre.


Af Lise Kramer Schmidt, lærer, supervisor, familie- og psykoterapeut MPF

Relationskompetence skal vi have og kunne for at begå os som fagpersoner, forældre og i det hele taget i samværet med hinanden. Og godt er det… at være bevidst om relationernes betydning. Der er brug for mennesker, som kan og tør gå i lag med hinanden med det besværlige, ustyrlige og fantastiske det er at være sammen.

Men, når det er sagt… Når der går mode i noget og det udmåles som en ”kompetence” og kvalifikation – og her en professionel en af slagsen - er der grund til at spidse ørerne. Lige så snart vi skal kunne noget og være dygtige til det, er det med den indbyggede risiko, at vi bliver for professionelle og for lidt relationskompetente. Med andre ord, at det kommer til at gælde om ”Hvem der er bedst / dygtigst til relationskompetence og anerkendelse.”

Relationskompetence er en kernekompetence

I pædagogisk arbejde er netop relationskompetence en kernekompetence og en kerneydelse. Samtidig er relationskompetence knyttet til det enkelte menneskes personlige egenskaber. Dermed bliver den professionelle kernekompetence/ ydelse af en yderst personlig karakter.

Som fagperson kræver det jordforbindelse og forbindelse til sig selv – til eget værd og selvtillid. Som fagperson bliver man af arbejdsplads, kolleger, ledelse, samarbejdspartnere, kunder vurderet på ens kompetencer - på sin faglighed.

Som professionel relations-arbejder vurderes man i høj grad på kernefagligheden, nemlig ens relations-kompetence. Det gør pædagogisk og relationelt arbejde til et arbejde, hvor grundlaget for ens faglighed er meget knyttet til ens person og personlighed. Det er STORE krav.

Relationskonkurrence og anerkendelses-suppe

Det har optaget mig længe, hvordan relationskompetence kan tage karakter af relationskonkurrence. Ikke bare inden for den pædagogiske verden, men også som en skygge i forældreskabet.

Relationskonkurrence / anerkendelses-suppe er, når vi i familien (forældre) har lært os forældre-selvhjælps-terminologiens kerneudtryk som; ”Jeg ser, du gynger” og ikke roser med; ”Hvor er det flot, du gynger”. Der er intet i vejen med at sige: ”Jeg ser, du gynger” – det er fint, og der er en absolut vigtig pointe i at se sit barn, frem for at vurdere. Det er vigtigt, fordi den fundamentale forskel på anerkendelse og ros er henholdsvis forskellen på at blive set, accepteret og anerkendt for den du er, bare fordi du er, den du er – modsat ros, hvor det er i kraft af noget, du præsterer. Den læresætning har vundet indpas både i familier og institutioner. Og det bifalder jeg på alle måder.

Og så alligevel. For ser du… faktisk? ”Jeg ser, du gynger”, kan være så smækfyldt af manglende kontakt. Og så smækfyldt af tillærte korrekte fraser. Når selvhjælps-terminologien bliver en måde at positionere sig på som forælder eller som fagperson i samværet med mennesker, man arbejder med.

Det er vigtigt at se barnet og anerkende barnet – at lægge mærke til – og virkelig lægge mærke til; ”Hvor fedt det er, at du gynger lige nu” – i det sekund. ”Jeg ser dig, min skat – du nyder det og får vind i håret! Skønt!” Intet i vejen med at sige sådan – når den voksne vel at mærke ser og mærker og er i kontakt med barnet om oplevelsen; gyngen, suset i maven, vinden i håret! Det er super!

Hvad er så problemet?

Problemet opstår, når vi som forældre og som professionelle relationskompetente mennesker gør det i en tillært skabelon. En tagen forældre-”rollen” på sig eller den fagprofessionelle ”rolle” på sig. Med rolle forstås her; noget vi spiller eller leger, mere end vi egentlig mærker/er/lever den.

Relationskompetence handler om det, der sker imellem os mennesker – om kontakten og dermed også manglen på kontakt. Det kan ikke kageforms-udstikkes i velorganiserede og spelt-rigtige samværsøvelser og sætninger som ”Jeg ser, du gynger”, som kan have til formål at iscenesætte den voksnes projekt og den voksnes behov for anerkendelse og for at blive set. Set som enten dygtig/kompetent/perfekt forælder eller fagperson.

Fagpersonens udfordring

Når personalegrupper skal arbejde med og udvikle på relationskompetence handler det om at arbejde med det, der volder besvær for én i relationen. Vi indeholder alle mulige følelser – gode, onde, grimme, skønne. Vi fremstår dagligt kluntede, inkompetente og famlende i relationer. Des mere der er på spil, des større usikkerhed, vrede, rådvildhed, tvivl, des mere famlende.

Det kompetente består i NETOP at være i relationer, også når det ikke er så ”kompetent”.

Min pointe er, at når vi udvikler og uddanner til professionel relationskompetence, skal vi have et skarpt blik for, at det ikke bliver til relationskonkurrence, hvor det gælder om, hvem der er dygtigst. For da bliver relationskompetence til relationskonkurrence. Og det ville være ærgerligt – for det er så vigtigt for vores måde at være sammen med hinanden på. Personligt og i faglige sammenhænge.

----------

Vil du gerne udvikle din egen relationskompetence, har vi flere forskellige tilbud at vælge imellem:

DFTI's basisår i relationskompetence »
- Basisåret er det første år på DFTI’s uddannelse til Familieterapeut. Basisåret kan tages som en selvstændig uddannelse i relationskompetence uden aktuelt ønske om at gå videre på den 3-årige overbygning.

DFTI's åbne kurser »
- Her finder du en oversigt over DFTI’s kortere kurser, der uanset emne alle har fokus på begrebet relationskompetence.

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 24. oktober 2020
Aarhus: 5. februar 2021
Kursus: Samtaler med børn
Praksisorienteret kursus for fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med børn.

Børn har brug for voksne, som kan tage ansvar for udviklende samvær og for, at samtaler om deres erfaringer forløber på en sådan måde, at de føler sig styrkede – trods svære vilkår.

Kurset kan bestilles hjem til arb.pladsen
Når mor og far skal skilles
- i samarbejde med COK

3-dages kursus for lærere, pædagoger m.fl. om at kunne tage de nødvendige og til tider vanskelige samtaler med både børn og forældre i en skilsmissesituation.


Tid og sted
Offentliggøres snarest
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.