Relationskompetencens essens 4

4. februar 2016

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at træde ud af egen stolthed og forfængelighed for at kunne mødes med et afmægtigt barn.

Dette er fjerde indlæg i en serie, hvor vi sætter spot på relationskompetencens essens med eksempler fra hverdagens praksis.


Af Lise Kramer Schmidt, lærer, supervisor, familie- og psykoterapeut MPF

Teddy havde skiftet skole i 5. klasse, da han var blevet mobbet voldsomt på den tidligere skole. Hans start i den nye klasse gik ikke stille for sig. Første dag underholdt han lystigt med høje pruttelyde frembragt af hånd i armhule. En elev i klassen ville hjælpe Teddy og sagde forsigtigt; ”Hvis jeg var dig ville jeg lade være, hun (læreren/læs: undertegnede) kan blive skidesur.” Det gjorde ikke særligt indtryk på Teddy, måske hørte han det slet ikke, for han pruttede lystigt videre.

Teddy anstrengte sig for at blive en del af børneflokken. Han var ihærdig i sin opsøgen af nye kammerater. Han pjattede, legede og var særdeles underholdende. Armhuleprutterne var bare et af mange festlige indslag. Børnene syntes Teddy var sjov. Teddy blev opmuntret af, at de andre fandt ham morsom. Han legede glad med i vilde lege og gerne med sværd og andre ”våben”. Drengegruppen havde fået et nyt medlem, som driftigt deltog i leg og samvær.

Til tider blev pruttelydene dog lidt for vedvarende. Det blev de insisterende klovnerier også. Teddy havde svært ved at forstå og acceptere en afvisning – han ville jo bare være med. Smilene blev ”krumme” og børnegruppen blev ikke ved med at finde det sjovt. Det var svært for Teddy at forstå. Han forsøgte sig med mere af det gode. Mere pjat, flere pruttelyde, mere falden på halen, men det var som om de andre ikke helt kunne grine af det længere. Teddy var på den. Han kendte ikke andre strategier til kontakt.

Noget må gøres.....men hvad?

Efterhånden blev Teddy afvist mere og mere af de andre børn. Først nænsomt siden korporligt. Det udartede sig over tid til konflikter og konfrontationer, der pressede de involverede børn mere og mere. Læreren, hende der kunne blive skidesur, kom mere og mere på den. Alt var forsøgt. Mægling, gruppesamtaler, forældreinddragelse. Lige meget hjalp det. Forældre klagede; ”Teddy er voldelig” og læreren kom til at føle sig mere og mere magtesløs. Nogen må gøre noget, tænkte hun, og det bliver vist mig. Og JEG ved ikke hvad!

Men inden ”noget blev gjort” opstod en konflikt i børnegruppen – så stor, så børnene i bogstaveligste forstand sprøjtede rundt efter Teddy, med kæppe og vrede råb. Nogen måtte gøre noget – og når nu de voksne ikke anede levende råd, så tog børnene sagen i egen hånd, det bedste de formåede. For nu måtte det stoppe med de konstante pruttelyde, med den insisterende søgen kontakt…

Den magtesløse lærer sprøjtede med rundt. Teddy var forsvundet. Han blev fundet af læreren i en krog bag en busk. Skrigende, savlende ulykkelig og vred. Han råbte desperat ”Din store fede narkoluder” til hende. Mens spyttet sprøjtede om munden på ham. Og hun satte sig ned i nærheden af busken og Teddy – men dog på afstand og sagde stille: ”Hold da op, hvor har det her været slemt for dig. ” Teddy spruttede videre og tørrede snot af i ærmet og gentog, at hun var en stor fed narkoluder og lidt til. ”Jeg kan se, du er både vred og ked af det på samme tid, det har været rigtig slemt for dig. Så væmmeligt, at du har været nødt til at gemme dig."

"Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kan hjælpe dig, så nu sidder jeg bare her lidt i nærheden af dig.

Langsomt blev skrig og sprutten til en ulykkelig lille drengs gråd. Langsomt kunne læreren rykke tættere på. Nogle gange måtte hun rykke lidt væk igen, og så lidt tættere på igen. Til sidst sad Teddy som en lillebitte hjælpeløs dreng på skødet af læreren og græd og blev vugget.

At blive mødt og set

Der var meget at samle op på bagefter. En opkørt bange og magtesløs børnegruppe. En stresset og rystet Teddy. Kollegaer, der blev optaget af, at ”sådan skulle børn ikke tale til voksne – det skal man ikke finde sig i.” Men det var ikke essensen. Hvis ”sprogbrug” havde været essensen – ville konflikten være fortsat. Så ville afmægtigheden være blevet fodret. Men det var ikke vigtigt, hvad der var blevet sagt i kampens hede, i frustration og afmagt.

Essensen var kontakten og mødet. Essensen var, at dét, der virkede, var at blive set midt i vreden, frustrationen og afmagten.

Den voksne må træde ud af egen stolthed og forfængelighed for at kunne mødes med et afmægtigt barn. Ingen af os er særligt velartikulerede, når vi er afmægtige og desperate. Vi må se essensen. Udsagnet ”Din store fede narkoluder” ramte ikke. Og det gjorde det selvsagt nemmere for den voksne. Særligt delen om at være en narkoluder ramte ikke – det var for langt fra virkeligheden. Det med at være stor og fed kunne måske godt sætte en lille kile ind hos den forfængelige lærer, men igen, det er et udtryk for om den voksne føler sig ramt.

At skille skæg fra snot – reaktion fra relation – så det bliver muligt at se det, der ligger imellem – nemlig mødet og kontakten. Dét er essensen! Og mellem Teddy og børnegruppen: ”Hvor var I alle på den her, så vrede og kede af det. Så bange. Så irriterede.” I stedet for: ”Nu må vi se at lave nogle regler, der kan forhindre konflikter, nu må vi have en liste med gode tilladte ord ” – Næhh… ”Nu må vi da virkelig alle sammen og særligt mig/læreren være omhyggelig med at øve os i at håndtere konflikter, vrede, frustration, irritation på andre måder. Og lige nu har jeg/læreren ikke en klar ide om, hvad den gode måde er – kunne vi sammen prøve at komme frem til noget?”

Vi, fagpersoner, er ikke nødvendigvis gode/dygtige/kompetente, når vi er ”kataloger med håndterings-værktøjer”, vi er bedre når vi skaber platform for udvikling – sammen med børnene. Når vi møder børnene med, at det her er virkelig svært – og løsningen ligger ikke lige for, men vi kan sammen lede efter den med mig/den voksne som ansvarlig leder. Ikke en alvidende leder men en guidende leder.

Vi bliver som voksne kompetente når vi tager ansvar for relationen og vores egen, til tider, hjælpeløshed og tvivl, Også når vi ikke kender den sande gode løsning. Vi opnår autoritet gennem transparens og ligeværd.

----------

Vil du gerne udvikle din egen relationskompetence, har vi flere forskellige tilbud at vælge imellem:

DFTI's basisår i relationskompetence »
- Basisåret er det første år på DFTI’s uddannelse til Familieterapeut. Basisåret kan tages som en selvstændig uddannelse i relationskompetence uden aktuelt ønske om at gå videre på den 3-årige overbygning.

DFTI's åbne kurser »
- Her finder du en oversigt over DFTI’s kortere kurser, der uanset emne alle har fokus på begrebet relationskompetence.

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Kommentarer

Jeg ser et ønske fra drengen i at blive oversat
Skrevet af Bettina Lauge Karlsen
d. 06-02-2016

Jeg ser et ønske fra drengen, om at blive oversat. Disse børn som oplever at blive mobbede, har ofte en underlig adfærd, som de andre børn reagerer på. Hvis vi som voksne tør sige til børnene, hvad vi oplever, tænker jeg, han ville kunne komme med et svar, som alle kunne bruge til noget, så vi skal turde spejle dem i gruppen, for det er der, det giver mening og sammenhæng for alle.
Skrevet af Bettina Lauge Karlsen
d. 06-02-2016

Hej Bettina Ja, der er så mange måder at ”kalde” på verden omkring sig. Og vi voksne har så afgørende en rolle og et ansvar for at se børns måder at kalde på os på. Herunder at have som et helt afgørende fundament for arbejdet med børn – og voksne - at der altid er gode grunde til adfærd, af enhver art. Og ja, han havde da i den grad brug for spejling og oversættelse. Tak for dit indlæg. Mange hilsner Lise
Skrevet af Lise Kramer Schmidt
d. 11-02-2016


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 23. februar 2024
København: 8. marts 2024
Seneste blogs

Børns reaktioner er altid meningsfulde

20-11-2023
Den oplevelsesorienterede familieterapi tager udgangspunkt i det, vi kalder et familiesyn. Det er en relationel forståelse af menneskers trivsel og udvikling med en overbevisning om, at mennesker – i alle aldre – har gode grunde bag deres adfærd og eventuelle psykiske symptomer.

Også i det terapeutiske rum er kærligheden drivkraften

15-08-2023
Min erfaring er, at det magiske i terapi sker netop der, hvor vi kan få skabt rum eller forbindelser til kærlighedens vandring fra den ene til den anden. Kærligheden er ikke, som jeg forstår den, en bestemt følelse, men mere et rum eller en måde at være sammen på, hvor vi kan rumme alle de følelser, der er i vores relationer. Når det rum er skabt, sker der netop mere, end vi kan ane eller forstå.

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.