Relationskompetence - om dig, mig og relationen...

1. september 2015

Når jeg har det godt, og når jeg er sammen med socialt kompetente børn, hvis integritet er intakt, er det let at praktisere relationskompetence. Det kommer nærmest helt af sig selv. Problemet er, hvad skal jeg stille op med Philip, når han slår Sara?


Af: Kurt Rasmussen, socialpædagog, familie- og psykoterapeut MPF.

I min dagligdag, vil jeg gerne skabe et sundt og harmonisk pædagogisk klima, hvor børnene og jeg trives, og hvor jeg kan formidle det, jeg gerne vil. Problemet er, hvad jeg skal stille op, når der opstår problemer? Eller rettere, hvad der sker med mig, når Philip slår Sara?

Hvad sker der med mig, når jeg ikke kan det, jeg gerne vil?

I den situation bliver jeg måske vred, irriteret, magtesløs, bange, nervøs, i tvivl, usikker, underlegen, eller jeg føler mig inkompetent. Jeg bliver ramt af følelser, jeg ikke nødvendigvis er særlig stolt af.

Eller måske vil jeg slet ikke vedkende mig følelsen. Men det forsvinder ubehaget ikke af. Følelsen bliver måske bare hjemløs, hvilket kan betyde, at den alene placeres hos barnet. Og så er det barnet og barnet alene, der er problemet.

Men, hvis jeg derimod er i stand til at vedkende mig, hvordan jeg har det, når Philip slår Sara, så ved jeg, at det påvirker både mig og relationen, at jeg ikke kan det, jeg gerne vil. Det påvirker min sindsstemning og kommer til at stå i vejen for en god kontakt. Det er min andel af problemet.

Relationskompetence: At vedkende sig sine følelser

Relationskompetence handler altså bl.a. om at vedkende sig både sine smukkeste egenskaber og sine værste egenskaber. De smukkeste, det er dem vi er stolte af og skriver i vores CV.

Men hvad med vreden, irritationen, magtesløshed osv.? Er det så følelser, vi skal kureres for, eller noget vi skal lære at holde nede? Eller skal vi blive ”venner” med dem, og lære dem at kende? Det er absolut det sidste, vi anbefaler!

Når vi registrerer og anerkender følelser:

  • løfter vi skyld og ansvar væk fra barnet. At tænke det perspektiv ændrer relationen.
  • forandres følelsen og giver ofte en lettelse.
  • får vi en mere nuanceret selvindsigt og dermed også forudsætning for en mere nuanceret empati.
  • er det en god modgift mod stress.
  • styrker vi selvfølelsen og integriteten.
  • kan vi få den energi, der er i følelserne til at arbejde for os i stedet for at arbejde imod os.

Relationskompetence: At ”se” sig selv…og andre

Man kan sige, at hvis jeg kan ”se” mig selv, får jeg bedre forudsætninger for at ”se” Sara og Philip. Og dermed kan jeg givetvis også hjælpe dem til at opnå den selvindsigt og relationskompetence, der er nødvendig for, at de kan finde vej gennem livet på en måde, der er ok for dem selv og for andre.

Nogen kan det bare. De har det tilsyneladende som et medfødt talent. Men mange af os har været nødt til at bruge en del tid på at lære det – eller rettere på at træne det, fordi det er ikke noget, vi udelukkende kan læse os til.

Men som regel kan det læres. Det har vi erfaret over mange år i vores træning og undervisning af fagpersoner i menneskefagene. Vi kalder det fagpersonlig udvikling.

----------

DFTI har stor erfaring med at afholde temadage og kurser eller sammensætte udviklingsforløb for arbejdspladser med fokus på netop relationskompetence »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 24. oktober 2020
Aarhus: 5. februar 2021
Kontakt & Nærvær
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.


Tid og sted
29.-30. oktober 2019 hos DFTI Valby
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.