Om at lytte

30. august 2016

Der er forskel på at høre efter og at lytte. At lytte er en meget aktiv og involverende proces. Virkelig at høre, hvad der bliver sagt, rummer også at se og høre det usagte, det som siges mellem linjerne, og det som siges bag ordene.


Af: Ruth Hansen, cand. psych., aut., specialist i psykoterapi og supervision, MPF, direktør og partner i DFTI

Som familieterapeuter er det vores erfaring, at evnen til at lytte kræver…


…at vi er i stand til at sætte os selv til side for en stund:

Det indebærer, at vi ikke lytter efter noget bestemt, som vi måske på forhånd har en teori eller forestilling om, er relevant, men at vi derimod tør lade fordomme og viden ligge og først og fremmest prøver at lytte os ind på, hvad den anden tænker og forstår. Hvis det falder os svært, er det vigtigt at være åben med det og hente hjælp fra den anden eller måske fra andre i familien.

…at vi er parate til at lade os påvirke af det, vi hører:

Vi må stille os til rådighed som medmenneske og være åben med vore følelsesmæssige reaktioner, interesse og nærvær. Dette indebærer, at terapeuten gør sig sårbar, og skaber samtidig grundlaget for et gensidigt, autentisk fælleskab om at udvikle sig og blive klogere på sig selv og hinanden.

…at vi må have dobbelt opmærksomhed:

Vi må både mærke egne følelser og reaktioner og prøve at indleve os i den anden i løbet af samtalen. Dette kan måske lyde enkelt, men er i praksis en kompleks proces. Vi har jo alle som terapeuter vore intentioner og ønsker om at være til nytte, at være vellidte o.lign. Samtidig kommer vi alle til kort, når vi prøver at få overblik over alle de processer, som foregår i en familie på én og samme tid. Det kan betyde, at vi kommer til at lytte efter forbehold, kritik eller andre tegn på, at vi ikke klarer opgaven godt nok, og indlevelsen i den anden får derfor trange kår. Jo bedre vi kan mærke vore egne følelser og tanker, jo bedre vilkår har vi for at kunne adskille familiemedlemmernes følelser og tanker fra vore egne, og jo bedre vil vi derfor kunne lytte og indleve os.

…at vi kan lytte i åbenhed:

Det handler om at lytte fra et sted i sig selv og på et sted i den anden, som løfter sig ud over det, vi strengt taget kan vide. Det kaldes for flere ting: at åbne hjertet eller hjertets intelligens og det indebærer paradoksalt nok momentan selvforglemmelse og en fælles optagethed af at erkende og genkende.

At lære at lytte er en meget vigtig del af vores uddannelse til familieterapeut…

Læs mere om DFTI’s uddannelse til Familieterapeut her »

(Dette blogindlæg er et udsnit af de grundtanker, vores Institut og familieterapeutuddannelse er bygget på. Du kan downloade og læse hele DFTI's grundsyn på mennesker og terapi her » )

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 23. februar 2024
København: 8. marts 2024
Samtaler med skilsmisse...
...FORÆLDRE I FASTLÅSTE KONFLIKTER
- i samarbejde med COK

På dette 7-dages kursus vil du blive bedre rustet til at have bæredygtige samtaler med skilsmissefamilier i fastlåste konflikter.

Tid og sted:
Opdateres snarest

Kurset kan også bestilles hjem til arb.pladsen
Når mor og far skal skilles
- i samarbejde med COK

3-dages kursus for lærere, pædagoger m.fl. om at kunne tage de nødvendige og til tider vanskelige samtaler med både børn og forældre i en skilsmissesituation.


Tid og sted
Offentliggøres snarest
Seneste blogs

Børns reaktioner er altid meningsfulde

20-11-2023
Den oplevelsesorienterede familieterapi tager udgangspunkt i det, vi kalder et familiesyn. Det er en relationel forståelse af menneskers trivsel og udvikling med en overbevisning om, at mennesker – i alle aldre – har gode grunde bag deres adfærd og eventuelle psykiske symptomer.

Også i det terapeutiske rum er kærligheden drivkraften

15-08-2023
Min erfaring er, at det magiske i terapi sker netop der, hvor vi kan få skabt rum eller forbindelser til kærlighedens vandring fra den ene til den anden. Kærligheden er ikke, som jeg forstår den, en bestemt følelse, men mere et rum eller en måde at være sammen på, hvor vi kan rumme alle de følelser, der er i vores relationer. Når det rum er skabt, sker der netop mere, end vi kan ane eller forstå.

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.