Ny Lærer: Supervisions- og mentorforløb for nye lærere
14. september 2018
Dette blogindlæg uddyber et tilbud DFTI udbyder om supervision til nyuddannede lærere. Vi vil beskrive, hvordan vi i supervisionen kan tage os af de udfordringer du som nyuddannet lærer møder, således at fagpersonligheden styrkes og udvikles.
Af Anne Qvist, udd. lærer, tidl. leder, nu supervisor samt familie-og psykoterapeut MPF og Lise Kramer Schmidt, udd. lærer, tidl. pædagogisk udviklingskonsulent, nu supervisor samt familie- og psykoterapeut MPF
Som nyuddannet lærer står du over for en række nye samarbejdspartnere: Børnene, forældrene, kollegaerne, ledelsen, psykolog, sundhedsplejerske m.fl. Der er mange relationer, du skal finde fodfæste i, og samtidig skal du skabe din nye fagpersonlige identitet. En vellykket og vel støttet start i lærerlivet er med til at du kan undgå kontakttræthed.
På DFTI udbyder vi fra efteråret 2018 supervisionsgrupper på tværs af skoler for nyuddannede lærere. Vi vil i dette indlæg komme ind på de forskellige fordele ved supervision.
HØR HER EN NY LÆRER FORTÆLLE OM FORDELENE VED AT DELTAGE I ET SUPERVISIONSFORLØB »
(Linket åbner en video på Youtube)
Folkeskolen har ikke nogen særlig tradition for supervision af lærere. Ledelsen tilbyder som regel rådgivende og vejledende samtaler med skolens medarbejdere og skal selvfølgelig være aktive med faglig sparring, som nu er en del af lovgivningen. For at udvikle sine mest sårbare sider og turde kigge på ”her kommer jeg på den”-situationer, er det frigørende og udviklende at sidde i et fagligt fællesskab af ligesindede. Kunsten som supervisor er at hjælpe den enkelte til selvledelse og blive skarp på egne ressourcer og udviklingspunkter. På den måde understøttes et fagpersonligt sundt selvværd.
I de første år af en lærers arbejdsliv formes den faglige identitet. Hvilken lærer vil jeg være? Hvordan er mit børnesyn? Det kan være svært at finde sin egen fagpersonlighed, også kaldet den professionelle identitet, når dagligdagen byder på udfordringer. Når børnene spræller, og forældrene stiller krav, rettes blikket let mod de andre i teamet for at finde inspiration, og der er god læring at hente. En god støtte til finde sin egen fagpersonlige identitet kan være i en arbejdsgruppe faciliteret af eksterne supervisorer.
Hvad er fordelene ved at tilbyde supervision af nyuddannede lærere? – set fra ledelses perspektiv?
Som leder er tiden knap. Året byder på både mange planlagte og uforudsete opgaver. Der er ofte sparsom tid til at give den fornødne sparring og kontakt. I dette projekt har vi både de fastlagte supervisioner, og en online funktion samt en akut hotline til de udfordringer, der kan møde den nye lærer.
Ved at styrke den enkelte lærers selvledelse og robusthed giver det i sidste ende en mere tilfreds medarbejder, som forhåbentlig vælger at blive i folkeskolen.
Fra teori til praksis:
Du skal kunne lede dig selv for at kunne lede andre!
Et eksempel:
Hvad siger de nyuddannede selv?
”Når der står en dreng på 8 år og slår mig, mens han råber: ”Du er en fucking nar”, ja så har jeg virkelig svært ved at bevare overblikket. OG jeg kommer til at føle mig totalt uduelig. ”Hvordan kunne jeg nogensinde tro, at jeg kunne blive en dygtig lærer?” Min næste tanke er, at ”den lille lort skal ikke styre med mig”. Og så bliver jeg endnu mere desperat – for han gør jo bare det bedste han kan. Men jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal stille op.”
Udtalelsen er bare ét eksempel på den afmagt, nye lærere kan komme til at stå i. Supervision understøtter saglig og faglig undersøgelse af egen praksis, og det giver pædagogiske handlemuligheder.
Hvad vil det sige at have en fagpersonlig identitet?
Fagpersonligheden / den fagpersonlig identitet defineres ved ens faglige uddannelse og ens faglige erfaringer. Derudover består fagpersonligheden af det, vi kommer med fra vores ”levede liv” - det private.
Det private handler om det, vi har med os fra vores opvækst, vores livserfaringer, altså vores psykologiske bagage. Det fagpersonlige er altså lige dele faglighed og privatperson. Som professionel fagperson forvalter vi vores faglighed på en personlig måde. Fagpersoner er aldrig kun deres faglighed – men også summen af de livserfaringer (succeser, knubs, glæder og sorger) som ethvert menneske har med sig. Disse erfaringer giver os forskellige måder at opleve verden og relationer på – og det har stor betydning for vores måde at møde mennesker på. At arbejde med et fagpersonligt fokus indebærer at have en bevidsthed om, hvad man selv bringer ind i relationen.
På læreruddannelsen er dette fokus minimalt. At bevæge sig ind i praksisfeltet indebærer helt naturligt, at den nyuddannede lærer oplever at blive udfordret på såvel sin faglighed som sin person.
At have fagpersonligt fokus giver pædagogiske handlemuligheder. Når vi voksne ser på vores eget bidrag i relationen og i situationer, har vi også mulighed for at justere os selv og påvirke på en helt anden og afgørende måde – end når vi primært kigger på barnet. Så at arbejde med et relationelt fokus – med et fagpersonligt fokus – frisætter. Det frisætter fagpersonen og i allerhøjeste grad også barnet.
Et eksempel:
En nyuddannet lærer fortalte i en supervision:
Jeg stod som helt ny lærer med en helt ny klasse, som jeg ikke kunne styre. Jeg kunne ikke få ro – uden at råbe virkelig højt. Det var som at starte forfra – hver gang jeg kom ind i klassen… dag ud og dag ind. Det gjorde det ikke nemmere for mig, at når en af klassens andre (og langt mere erfarne) lærere kom ind i en af mine undervisningstimer, så forstummede uroen – som var det ren magi. Og han tøffede roligt ned gennem klassen – hentede det han skulle og gik ud. Og så startede uroen igen. OG det blev med syvtommersøm slået fast – at jeg da slet ikke kunne finde ud at styre, lede eller motivere klassen.
I afmagt delte jeg min frustration til mine kolleger. Og kollegaen, der kunne få ro ved ren magi, foreslog at han da godt kunne komme og sidde bagerst i klassen i nogle timer, så jeg kunne få ro. Det var i bedste mening og for at være hjælpsom, at han tilbød sig, men det skulle jeg ikke nyde noget af. Den her nød skulle jeg nok selv knække. Jeg havde brug for selv at få det til at lykkes mellem børnene og mig.
Faglige overvejelser:
I supervisionen arbejdede vi med betydningen af at opbygge en relation til børnene. En relation, der via kontakt og autenticitet gav respekt og ligeværd – og dermed mulighed for, at læreren kunne komme til at undervise – og at børnene fik ro til at til at lære. Ved hjælp af supervision fik hun øje på, at det betød noget for hende og børnene, at hun vovede at vise, hvem hun var. Hun fik mod på at vise og tage lederskab i fht. børnegruppen, og ændringen kom gennem kendskabet til klassens dynamik og det enkelte barn. Børnenes kendskab til læreren og deres fælles ”relations-dans” med at finde og lære hinanden at kende.
Supervision handler om at finde nye veje, tage ansvar for sin andel og udvikle sin faglighed såvel som sin faglige identitet.
Hvorfor skal læreres fagpersonlighed og relationskompetence styrkes?
Ganske enkelt fordi vi mennesker er helt afhænge af at være i tillidsfulde, trygge og tydelige relationer for at trives – og dermed kunne lære. Et stresset sind – lærer ikke end pind! Og lærerens opgave er, ud over at lede og varetage undervisningen og læring, at være voksne, der kan understøtte barnets kognitive og følelsesmæssige udvikling. Det er hele basis for at kunne lære noget. Børn har brug for voksne, der kan lede sig selv. I eksemplet ovenfor var eleverne så afhængige af, at den nyuddannede lærer fandt sin vej for at de kunne regne med at ”den voksne havde styr på sig selv i første omgang – og i næste omgang på børnene.
Hvorfor prioritere supervision af nyuddannede lærer?
Vores erfaring er, at de nyuddannede, der kommer i supervision, samstemmende giver udtryk for at være ganske meget på bar bund, når det kommer til at arbejde med relationen i fokus. I praksis betyder det, at de for mange gange støder panden mod en mur i arbejdet med børn, forældre og kollegaer. Det vil vi gerne være med til at ændre. Fagprofessionelt er det ikke ”at være dygtig” blot at kunne bevare kontrollen over sig selv i svære situationer. Det er også nødvendigt ”at lade sig mærke med”, hvordan situationen gør indtryk på en. Supervision hjælper den nyuddannede med at finde fodfæste, afprøve ideer og justere sin fagpersonlige stil og relationskompetence.
Du kan læse mere om DFTI's supervisions- og mentorforløb
NY LÆRER her »
HØR HER EN NY LÆRER FORTÆLLE OM FORDELENE VED AT DELTAGE I ET SUPERVISIONSFORLØB »
(Linket åbner en video på Youtube)
----------
Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:
Skriv kommentar
