Den sammenbragte familie: Mellemspillet før et nyt samliv

10. december 2014

Dette er det andet blogindlæg i en serie, der belyser forskellige aspekter af det at være en sammenbragt familie.

Find links til de andre indlæg i bunden af siden.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Hvornår er det rigtigt at starte et nyt forhold efter en skilsmisse, og hvornår er det rigtigst at involvere børnene i det? Det spørgsmål fylder for mange skilte, og der er gjort mange, unødvendige og dyrekøbte erfaringer med sammenbragte familier.

Tiden og aben

Der er ingen tvivl om, at tiden spiller en stor rolle – og ikke mindst, hvordan tiden bruges. For nu at starte med det sidste: ”Aben flytter med”, hører man igen og igen, når et nyt forhold er etableret og støder ind i nogle af de første større vanskeligheder.

For mig at se, er det vigtigt, at man tager aben med, når man går ud af et forhold, og ikke bare håber at møde en mere forstående dyrepasser næste gang. Pointen er, at man lærer at leve med og tage ansvaret for sin egen abe(flok), så den ikke slår sig løs, når lejlighed byder sig på ny.

Tiden efter skilsmissen giver mulighed for at slikke sårene, og gå sig selv efter i sømmene for at finde de mønstre, man selv har bidraget med, og som viste sig at være uhensigtsmæssige og bidrog til bruddet. Her er der brug for en bekræftelse fra familien og vennerne på, at man har egenskaber, handle- og reaktionsmønstre, som det er værd at beskæftige sig med, få forstået og lært at tage ansvar for, så de ikke behøver at gentage sig i næste forhold. Og selvfølgelig også få en bekræftelse af, at man er et værdifuldt menneske, som de holder af og holder ved gennem tykt og tyndt.

Barnet eller børnene har også brug for tid. De gennemlever et voldsomt og gennemgribende skifte i deres liv, og de har brug for tid til at omstille sig. Til at sørge, reagere og begynde at indstille sig på at leve i to verdener og opleve, at begge forældre kan finde ud af at leve et nyt liv.

Samarbejdet fremmes ved at se indad

Frem for alt har børn brug for at opleve, at deres forældre formår at skabe et sammenhængende og fungerende forældreskab, baseret på gensidig respekt. Dette kræver voldsomt meget af de voksne. Der er mange frustrationer, og skilsmissen er jo i sig selv en konsekvens af, at man opgav at finde de nødvendige fælles løsninger. Det er et stort arbejde at kunne skelne mellem gammelt nag og indgroede konflikter, og så det nødvendige samarbejde om et liv, hvor man ikke længere er partnere, men stadig er forældre…sammen.

Dette opnås nemmest ved, at begge forældre tager et kritisk syn på sig selv og formår at finde måder at være med deres egne frustrationer og følelser, så de ikke skal forurene samværet og aftalerne omkring børnene. Alle konflikter næres fra begge sider, og opgaven er at turde se i øjnene, hvordan man selv gennem tiden har bidraget. Begge forældres netværk er vigtige, så konfliktstoffet kan vendes og bearbejdes her, med mulighed for at få det hentet hjem, der hører en selv til.

Nye rutiner og relationer

Børnene har brug for at have tid med forældrene hver for sig. Eksklusiv tid, som kan bruges til at skabe en ny og anderledes relation. Måske med ny fortrolighed og i hvert fald med ændringer i hverdagen på alle de områder, hvor man hidtil har haft en mere eller mindre udtalt ansvars- og opgavefordeling mellem de voksne.

Hver forælder skal finde sin egen variant af det, den anden plejede at stå for. Ikke som den anden gjorde det, men som man selv finder ud af det – sammen med børnene. Og det tager tid. Der skal eksperimenteres og gøres erfaringer, og de skal udspringe af det liv, netop de har sammen. Der skal etableres et væld af nye rutiner, og hele samværet med familie og venner skal også etableres på et nyt grundlag.

Et nyt forhold

At etablere en ny hverdag er krævende, og den tid man bruger på at skabe et godt og trygt liv alene med barnet, vil vise sig at være godt givet ud, når en ny partner med tiden skal introduceres. Det er ikke mærkeligt, at den voksne kan trænge til bekræftelse fra det andet køn, og det er fint, at det kan ske, mens man finder sig tilrette som enlig forælder, men pointen her er, at lade det være den voksnes egen fornøjelse, og ikke noget som barnet på nogen måde behøver blive involveret i.

I det næste blogindlæg kommer vi mere omkring, hvordan man kan forberede sig, når tiden kommer til at gøre et nyt forhold mere alvorligt.

Andre blogindlæg i denne serie:
Sammenbragte familier del 1: Sammenbragte familier bygger på tab »
Sammenbragte familier del 3: Begyndelsen på et nyt parforhold »
Sammenbragte familier del 4: Introduktionen af en ny partner for børnene »
Sammenbragte familier del 5: FamiliElastik
Sammenbragte familier del 6: Når vores møder jeres

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar