Den sammenbragte familie: Introduktionen af en ny partner for børnene

3. februar 2015

Dette er det fjerde blogindlæg i en serie, der belyser forskellige aspekter af det at være en sammenbragt familie.

Find links til de andre indlæg i bunden af siden.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Børns rummelige hjerter

Efter en skilsmisse, uanset hvor længe efter, har børn behov for, at deres følelser til begge forældre må være lige præcis så kærlige og sammensatte, som de er. At de må have deres historie åbent fremme og må kunne dele glæderne og vanskelighederne ved at være delebørn. Også når den nye familie er samlet.

Børn har en usædvanlig evne til at lukke flere mennesker ind i hjertet uden samtidig at behøve at skulle sende andre ud af bagdøren. De skal blot mærke, at ingen tager deres følelser ilde op, og at de voksne omkring dem tør tro på, at børns hjerter på den måde kan ekspandere på måder, vi bare kunne ønske også gjaldt for os.

Børns kærlighed til nye voksne vokser blandt andet af, at de mærker, at vi kan unde dem at være glade for andre, og først og fremmest for den anden forælder. Det er ikke anderledes end de følelser, der vokser frem hos voksne, når andre kigger på os og siger, hvor dejligt det er at se og mærke, hvor meget vi elsker vores børn.

Børnene kan man høre om, se billeder af, man kan kigge ind på børneværelserne og få indtryk og forestillinger om dem. Det er noget helt andet, end et grynet skanningsbillede fra graviditeten, man kan forestille sig alt muligt om. Børnene er levende mennesker, med personlighed og historie, og man kommer til at lære dem at kende, som dem de allerede er. Ikke som nogen, man selv er med til at forme fra starten.

Børn har brug for tid

På samme måde som de voksne kan få et indtryk af deres kommende stedbørn, kan børn stille og roligt høre om, at der nu er anden voksen, som betyder meget for deres mor eller far, og som er en del af det liv, der foregår, når børnene ikke er der. Børnene vil naturligt begynde at være nysgerrige, ligesom de vil skulle en tur omkring den sorg, det er for dem, at udsigterne til at far og mor igen finder sammen bliver mindre.

Uanset om de har udtrykt det ønske, kan man være sikker på, at det lever et stille og vedvarende liv i dem. Det skal de have tid til at komme igennem. De vil – hvis de mærker, der er accept og plads til det, få brug for at høre, om forældrene har elsket hinanden, om de stadig kan lide hinanden, og måske også få genopfrisket nogle af de gode minder, de har fra den tid, hvor familien var samlet. Og på et tidspunkt, hvis processen ikke forceres, vil de selv udtrykke nysgerrighed, og ønske om at møde den nye. Det er vigtigt at stole på, at børn har en stærk evne til at omstille sig og på deres egen måde tage den nye – og uomgængelige – virkelighed ind.

Forældres og stedforældres udfordring

Hvis det føles svært for de voksne at rumme børns følelser, forbehold eller behov for tid, er det deres opgave sammen at arbejde på at øge deres tolerance og rummelighed. Det er ikke fair at lade børnene sørge for, at ens følelser ikke bliver sårede. Børnene kommer til at betale den pris, at de skal tvinge sig til at give det billede videre, som de voksne kan rumme, og som altid skal favorisere den, de netop nu er sammen med. Det er usandt og belastende og fører til, at børnene mister tillid og respekt for de voksne, der forlanger eller forventer det af dem.

Som stedforælder er det endnu vanskeligere. Man er som stedforælder en direkte rival til den fraskilte, og børn skal ikke føle sig truet på retten til at elske, den de elsker. Hvis de mærker det, brydes troen på, at den nye voksne virkelig vil deres bedste. Det bedste er jo netop at have retten til sine egne følelser, sit eget liv.

Som stedforælder kan man kun langsomt optjene barnets tillid til, at man er optaget af barnets velbefindende, lige så meget som af ens eget. Hvis barnet kommer i tvivl om dette, bliver det svært, nærmest umuligt at få lov at blande sig og blive respekteret som voksen. Børn kan presses til at finde sig i den nyes indblanding, men det bliver på bekostning af en kærlig og tillidsfuld tilknytning.

I mit næste indlæg vil jeg komme mere ind på livet som sammenbragt familie, og de udfordringer der følger med. Jeg vil også komme med bud på, hvordan de voksne kan arbejde på at lette samlivet. Så følg med her på bloggen...


Andre blogindlæg i denne serie:
Sammenbragte familier del 1: Sammenbragte familier bygger på tab »
Sammenbragte familier del 2: Mellemspillet før et nyt samliv »
Sammenbragte familier del 3: Begyndelsen på et nyt parforhold »
Sammenbragte familier del 5: FamiliElastik
Sammenbragte familier del 6: Når vores møder jeres

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar