Inklusion: Tænd kontakten og skru' ned for disciplinen

13. januar 2015

Inklusion i folkeskolen har de sidste år været meget omdiskuteret og debatteret. Dog ikke altid lige konstruktivt og med fokus på, hvordan vi løser udfordringen. Her er nogle af mine tanker om, hvad vi bør have fokus på for at lykkes med inklusion.


Af Lise Kramer Schmidt, lærer, supervisor, familie- og psykoterapeut MPF

Inklusion handler om at skabe en skole, og i sidste ende et samfund, hvor der er plads til alle, og at alle har lov til og krav på at være en del af fællesskabet. Inklusion er ikke et ”tålt ophold” af særlige elever/børn, men at det enkelte barn har muligheden for en reel plads i fællesskabet trods særlige behov eller særlige egenskaber.

Inklusion lykkes blandt andet de steder, hvor høj faglighed, specialpædagogisk viden og relationelle kompetencer vægtes højt. Til gengæld bliver inklusion svært, når den enkelte lærer oplever ikke at slå til, når han eller hun bliver ramt personligt. Og derfor bør den enkelte fagpersons fagpersonlige relationskompetencer i langt højere grad inddrages i det pædagogiske arbejde og i de pædagogiske drøftelser om inklusion.

Sæt fokus på det fag-personlige og relationskompetencerne

Det fagpersonlige er ikke dét, der knytter sig til det fagfaglige, men derimod dét, der handler om personen – i – faget. Det er måden den enkelte fagperson udøver sit fag gennem sin personlighed. Og det er min erfaring, at inklusion af børn med særlige behov i høj grad (ud over specialpædagogisk viden) kræver fagpersoner, der forstår at inddrage det fagpersonlige i arbejdet

Udvikling sker i relationer (både børns og voksnes), og det er helt centralt at udvikle relationskompetencen hos fagpersonerne.

Man kunne fx starte med at vende op og ned på de traditionelle pædagogiske møder og teammøder, der normalt er bygget op over en formel hvor driftsspørgsmål står øverst og pædagogik og fagpersonligt fokus står nederst… på trods af at det netop er her, de største udfordringer er i dagligdagen. Så flyt gerne drøftelserne væk fra drift og planlægning til personen i faget, samarbejdet og det fagpersonlige, og vægt de ting langt højere end driftsspørgsmål og dag til dag-planlægning

Det voksne lederskab

Det voksne lederskab er centralt i inklusion, og børn er et spejl af det, vi tilbyder dem.

Det vil altså sige, at det er helt nonsens at tale om ”børnekultur”, ”børnekarakter” eller børns adfærd uden også at tale om de voksne, som er sammen med børnene. Derfor er debatten om mere disciplin i folkeskolen også mere et billede af, hvordan voksnes magtesløshed forsøges undgået ved at indføre mere disciplin og straf i skolen – hvilket i min optik er ærgerligt.

Lederskab i denne sammenhæng handler om, at den enkelte fagperson/voksne er i stand til at tage ansvar for sig selv, relationen og kvaliteten af samspillet. Og her er det helt centralt, at den voksne kender til og arbejder med sine egne fagpersonlige udfordringer og kompetencer, så vi undgår at pege fingre ad uregerlige og udisciplinerede børn, men tager udgangspunkt i os selv som voksne ansvarspersoner. Det er et lederskab, som går på både den enkelte lærer og på skolens ledelse.

Fagpersonen er det vigtigste værktøj!

Det vigtigste for dem, der arbejder med inklusion, er at bruge sig selv som værktøj og tage al problematisk adfærd fra børnene personligt! At tage det personligt er i denne forbindelse ikke at forstå som en personlig krænkelse. At ”tage det personligt” betyder at tage sig selv alvorligt, tage relationen alvorligt og at tage barnet alvorligt. Når vi bliver ramt - tager noget personligt - er det jo netop et udtryk for, at der er noget vigtigt på spil. DET er et vigtig fagpersonligt redskab.

En af de typiske faldgrupper i inklusionen er nemlig, når børn udviser adfærd, som vi ikke forstår, og vi derfor kommer til at føle os magtesløse. Her er det vigtigt at have evnen, viljen og modet til hele tiden at kigge indad og se, om der er noget, man selv kan gøre (anderledes) i situationen. Om der er andre mulige måder at se barnet, børnegruppen, en selv og relationen på.

Så som fagperson er det vigtigste værktøj, man har, én selv, og lykkes det, så kan nærmest alle andre redskaber virke. Derfor er det vigtigt at huske at tage sig af sig selv i faget og samtidig tale højt om det.

Sidstnævnte kommer jeg mere ind på i mit næste indlæg, hvor jeg fortsætter inklusionstemaet med et spot på det udviklende samarbejde – på tværs af teams, supervision og forældrekontakt.
Læs det her: Inklusion: det vigtige samarbejde »

----------

Inklusion og AKT i praksis

I løbet af efteråret 2015 underviser jeg på DFTI’s kursus ”Inklusion og AKT i praksis”. Det gør jeg på baggrund af min erfaring gennem 6 år som pædagogisk psykologisk rådgiver (PPR) på skoleområdet, hvor jeg har beskæftiget mig med trivsel, mobning og rådgivning og supervision af lærere og pædagoger.

På kurset vil vi koncentrere os om at opkvalificere de fagpersonlige kompetencer – i langt højere grad end at ”ryste ærmet” med pædagogiske redskaber. Enhver teori, ethvert pædagogisk redskab og enhver pædagogisk analysemodels svageste led er, når den/de rammer praksis. Derfor vil kursets omdrejningspunkt blive fagpersonernes daglige praksis, så kursisterne udstyres med konkrete handlemuligheder til de personlige og relationelle udfordringer i dagligdagen.

Læs mere om kurset i Inklusion og AKT her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Kommentarer


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Kontakt & Nærvær
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.


Tid og sted
29.-30. oktober 2019 hos DFTI Valby
Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Aarhus: 9. oktober 2023
Valby: 2024 (datoer offentliggøres efterår 2023)
Seneste blogs

Også i det terapeutiske rum er kærligheden drivkraften

15-08-2023
Min erfaring er, at det magiske i terapi sker netop der, hvor vi kan få skabt rum eller forbindelser til kærlighedens vandring fra den ene til den anden. Kærligheden er ikke, som jeg forstår den, en bestemt følelse, men mere et rum eller en måde at være sammen på, hvor vi kan rumme alle de følelser, der er i vores relationer. Når det rum er skabt, sker der netop mere, end vi kan ane eller forstå.

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.