Inklusion: Det vigtige samarbejde

19. januar 2015

I mit forrige indlæg om inklusion i folkeskolen skrev jeg om, hvorfor fagpersonernes relationskompetence er så vigtig. Det kan du læse her: Tænd kontakten og skru' ned for disciplinen.

I dette indlæg sætter jeg fokus på samarbejdet:


Af Lise Kramer Schmidt, lærer, supervisor, familie- og psykoterapeut MPF

Samarbejdet i de faglige teams i folkeskolen er afgørende for implementering af inklusion. Når teamet arbejder og sparrer med hinanden omkring inklusion – ikke kun om fag-faglige emner, men også om den enkeltes udfordring (det fagpersonlige) – bliver arbejdet med inklusion mere konstruktivt.

Teamet bør således være både det fagfaglige og fagpersonlige omdrejningspunkt for inklusionsarbejdet. Det gælder i forhold til det konkrete arbejde med det enkelte (inkluderede) barn, og det gælder i forhold til børnegruppen/klassen som helhed. Det er hér, det er muligt at udvikle sig fagligt og fagpersonligt – såfremt det både ledelsesmæssigt og i de enkelte teams vægtes og prioriteres.

Husk supervisionen

Men sparring alene gør det ikke. Der er brug for i langt højere grad at opdyrke en praksis, der vægter supervision højere – såvel den interne som eksterne supervision. Det er en almen praksis på specialskoler og specialinstitutioner og bør også være en almen praksis inden for almenområdet – særligt når der i så høj grad inkluderes børn med særlige behov i folkeskolen.

Særlige behov er ofte lig med særlige kontaktmæssige vanskeligheder – og det er netop derfor vigtigt at tage supervision på såvel faglige vanskeligheder som fagpersonlige udfordringer. Supervision er en måde at skabe et bedre fagligt overblik over sine forståelses- og handlemuligheder. I supervision søges nye vinkler og nye måder at gå til svære sager – og efter ny energi, når man er kørt træt. Supervision er endvidere en mulighed for, at man som team skaber en faglig ramme for udvikling såvel fagligt som fagpersonligt.

”At turde” forældresamarbejdet

Og endelig, når vi taler om samarbejde og udvikling af de relationelle kompetencer, må vi ikke glemme forældresamarbejdet, som helt generelt ofte er en udfordring i jobbet som lærer/pædagog, og som kan være årsag til mange mavepiner hos fagpersoner. Det kan være vældig vanskeligt at tale med forældre om deres dyrebareste, når der er svære ting, der skal siges. For hvordan tale med forældre med respekt og omsorg for dem og deres barn og samtidig være tydelig og ordentlig?

Det handler om at turde tale åbent, direkte og sandt til og med forældre uden pseudohensynsfulde omskrivninger af ”sandheden”. Sandheden forstået som ”det vanskelige man har at formidle til forældrene” – om de bekymringer og eventuelle vurderinger, man som fagperson måtte gøre sig.

Men for ikke at reducere forældresamarbejde og -kontakt til noget, der alene handler om ”at turde”, er det vigtigt at nuancere: ”At turde” i forældresamarbejde er både at kunne anvende faglig viden og erfaring og at formå at omsætte det til en tillidsvækkende kontakt til forældrene. Og dét er netop det vanskelige – særligt når der er problematikker, der skal drøftes.

Honning-glasuren, der sætter kronen på fagligheden består således af faglighed plus fagpersonlighed.

Altså evnen til at omsætte faglig viden til kontaktfuld formidling, til nærværende tydelighed og ikke-krænkende respektfuld kontakt. Også når det er meget konfronterende og svære emner, der skal tales om.

Det er nærmest en kunst at sige svære, konfronterende ting (eksempelvis om børn, der har krænkende adfærd, underretningsårsager og forældres uhensigtsmæssige adfærd) på en både tydelig og respektfuld måde uden selv som fagperson at komme til at krænke forældrene. Dét kræver erfaring, øvelse og fagpersonlig integritet. Det springende punkt her er, om man som fagperson er i stand til at tage vare på sig selv, barnet og forælderen samt sidst, men ikke mindst ’relationen’ – at tage ansvaret for samspillet og kvaliteten af samspillet.

Der er ingen vej uden om: Inklusion koster ressourcer!

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at inklusion kræver ressourcer. Selv med dygtige fagpersoner med både specialpædagogisk viden og stor relationskompetence kommer man ikke uden om, at inklusion kræver mere: Både flere hænder og mere supervision – og det koster.

Hvis inklusionsprojektet bliver en spareøvelse, bliver det på bekostning af både det enkelte barn, børnegrupper og ikke mindst fagpersonerne. Og vi skal være meget varsomme med ikke at skabe miljøer af ”tålt ophold” – for det har intet med inklusion at gøre!

----------

Inklusion og AKT i praksis

I løbet af efteråret 2015 underviser jeg på DFTI’s kursus ”Inklusion og AKT i praksis”. Det gør jeg på baggrund af min erfaring gennem 6 år som pædagogisk psykologisk rådgiver (PPR) på skoleområdet, hvor jeg har beskæftiget mig med trivsel, mobning og rådgivning og supervision af lærere og pædagoger.

På kurset vil vi koncentrere os om at opkvalificere de fagpersonlige kompetencer – i langt højere grad end at ”ryste ærmet” med pædagogiske redskaber. Enhver teori, ethvert pædagogisk redskab og enhver pædagogisk analysemodels svageste led er, når den/de rammer praksis. Derfor vil kursets omdrejningspunkt blive fagpersonernes daglige praksis, så kursisterne udstyres med konkrete handlemuligheder til de personlige og relationelle udfordringer i dagligdagen.

Læs mere om kurset i Inklusion og AKT her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Inklusionsvejledning
3-dages praksisorienterede kursus: Nyere forskning peger på relationens helt afgørende betydning for vellykket inklusion. Dette kursus sigter mod at udvikle dine fagpersonlige kompetencer og dit fagpersonlige lederskab i arbejdet med vejledning og inklusion.

Tid og sted:
Herlev d. 25.-27. september 2017

Kurset kan også bestilles hjem til arb.pladsen
Kontakt & Nærvær
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.


Tid og sted
29.-30. oktober 2019 hos DFTI Valby
Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Valby: 12. september 2022
Aarhus: 26. oktober 2022
Seneste blogs

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.