Hvad er supervision? - 2

9. marts 2020

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.


Den første tekst om begrebet fagpersonlig supervision finder du her »

Både supervisand og supervisor har opgaver at varetage gennem supervisionen. Som nævnt i den første tekst ser vi supervision som et nuancerende og integrerende efteruddannelsesforløb.

Supervisanden skal være indstillet på, at supervision er et aktivt tilvalg. Det er noget man tager, snarere end noget man får. Supervisor skal på sin side både have faglig indsigt i de områder, hun superviserer inden for, og skal samtidig have de pædagogiske og metodiske kompetencer, der knytter sig til den særlige faglige disciplin, supervisionsfaget er.

I det følgende vil jeg først og fremmest beskæftige mig med supervisors side af sagen.

Sagen og faget

Supervision med overvejende fokus på sagen og faget kalder vi færdighedsorienteret supervision.

Vi bruger ikke betegnelsen sags-supervision, da den efter vores mening bliver for endimensionel i sit fokus på sagen. Det er supervisandens fortsatte læring, der er det centrale, og i vores forståelse og praksis er der altid tre dimensioner i arbejdet:

Klienten – fagpersonen – og deres relation eller samspilsproces.

Færdighedsorienteret supervision hjælper med til at lave koblingen mellem klientens behov/opgaven og den viden om teori og metode, fagpersonen har. Ud fra dette overblik kan det faglige perspektiv formuleres, og der kan laves gensidigt forståede aftaler mellem fagpersonen og klienten.

En meget bogstavelig oversættelse af super-vision er over-blik. Supervisor skal, med sin større erfaring og mere sikre faglighed, hjælpe supervisanden til at kunne finde eller genfinde sit eget overblik og deraf følgende faglige perspektiv på opgaverne. Supervisor er her den mere erfarne fagfælle, der hjælper den mindre erfarne. Det er i denne sammenhæng uden synderlig betydning, om den mindre erfaring skyldes, at man er nyuddannet, eller om man er på vej ind i et nyt arbejdsområde. Det kan sammenlignes med at være i mesterlære, og supervisor skal kunne vedstå sig sin erfaring, autoritet og vejlederfunktion.

Opgaven er at etablere supervisandens faglige ståsted og sikkerhed.

På svensk kaldes supervision for ’handledning’, hvilket understreger eller legitimerer den førende funktion supervisor skal kunne påtage sig for netop at indføre den nyere fagperson i teorier, metoder og tilgange.

Dette er en vanskelig balancegang, og supervisor skal være indstillet på at arbejde fleksibelt med sin egen rolle. Nogle supervisorer er tilbageholdende med at påtage sig den mere vejledende rolle og ønsker, at supervisanden selv skal finde svarene. Andre tager hurtigt over og levner for lidt rum til, at supervisanden selv afsøger og afprøver muligheder og skaffer sig erfaringer ad den vej.

Tilsvarende er der supervisander, der ønsker at klare sig selv og let føler sig umyndiggjort, mens andre ønsker løsninger og anvisninger for ad den vej at komme til at føle sig mere sikre. Begge parter må bidrage til at finde den pædagogiske form, der sikrer den største udvikling. På den måde er al supervision individuel efteruddannelse – for begge parter.

Opsyn

Supervision præsenteres ofte som et hjælpende og støttende tilbud til personalet. Realiteten er imidlertid samtidig, at supervisor varetager en vigtig kontrolfunktion.

Supervisor er ansat af en institutions ledelse, og har en klar opgave i at støtte ledelsens bestræbelser på, at institutionen kan løse de opgaver, den er sat til at løse. Eftersom ledelsen ikke kan – og heller ikke skal – være inde i alle detaljer om enhver opgaves løsning, delegeres en del af dette ansvar til supervisor, der altså på denne måde har en opsynsopgave.

Den omfatter at sikre klienterne en kvalificeret hjælp, at sikre at institutionens værdier og praksis føres ud i livet, og at supervisanden er i stand til at levere sine ydelser og samtidig kan udvikles og trives i arbejdet.

Det betyder, at ikke alt er lige godt. Supervisor skal for sin del stå for en standard, og der er næsten altid plads til udvikling og forbedring. Ellers er det på tide at skifte supervisor.

Supervisanden skal stå til ansvar for sine vurderinger og handlinger og være villig til at se kritisk på sin egen praksis. For at det kan ske så trygt og åbent som muligt, siger det sig selv, at det er vigtigt, at supervisor ikke har en dobbeltrolle, som indebærer at være leder eller på anden måde repræsentere magt over supervisanden.

Hvordan kan det gøres i praksis?

Her er nogle enkle anvisninger, supervisor kan arbejde ud fra i den færdighedsorienterede supervision.

I de tilfælde hvor supervisanden er på vej ind i en ny sag og skal skabe sit faglige perspektiv, handler det især om, at supervisanden skal fremlægge de oplysninger, vedkommende har. Det kan være fra papirer, overleveringer fra samarbejdspartnere eller fra møder og erfaringer med klienterne. Supervisors indsats handler i første omgang om at bede supervisanden koble oplysninger og iagttagelser sammen med den teoretiske og praktiske viden, vedkommende har. Altså: Hvad har du lagt mærke til? - Hvordan forstår du det? - Hvordan giver det mening for dig? - Hvad får det dig til at tænke af faglige tanker? - Har du hørt om den slags før? …

Det er vigtigt, at det er supervisanden, der selv byder ind først. På den måde får han brugt, det han kan, og får et forsøgsvist overblik.

Samtidig får supervisor indblik i, hvor fagligheden er dækkende og brugbar, og hvor der er behov for at gå andre veje. Det kan minde om at spille Scrabble. Supervisanden har sine brikker, og sammen kigger de to på, hvilke meningsfulde ord de kan danne, hvilke kombinationsmuligheder der virker mest relevante, og indimellem må man selvfølgelig bytte bogstaver. Det er her supervisor kan melde ind med sit større ordforråd, sin merviden.

Når der er skabt en form for fælles forståelse, er de næste spørgsmål af typen: Hvordan tænker du, du kan arbejde ud fra de tanker? Hvilken tilgang vil du gerne afprøve?

Også her skal supervisor turde markere sine perspektiver og erfaringer, således at der kan være både opbakning og udfordring i samtalen.

Når arbejdet er kommet i gang, handler supervisionen om at koble de nye erfaringer ind i den eksisterende forståelse. Hvor skal der justeres på forståelsen, hvor skal der dannes nye hypoteser, og hvor er der sket læring for supervisanden? Her handler spørgsmålene om: Hvad lærte du af det? Hvordan tænker du, det hænger sammen med det, vi talte om sidst?

På samme måde som sidst er det her, supervisor bruger sin viden og erfaring til at stille skarpt på, hvor der kan være noget at lære, eller hvor supervisanden virker til at mangle forståelse. Det vil sige, at supervisor også har til opgave at udfordre forståelsen og presse læring ud af erfaringerne. Først derefter kommer spørgsmålet om, hvorvidt der er grund til at ændre på tilgangen.

Som jeg har nævnt flere gange, er det vigtigt at komme hele vejen rundt – det vil sige også at have øje for de personlige og relationelle aspekter af arbejdet. Det vil jeg vende tilbage til i næste tekst.

Hvis du selv kunne tænke dig at blive uddannet supervisor, kan du finde info om DFTI’s uddannelse til supervisor her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Supervisor-uddannelse
DFTI udbyder i samarbejde med COK (Center for offentlig kompetenceudvikling) en 1-årig uddannelse som supervisor, der gør dig i stand til at støtte andre menneskers faglige og personlige udvikling. Som supervisor kan du hjælpe andre med at integrere ny viden, overvinde personlige begrænsninger og opnå mod til selvkonfrontation.

Næste studiestart:
Valby: 19. oktober 2020
Kollegial refleksion
Kollegial refleksion er et supplement til supervision og er en metode, der gennem samtaler blandt kolleger systematisk træner deres evne til selvrefleksion, sparring og udveksling af respons.

Få et kursus i metoden, så du og dine kolleger bliver bedre til at understøtte hinandens refleksioner over aktuelle arbejdsopgaver, hæve deltagernes faglige niveau, udbygge kollegialiteten og øge den faglige selvfølelse og personlige trivsel i arbejdet.
Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 24. oktober 2020
Aarhus: 5. februar 2021
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.