Hvad er supervision? 1

24. februar 2020

Supervision omfatter Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

Hos DFTI arbejder vi altid med fagpersonlig supervision, som vi definerer på følgende måde: Supervision er en metode til kontinuerlig integration og videreudvikling af faglige og personlige kompetencer, gennem refleksion over fagpersonens aktuelle arbejdsopgaver.

Med kontinuerlig mener vi, at supervision bør ske med faste, regelmæssige intervaller. Indholdet i supervisionen skal hellere handle om, hvad man for tiden er optaget af i sit arbejde end gøres afhængig af, om der er tilstrækkelig store vanskeligheder i opgaverne. Det er den tilbagevendende rutine, hvor man reflekterer over sin egen praksis, der er vigtig.

Fagpersonlig supervision har tre ligeværdige fokusområder, der tilsammen sikrer helhedsperspektivet i arbejdet: Sagen/faget, det personlige og det relationelle - som det også ses i illustrationen øverst. Det kan hjælpe til at forstå begrebet, at definere nogle underliggende betydninger. En af dem er, at supervision er individuel efteruddannelse.

Supervisanden er i en læreproces, og supervisor har det overordnede ansvar for, at processen tilrettelægges og udføres, så den giver det bedste udbytte for supervisanden.
En anden underliggende betydning af, hvad supervision er, lyder: Supervision er indirekte klientarbejde.

Supervisor arbejder gennem en anden fagperson for at hjælpe denne til at kunne løse sine primære opgaver; det som fagpersonen har ansvar for at gøre. I de fleste tilfælde vil det sige, at der skal være en klient, en borger, en elev, som så at sige er anledningen til supervisionen.

Omkring de primære opgaver ligger andre betydningsfulde forhold og vilkår, der falder uden for rammerne for supervision, og som altså ikke indgår i en supervisors opgavedefinition. Det drejer sig eksempelvis om samarbejdsklimaet, de kollegiale relationer, forholdet til ledelsen, og de rammer og vilkår arbejdet er defineret inden for. Jeg vender, i en særskilt tekst, tilbage til, hvorfor en sådan klar afgrænsning er af stor betydning.

I de nævnte forståelser af supervision indgår nogle primære funktioner, supervisor skal kunne påtage sig:


  • At hjælpe supervisanden med at undersøge hvordan det, han allerede ved, kan bruges til at forstå og forholde sig til det nye, han skal arbejde med
  • At udfordre supervisandens forståelser og handlinger
  • At bibringe ny viden og nye færdigheder
  • At nuancere selvindsigt og indlevelsesevne
  • At sikre at viden, færdigheder og menneskelig indsigtsfuldhed integreres og bliver omsat til relationelle kompetencer

Derudover har supervisor som opgave at:


  • Varetage en form for kvalitetssikring, der skal bidrage til, at institutionens forventninger til ydelsernes niveau opfyldes
  • Medvirke til, at personalet kan bevare deres motivation og engagement i arbejdet.

Igennem et langt arbejdsliv vil supervisionsbehovene ændre sig, og supervisor vil skulle bruge nye og andre kompetencer, for at kunne matche disse.

Begynderens behov for at kunne finde sig tilrette i et nyt fagområde kalder på både råd og vejledning. Komplekse sagsforløb, der er personligt udfordrende, kalder på selvrefleksion og indlevelsesevner, og erfarne fagpersoner har godt af, at blive udfordret på vaner og rutinepræstationer for at kunne holde sig selv nysgerrige og motiverede i arbejdet.

Ingen supervisor holder hele vejen, så det er både naturligt og nødvendigt, at man vil skulle skifte supervisor mange gange for at kunne blive ved med at blive udfordret og inspireret på nye måder.

Samlet skaber det over tid et fundament af integrerede fagpersonlige kompetencer.

Næste tekst i denne serie handler om supervisorrollen »

Hvis du selv kunne tænke dig at blive uddannet supervisor, kan du finde info om DFTI’s uddannelse til supervisor her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Aarhus: 9. oktober 2023
Valby: 22. april 2024
Kollegial refleksion
Kollegial refleksion er et supplement til supervision og er en metode, der gennem samtaler blandt kolleger systematisk træner deres evne til selvrefleksion, sparring og udveksling af respons.

Få et kursus i metoden, så du og dine kolleger bliver bedre til at understøtte hinandens refleksioner over aktuelle arbejdsopgaver, hæve deltagernes faglige niveau, udbygge kollegialiteten og øge den faglige selvfølelse og personlige trivsel i arbejdet.
Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 23. februar 2024
København: 8. marts 2024
Seneste blogs

Børns reaktioner er altid meningsfulde

20-11-2023
Den oplevelsesorienterede familieterapi tager udgangspunkt i det, vi kalder et familiesyn. Det er en relationel forståelse af menneskers trivsel og udvikling med en overbevisning om, at mennesker – i alle aldre – har gode grunde bag deres adfærd og eventuelle psykiske symptomer.

Også i det terapeutiske rum er kærligheden drivkraften

15-08-2023
Min erfaring er, at det magiske i terapi sker netop der, hvor vi kan få skabt rum eller forbindelser til kærlighedens vandring fra den ene til den anden. Kærligheden er ikke, som jeg forstår den, en bestemt følelse, men mere et rum eller en måde at være sammen på, hvor vi kan rumme alle de følelser, der er i vores relationer. Når det rum er skabt, sker der netop mere, end vi kan ane eller forstå.

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.