Hvad er supervision? 1

24. februar 2020

Supervision omfatter Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

Hos DFTI arbejder vi altid med fagpersonlig supervision, som vi definerer på følgende måde: Supervision er en metode til kontinuerlig integration og videreudvikling af faglige og personlige kompetencer, gennem refleksion over fagpersonens aktuelle arbejdsopgaver.

Med kontinuerlig mener vi, at supervision bør ske med faste, regelmæssige intervaller. Indholdet i supervisionen skal hellere handle om, hvad man for tiden er optaget af i sit arbejde end gøres afhængig af, om der er tilstrækkelig store vanskeligheder i opgaverne. Det er den tilbagevendende rutine, hvor man reflekterer over sin egen praksis, der er vigtig.

Fagpersonlig supervision har tre ligeværdige fokusområder, der tilsammen sikrer helhedsperspektivet i arbejdet: Sagen/faget, det personlige og det relationelle - som det også ses i illustrationen øverst. Det kan hjælpe til at forstå begrebet, at definere nogle underliggende betydninger. En af dem er, at supervision er individuel efteruddannelse.

Supervisanden er i en læreproces, og supervisor har det overordnede ansvar for, at processen tilrettelægges og udføres, så den giver det bedste udbytte for supervisanden.
En anden underliggende betydning af, hvad supervision er, lyder: Supervision er indirekte klientarbejde.

Supervisor arbejder gennem en anden fagperson for at hjælpe denne til at kunne løse sine primære opgaver; det som fagpersonen har ansvar for at gøre. I de fleste tilfælde vil det sige, at der skal være en klient, en borger, en elev, som så at sige er anledningen til supervisionen.

Omkring de primære opgaver ligger andre betydningsfulde forhold og vilkår, der falder uden for rammerne for supervision, og som altså ikke indgår i en supervisors opgavedefinition. Det drejer sig eksempelvis om samarbejdsklimaet, de kollegiale relationer, forholdet til ledelsen, og de rammer og vilkår arbejdet er defineret inden for. Jeg vender, i en særskilt tekst, tilbage til, hvorfor en sådan klar afgrænsning er af stor betydning.

I de nævnte forståelser af supervision indgår nogle primære funktioner, supervisor skal kunne påtage sig:


  • At hjælpe supervisanden med at undersøge hvordan det, han allerede ved, kan bruges til at forstå og forholde sig til det nye, han skal arbejde med
  • At udfordre supervisandens forståelser og handlinger
  • At bibringe ny viden og nye færdigheder
  • At nuancere selvindsigt og indlevelsesevne
  • At sikre at viden, færdigheder og menneskelig indsigtsfuldhed integreres og bliver omsat til relationelle kompetencer

Derudover har supervisor som opgave at:


  • Varetage en form for kvalitetssikring, der skal bidrage til, at institutionens forventninger til ydelsernes niveau opfyldes
  • Medvirke til, at personalet kan bevare deres motivation og engagement i arbejdet.

Igennem et langt arbejdsliv vil supervisionsbehovene ændre sig, og supervisor vil skulle bruge nye og andre kompetencer, for at kunne matche disse.

Begynderens behov for at kunne finde sig tilrette i et nyt fagområde kalder på både råd og vejledning. Komplekse sagsforløb, der er personligt udfordrende, kalder på selvrefleksion og indlevelsesevner, og erfarne fagpersoner har godt af, at blive udfordret på vaner og rutinepræstationer for at kunne holde sig selv nysgerrige og motiverede i arbejdet.

Ingen supervisor holder hele vejen, så det er både naturligt og nødvendigt, at man vil skulle skifte supervisor mange gange for at kunne blive ved med at blive udfordret og inspireret på nye måder.

Samlet skaber det over tid et fundament af integrerede fagpersonlige kompetencer.

Næste tekst i denne serie handler om supervisorrollen »

Hvis du selv kunne tænke dig at blive uddannet supervisor, kan du finde info om DFTI’s uddannelse til supervisor her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Supervisorudd. (15 ECTS)
DFTI udbyder i samarbejde med COK (Center for offentlig kompetenceudvikling) en 1-årig uddannelse til supervisor, som giver 15 ECTS-point. Uddannelsen kan enten tages som en selvstændig uddannelse eller som en del af COK's diplomuddannelse "Den offentlige lederuddannelse".

Næste studiestart:
Valby: 19. oktober 2020 (stadig ledige pladser)
Aarhus: 8. marts
Kollegial refleksion
Kollegial refleksion er et supplement til supervision og er en metode, der gennem samtaler blandt kolleger systematisk træner deres evne til selvrefleksion, sparring og udveksling af respons.

Få et kursus i metoden, så du og dine kolleger bliver bedre til at understøtte hinandens refleksioner over aktuelle arbejdsopgaver, hæve deltagernes faglige niveau, udbygge kollegialiteten og øge den faglige selvfølelse og personlige trivsel i arbejdet.
Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år
Næste studiestart
København: 24. oktober 2020 (holdet er fyldt - der er oprettet venteliste)
Aarhus: 5. februar 2021
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.