Hvad er relationskompetence?

4. marts 2016

DFTI tilbyder landets mest omfattende og gennemprøvede uddannelse i relationskompetence. Vi har arbejdet med dette område gennem 35 år, og hele vores undervisningsform, menneskesyn og terapeutiske praksis har relationskompetence integreret i sig som en central del.


Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Hvad er relationskompetence?

I virkeligheden giver det mere mening at tale om relationelle kompetencer – i flertal. Der indgår nemlig en række basale færdigheder i begrebet, og de er alle relationelle. Det vil sige, de er i løbende udvikling som følge af de samspil og processer, de udfolder sig i.

De relationelle kompetencer er alment menneskelige egenskaber. Vi har dem alle i os mere eller mindre udfoldede – og i alle tilfælde som udviklingsmuligheder.

De relationelle kompetencer er født ud af menneskelige samspil. Vi har lært dem gennem opvæksten, gennem møderne med vore forældre og andre omsorgspersoner. Vi er blevet mødt, har følt os anerkendt, og vi har mærket hvad indlevelse og empati betyder for vores selvfølelse. Og de fleste af os har også oplevet begrænsninger på disse områder. Ingen har haft perfekte forældre eller er vokset op, uden også at have skabt forsvars- og beskyttelsesmekanismer.

Fra menneskelige færdigheder til relationskompetencer

Når man som fagperson ønsker at arbejde med vækst, udvikling eller behandling af andre mennesker, vil man opdage, at der er grænser for, hvor langt man kommer, når man kun trækker på det, man så at sige har med hjemmefra. Man vil opdage at støde på begrænsninger i, hvem man kan nå, eller hvor langt man når i sit arbejde.

Vores menneskelige færdigheder bliver til relationskompetencer, når vi arbejder systematisk med at udvide rækkevidden af disse færdigheder (ud over hvad vi behøver for at kunne være i vores private relationer) til også at kunne være sammen med den mangfoldighed af personligheder, reaktioner, skæbner og vanskeligheder, vi møder i arbejdslivet.

En personlig faglighed

Ofte vil fagpersoner spørge sig selv: "Hvorfor virker min faglighed alligevel ikke? Hvor er det, min indlevelse ikke slår til? Hvorfor provokeres jeg i disse situationer? Hvorfor går netop dette menneske under huden på mig?"

Det er her, mange forsøger sig med at lede efter metoder og værktøjer. Men disse spørgsmål kan også bruges som inspiration til at arbejde med sine relationelle kompetencer. Det er gennem arbejdet med sine egne forudsætninger som menneske, at man udvikler de mere omfattende og indarbejdede kompetencer – og det er her, at kompetencerne for alvor flytter sig fra at være uudfoldede til at blive livsindstillinger, som afspejler sig i alle ens arbejdssituationer. Ad den vej vil man opdage, at afhængigheden af metoder bliver mindre, og at man omsætter sin faglighed på en mere personlig og kompetent vis.

De relationelle kompetencer er netop indstillinger og egenskaber. De er ikke værktøjer, som kan læres, men mere grundlæggende afspejlinger af, hvordan man er med sig selv og med andre.

Non-specifikke faktorer

Alle kan lære sig grundlæggende kommunikationsværktøjer og gode formuleringer. Det centrale er imidlertid, hvad man siger og gør, når de ikke bare lykkes? Hvordan man forholder sig til vanskelighederne sammen med andre, viser, i hvor høj grad de relationelle kompetencer virkelig er forankret i en.

De relationelle kompetencer svarer ret dækkende til det, som mange steder kaldes fælles-faktorerne eller de non-specifikke faktorer i terapi. Det er de færdigheder, som findes på tværs af terapeutiske retninger, og som alle er enige om, er centrale for, at terapi virker.

Relationskompetence er således menneskelige egenskaber som positiv opmærksomhed, accept, troværdighed og empati. Det er anerkendelse, rummelighed og en kreativ tilgang til møderne med andre mennesker. Og det er den følelsesmæssige tilgængelighed, man udviser over for dem, man arbejder med.

Disse egenskaber og indstillinger er nødvendige, ikke blot i terapi, men alle steder, hvor relationen mellem fagperson og borger er af betydning.

Læs mere om DFTI’s uddannelse til Familieterapeut for at se, hvordan vi i praksis udmønter denne viden i uddannelsen »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 22. august 2022
København: 7. november 2022
Kontakt & Nærvær
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.


Tid og sted
29.-30. oktober 2019 hos DFTI Valby
Seneste blogs

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.