Introduktion til gruppeledelse - hvorfor og hvordan?

27. februar 2018

Mange fagpersoner oplever i disse år krav om at fokusere mere på at arbejde med grupper. Det gør sig gældende på områder, hvor man har lang tradition for denne form for arbejde, men mange nye målgrupper og institutionstyper kommer til, og stiller derved både brugere og medarbejdere over for nye udfordringer.

Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Vi har hos DFTI undervist i gruppemetode og gruppeledelse gennem mange år, og vil på den baggrund gerne bidrage med viden og erfaringer inden for dette område.

Hvorfor arbejde med grupper?

Motiverne for at vælge gruppetilgangen kan være mange. At der kan være tale om en mulig rationaliseringsgevinst er indlysende. Ved at arbejde med en gruppe kan de samme fagpersoner nå flere på samme tid, oplysninger kan gives samtidig, og deltagerne kan lære af at se og høre hinanden få råd og vejledning.

Gruppemetoden kan imidlertid mere end det, hvis man tager dens grundtanke alvorligt.

Denne grundtanke er, at der hos gruppens deltagere ligger erfaringer og kompetencer, som i en traditionel behandler-klient-relation for sjældent kommer til udfoldelse. I stedet skabes der ofte en dynamik, hvor behandlerne så at sige er de ydende, og klienterne de modtagende. Den dynamik kan blive selvforstærkende og fastholde begge parter i et uhensigtsmæssigt mønster.

Gruppemetodens væsentligste formål er at bryde denne forståelse og opnå det, der med et moderne udtryk hedder empowerment, og som på dansk kunne hedde mestring og bestyrkelse. Det, som skal mestres, er de livsvilkår, der for tiden er vanskelige at håndtere alene, og det, som bestyrkes, er troen på egne erfaringers værdi og nytte.

Hele ideen er at bringe mennesker sammen, som umiddelbart kan genkende sider af deres egen livssituation hos hinanden.

Hvordan kan man arbejde med grupper?

Gennem samvær og udveksling af tanker, følelser og reaktioner når deltagerne frem til nye handlemuligheder samtidig med, at de får nye facetter på selvopfattelsen. Gruppemetoden sikrer et rum, hvori dette kan fremmes.

Det kan ske gennem fælles aktiviteter, selvvalgte eller valgt af gruppelederne. At være sammen om noget – hvad enten det er madlavning, renovering af møbler, rejser, kulturelle aktiviteter eller noget helt femte – sikrer samspil, forhandling, tydeliggørelse af færdigheder og skaber samhørighed gennem det fælles tredje.

Det kan også ske gennem mere procesorienterede forløb, hvor man er sammen for at tale om de fælles vilkår – og hvordan den enkelte forholder sig til sin situation. Grupper, der hjælper til at bearbejde sorg, lære at leve med handicap og sygdom, eller bare vanskelige livsvilkår, med arbejdsløshed, misbrug eller andet.

Ved at være sammen i en gruppe over tid, skabes rum for dialog, for samspil og for de reaktioner vi får på hinanden, når vi er sammen om noget, vi finder væsentligt. Gruppen bliver på den måde også et beskyttet miljø, hvor der ud over aktiviteter og dialog hele tiden også inddrages eftertanke – læring om, hvad der fik mig til at reagere, som jeg gjorde. Hvor jeg kender det fra andre områder af mit liv, og modsat – de ting jeg støder ind i, i livet, kan drøftes og forstås gennem dialog og samspil med gruppen.

Hvad kræver det at være gruppeleder?

Det kræver noget helt særligt at være leder af denne form for gruppesamvær. Rollen som gruppeleder skal kunne omfatte traditionel ledelse, hvor man tager initiativer, beslutter og har hovedansvaret. Den skal også kunne omfatte en åben, procesorienteret tilgang, hvor man i tillid til gruppens iboende ressourcer lader sig selv glide i baggrunden, mens gruppens liv udfolder sig. Ens væsentligste opgave er her at hjælpe til, at samspillet fortsætter, og at situationerne der opstår får den nødvendige tid og opmærksomhed, der sikrer, at deltagerne fortsat lærer af at være der.

For at opnå det, skal gruppen planlægges omhyggeligt. Der skal gøres overvejelser om målgruppen, gruppens størrelse, forløbets tydelige formål og varighed. Der skal tages stilling til balancen mellem styring og proces, og man skal som gruppeleder forholde sig til, hvordan ens egen rolle vil skulle ændres undervejs i forløbet.

Det er en fantastisk udfordrende og givende arbejdsform når man først får smag for den.


DFTI udbyder i samarbejde med COK (Center for offentlig kompetenceudvikling et kursus i gruppemetode og gruppeledelse, som man både kan tilmelde sig individuelt eller bestille ud på en arbejdsplads til afholdelss for en samlet personalegruppe.
Læs mere om kurset i Gruppemetode og gruppeledelse her »


----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar