Introduktion til gruppeledelse - hvorfor og hvordan?

27. februar 2018

Mange fagpersoner oplever i disse år krav om at fokusere mere på at arbejde med grupper. Det gør sig gældende på områder, hvor man har lang tradition for denne form for arbejde, men mange nye målgrupper og institutionstyper kommer til, og stiller derved både brugere og medarbejdere over for nye udfordringer.


Af Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Vi har hos DFTI undervist i gruppemetode og gruppeledelse gennem mange år, og vil på den baggrund gerne bidrage med viden og erfaringer inden for dette område.

Hvorfor arbejde med grupper?

Motiverne for at vælge gruppetilgangen kan være mange. At der kan være tale om en mulig rationaliseringsgevinst er indlysende. Ved at arbejde med en gruppe kan de samme fagpersoner nå flere på samme tid, oplysninger kan gives samtidig, og deltagerne kan lære af at se og høre hinanden få råd og vejledning.

Gruppemetoden kan imidlertid mere end det, hvis man tager dens grundtanke alvorligt.

Denne grundtanke er, at der hos gruppens deltagere ligger erfaringer og kompetencer, som i en traditionel behandler-klient-relation for sjældent kommer til udfoldelse. I stedet skabes der ofte en dynamik, hvor behandlerne så at sige er de ydende, og klienterne de modtagende. Den dynamik kan blive selvforstærkende og fastholde begge parter i et uhensigtsmæssigt mønster.

Gruppemetodens væsentligste formål er at bryde denne forståelse og opnå det, der med et moderne udtryk hedder empowerment, og som på dansk kunne hedde mestring og bestyrkelse. Det, som skal mestres, er de livsvilkår, der for tiden er vanskelige at håndtere alene, og det, som bestyrkes, er troen på egne erfaringers værdi og nytte.

Hele ideen er at bringe mennesker sammen, som umiddelbart kan genkende sider af deres egen livssituation hos hinanden.

Hvordan kan man arbejde med grupper?

Gennem samvær og udveksling af tanker, følelser og reaktioner når deltagerne frem til nye handlemuligheder samtidig med, at de får nye facetter på selvopfattelsen. Gruppemetoden sikrer et rum, hvori dette kan fremmes.

Det kan ske gennem fælles aktiviteter, selvvalgte eller valgt af gruppelederne. At være sammen om noget – hvad enten det er madlavning, renovering af møbler, rejser, kulturelle aktiviteter eller noget helt femte – sikrer samspil, forhandling, tydeliggørelse af færdigheder og skaber samhørighed gennem det fælles tredje.

Det kan også ske gennem mere procesorienterede forløb, hvor man er sammen for at tale om de fælles vilkår – og hvordan den enkelte forholder sig til sin situation. Grupper, der hjælper til at bearbejde sorg, lære at leve med handicap og sygdom, eller bare vanskelige livsvilkår, med arbejdsløshed, misbrug eller andet.

Ved at være sammen i en gruppe over tid, skabes rum for dialog, for samspil og for de reaktioner vi får på hinanden, når vi er sammen om noget, vi finder væsentligt. Gruppen bliver på den måde også et beskyttet miljø, hvor der ud over aktiviteter og dialog hele tiden også inddrages eftertanke – læring om, hvad der fik mig til at reagere, som jeg gjorde. Hvor jeg kender det fra andre områder af mit liv, og modsat – de ting jeg støder ind i, i livet, kan drøftes og forstås gennem dialog og samspil med gruppen.

Hvad kræver det at være gruppeleder?

Det kræver noget helt særligt at være leder af denne form for gruppesamvær. Rollen som gruppeleder skal kunne omfatte traditionel ledelse, hvor man tager initiativer, beslutter og har hovedansvaret. Den skal også kunne omfatte en åben, procesorienteret tilgang, hvor man i tillid til gruppens iboende ressourcer lader sig selv glide i baggrunden, mens gruppens liv udfolder sig. Ens væsentligste opgave er her at hjælpe til, at samspillet fortsætter, og at situationerne der opstår får den nødvendige tid og opmærksomhed, der sikrer, at deltagerne fortsat lærer af at være der.

For at opnå det, skal gruppen planlægges omhyggeligt. Der skal gøres overvejelser om målgruppen, gruppens størrelse, forløbets tydelige formål og varighed. Der skal tages stilling til balancen mellem styring og proces, og man skal som gruppeleder forholde sig til, hvordan ens egen rolle vil skulle ændres undervejs i forløbet.

Det er en fantastisk udfordrende og givende arbejdsform når man først får smag for den.


DFTI udbyder i samarbejde med COK (Center for offentlig kompetenceudvikling et kursus i gruppemetode og gruppeledelse, som man både kan tilmelde sig individuelt eller bestille ud på en arbejdsplads til afholdelss for en samlet personalegruppe.
Læs mere om kurset i Gruppemetode og gruppeledelse her »


----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:



Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Gruppemetode og ledelse af grupper
- i samarbejde med COK

6-dages kursus fordelt på 3 moduler + 2x3 timers supervision. Dette kursusforløb henvender sig til dig, der arbejder eller skal arbejde med gruppetilbud. Kurset giver en grundig indføring i gruppemetoder såvel teoretisk som praktisk.


Kurset kan også bestilles hjem til arb.pladsen
Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Valby: 9. maj 2023
Aarhus: 9. oktober 2023
Kursus: Samtaler med børn
Praksisorienteret kursus for fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med børn.

Børn har brug for voksne, som kan tage ansvar for udviklende samvær og for, at samtaler om deres erfaringer forløber på en sådan måde, at de føler sig styrkede – trods svære vilkår.

Kurset kan bestilles hjem til arb.pladsen
Seneste blogs

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.