Girl Powerrrr æder ægte styrke op i Paradise Hotel
9. april 2018
Af Solveig Outsen, cand. psych. aut. og familieterapeut
I denne tid vises 14. sæson af ungdoms-reality-serien Paradise Hotel. Temaet i sidste uge var Miss Paradise, hvor de kvindelige deltagere konkurrerer som i en hvilken som helst anden Miss-konkurrence: nemlig afklædt/iklædt undertøj på photo shoots og cat walk, altimens de mandlige deltagere udgør et dommerpanel, der bedømmer dem med tilråb som ”hun gør det godt” og ”hun gør et godt stykke arbejde”. Ligesom de har den endelige magt til at definere, hvem der skal være årets Miss Paradise.
Som en af pigerne siger: ”Jeg glæder mig til at vise drengene, hvad jeg har”.
Har! Ikke
er!
Som mor til en 14-årig datter er objektgørelsen svær at bære. Men i det mindste er det til at gennemskue, hvad der foregår. Og i ovenstående er der jo ingen nye pointer under ligeværds-solen.
"Girl power"
Men vent – der er et twist! I år er overskriften på konkurrencen ”Den stærke kvinde anno 2018” – hvilket hurtigt omskrives til ”Girl Power” – eller som pigernes vejleder udtaler det: Girl Powerrrr. Jeg kommer til at tænke på Katy Perrys sang "Roar": ”Hør mig brøle…I got the eye of the tiger”. Efter min mening æder dén tiger ægte styrke op.
(Nu sætter jeg lige parentes om det absurde i, at programmet forsøger at kalde det kvindekraft at smide tøjet for mænds bedømmelse,
hvis bare man gør det med selvsikkerhed
og imens husker at brøle, at ”kvindekroppe også er ok, hvis de ikke har de vedtagne ”perfekte” mål” - som deltagernes jo netop har).
For min egentlige pointe med dette indlæg er det problematiske i, at (kvindelig) styrke defineres som (den form for) selvsikkerhed. En selvsikkerhed, der for det første bare vender magtbalancen på hovedet, så kvinden har
manden i sin hule hånd på grund af sin selvsikre seksualitet. Deraf kommer åbenlyst hverken ligeværd eller menneskelig forbundethed.
For det andet er det en selvsikkerhed, der handler om at ”tro på sig selv” og udstråle usårlighed. Dén form for selvsikkerhed går hen og bliver endnu et krav (til kvinder
såvel som mænd). Et krav, der skaber lidelse. For mennesker er ikke usårlige - mennesker er sårbare.
Virkelig styrke
Så hvad nu, hvis man ikke tror på sig selv? Hvad nu, hvis man ofte er bange for ikke at slå til eller at blive afvist? Hvad nu hvis man er én af de 70% af os mennesker, der går rundt og frygter at blive afsløret i ikke at være lige så dygtig, som det indtil nu er lykkedes os at overbevise de andre om?
Hvis vi taler om styrke som fravær af sårbarhed, gør vi mennesker forkerte og skamfulde. Og skamfulde mennesker barrikaderer og isolerer sig.
Virkelig styrke – selvfølelse – kommer af at
stå ved sin sårbarhed. At kunne mærke sin blufærdighed, sin usikkerhed, sin smerte, sine grænser osv.
uden at føle sig forkert for de sider af sig selv. Men netop med troen på, at
det er sådan det er, at være menneske: At sådan er de andre også. Dermed bevarer man følelsen af forbundethed – til sig selv og de andre. Og muligheden for at stå ved og dermed få opfyldt sine behov for kontakt og omsorg.
----------
Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:
Skriv kommentar
