Gæt, hvorfor jeg er sur

9. januar 2015

Nogle gange er der uendelig langt fra det, vi siger – til det, vi egentlig mener og ville sige, hvis vi ellers formåede det. Det er en kløft, som der er stor gevinst i at gøre mindre for at kunne komme tættere på os selv og vores partner.


Af Fie Hørby, cand. mag., familieterapeut MPF

Det falder os ikke altid naturligt at være tydelige omkring, hvad vi vil og ikke vil. Heller ikke i relationen til vores partner. Derfor kan vi tit høre os selv kommunikere det stik modsatte af, hvad vi ønsker:

Vi vælger at være tavse, når vi vil have kontakt, vi råber og bebrejder den anden, når vi er kede af det og gerne vil holdes om, vi siger ”der er ikke noget”, når der i den grad ER noget, vi kritiserer, selvom vi gerne vil sige noget pænt – og vi siger ja med et smil, selvom vi mener nej.

I de situationer er vi sjældent helt klar over, hvad det er, vi gør, og hvad der er i gang imellem os. Vi mærker blot, at der er dele af vores samspil, der gør os urolige, utilfredse, kede af det og vrede – og det bliver til en oplevelse af, at vi har problemer med at blive forstået og forstå vores partner.

Ender vi der igen og igen, vokser magtesløsheden sig større og større sammen med afstanden mellem os.


Der er altid en god grund til, at vi gør som vi gør, og den gode grund findes almindeligvis i vores opvækst – men det der var meningsfuldt dengang, fungerer ikke altid i vores relationer som voksne. Tværtimod.

Eksempelvis har mange af os lært at lukke i og blive tavse, når vi bliver skuffede og kede af det. ”Gæt-hvorfor-jeg-er-sur” bliver den maske, vi gemmer os bag – og vi giver dermed vores partner ansvaret for at få os frem igen. Selvom vi kan tænke, at opgaven ligger lige til højrebenet, så ser det helt anderledes ud hos vores partner, der i den grad kommer på overarbejde.

Det er hårdt og uforløsende at gå at skulle lede efter hinanden på denne måde – og det er i den form for fastspændte konflikter, at vi går glip af at se, høre og forstå vigtige sider af os selv og hinanden.

Utydeligheden ligger også i de mindre konflikter, når vi eksempelvis kritiserer og bebrejder vores partner for at sidde 20 minutter på toilettet i færd med at læse nyheder eller spille Real Racing.

Hvad vil du?

For hvad er det lige, vi bliver så vrede over? Hvad er det, vi vil? Hvis ikke vi skal gå i offerrollen, den er der nemlig ikke meget fremdrift i(”Hvorfor er det altid mig, der …”).

Er det, fordi vi har brug for hjælp? Selskab? Eller er det fordi, vi selv trænger til at blive bedre til at trække stikket og tage 20 minutter på potten? For så er det det, vi skal gøre og sige i stedet.

Det er sådan, vi kan blive mere reflekterede og bevidste om, hvorfor vi gør, som vi gør og aktivt tage ansvar for at melde mere klart og personligt ud frem for at skabe kamp og afstand, hvor vi altid ender alene.

Det sunde parforhold

På workshoppen ”Det sunde parforhold” kan du med din partner og andre par bliver klarere og klogere på, hvordan I kan komme tættere på at leve sammen på en måde, hvor I bevarer nærheden og kontakten til både jer selv og hinanden –samtidig. Her vil I få gode råd, øvelser og inspirerende udveksling med andre par.

Workshoppen i Valby bliver ledet af mig og er blevet til i et tæt samarbejde med Jesper Juul.

Læs mere om Det sunde parforhold her.

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 22. august 2022
København: 7. november 2022
Seneste blogs

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.