At være autentisk

12. juni 2018

Autenticitet er et nøglebegreb i oplevelsesorienteret familieterapi. Det er på en og samme tid en kvalitet i samværet, som terapeuten tilstræber selv at stå for, og som hun forsøger at hjælpe familiemedlemmerne med at lukke op for.


Skrevet af:
Ruth Hansen, cand. psych., aut., specialist i psykoterapi og supervision, MPF, direktør og partner i DFTI
Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF, direktør og stifter af DFTI

Det er et alment menneskeligt anliggende, at jo mere autentiske, vi formår at være i relation til andre mennesker, jo mere vokser vores egen selvfølelse, og jo mere bidrager vi til, at relationen kan udvikles i ægthed og nærhed.

At være sig selv bekendt fremfor at lade som om, er en eksistentiel udfordring gennem hele livet. Vi har alle både forestillinger og konkrete erfaringer med, hvor galt det kan gå, når vi viser, hvem vi er, og bliver rasende, skælder ud eller blotter skamfulde sider. Risikoen for eller erfaringen med at blive afvist, latterliggjort, overhørt eller på anden måde vendt ryggen, kan derfor i den grad spærre for lysten og modet til at være os selv, til at turde være autentiske. I terapi undersøger vi, hvem vi er, inde bag facaderne, bag overlevelsesstrategierne og de tillærte selvbilleder. I familieterapi gør vi det ydermere sammen med dem, som betyder allermest.

Det indebærer, at vi får mulighed for både at blive klogere på os selv og samtidig få nye erfaringer med at blive mødt, der hvor sårbarheden er størst.

Terapeutens autenticitet handler om at sige, hvad man ved, tror, undrer sig over, kan indleve sig i eller netop har svært ved at indleve sig i, og hvilket indtryk det i det hele taget gør at være sammen med familien. Men ud over ordene handler det også om at stå bag eller stå inde for det, man siger. Det er det samlede udtryk dvs. stemmeføringen, øjenkontakten, kropssproget, som sammen med ordene udgør kvaliteten af terapeutens autenticitet og dermed, hvilket indtryk man gør. Autenticitet er på den måde netop ikke en metode eller en teknik, som terapeuten skal lære, men derimod en overensstemmelse mellem det ydre og det indre og mellem rollen og personen, som man må tilstræbe at opnå.

Som terapeut skal man turde gøre indtryk, turde have gennemslagskraft. Hvis man er bange for at tage fejl eller at møde modstand fra en eller flere i familien, kan budskaberne sløres og afleveres på en måde, så indholdet nemt kan overhøres. Udfordringen er at stå ved sine faglige perspektiver og iagttagelser i familien og samtidig være åben over for, at det måske ikke giver mening for familien, eller at man måske simpelthen har taget fejl.

Gennemslagskraft har intet at gøre med skråsikkerhed.

Det kan være fristende at prøve at dække over sin tvivl eller sit manglende overblik, og hvis en klient ikke føler sig forstået, at prøve at argumentere for sit standpunkt. Men at stå ved, når man ikke kan forstå klientens reaktioner, eller ikke kan se en bestemt sammenhæng, afføder sjældent mistillid eller utryghed hos familien. Hvis man derimod foregiver sikkerhed, hvor der ikke er dækning for det, vil det ofte kunne mærkes som en forstyrrelse i kontakten.

Det er altså paradoksalt nok en kvalifikation at være i tvivl.

Terapeuten skal både turde gøre indtryk og samtidig være bevidst om, at det billede eller den forståelse hun har af hver enkelt og af dynamikken, altid er ufuldstændig og derfor åben for fortolkning. Vi får kun fat i en vinkel af virkeligheden, og det vi tror, vi forstår, er kun et lille udsnit af, hvad der er at forstå. Ydmyghed over for opgaven er derfor en vigtig kvalitet i terapeutens arbejde, og åbenheden over for at tage fejl og blive klogere er lige så vigtig for terapeuten som for familien.


DETTE BLOGINDLÆG ER ET UDDRAG FRA BOGEN: "OPLEVELSESORIENTERET FAMILIETERAPI" - læs mere om bogen her »

----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
Aarhus: 23. februar 2024
København: 8. marts 2024
Supervisoruddannelse
DFTI udbyder en 1-årig uddannelse til supervisor.

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling og en høj kvalitet i arbejdet med borgeren.

Næste studiestart:
Aarhus: 9. oktober 2023
Valby: 2024 (datoer offentliggøres efterår 2023)
Kontakt & Nærvær
Dette 2-dages kursus henvender sig til personer eller personalegrupper, der arbejder med børn, unge og forældre. Denne type arbejde har typisk samtalen som omdrejningspunkt. Det kræver nærvær af en særlig kvalitet at skabe en bæredygtig kontakt.


Tid og sted
29.-30. oktober 2019 hos DFTI Valby
Seneste blogs

Også i det terapeutiske rum er kærligheden drivkraften

15-08-2023
Min erfaring er, at det magiske i terapi sker netop der, hvor vi kan få skabt rum eller forbindelser til kærlighedens vandring fra den ene til den anden. Kærligheden er ikke, som jeg forstår den, en bestemt følelse, men mere et rum eller en måde at være sammen på, hvor vi kan rumme alle de følelser, der er i vores relationer. Når det rum er skabt, sker der netop mere, end vi kan ane eller forstå.

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.