5 gode råd:
Hjælp børnene efter skilsmissen

30. november 2014

Af Ruth Hansen, cand. psych., aut., specialist i psykoterapi og supervision, MPF og Peter Mortensen, cand. psych. aut., familieterapeut MPF. Begge er direktører og stiftere af DFTI

I løbet af oktober 2014 sendte TV2 tre programmer under titlen "Stop nu krigen, mor og far", hvor vi arbejdede terapeutisk med tre skilsmissefamilier, som alle gennem flere år har været gennem lange og opslidende forløb med hinanden og de eksisterende tilbud om hjælp.

I programmerne fik seerne indblik i, hvordan det kan være som barn at være fanget i midten af en krig, hvor mor og far ikke kan tale ordentligt sammen. I den forbindelse blev vi spurgt fra flere sider om gode råd til, hvordan man kan hjælpe sine børn efter en skilsmisse. Her er vores 5 gode råd:

1. Fortæl, hvad der sker

Selv om man måske umiddelbart tænker, at børnene ikke skal involveres i de voksnes problemer, så er de allerede involveret i og med, at de er en del af en familie i opbrud. Vi skærmer dem fra skænderierne, men selv om de ikke fysisk er i rummet, så fornemmer de alle konsekvenser og er dybt involveret i dem.

Derfor er det vigtigt, at man fortæller børnene, hvad der sker - uden at gå for meget i detaljer. Børn har ikke brug for lange forklaringer. Det kan tit gøres ganske kort, ved at man siger, at mor og far skændes, men at man er i gang med at finde ud af, hvordan man skal blive enige, og at det ikke handler om barnet.

2. Tag ansvar for egne følelser

Hvis man som forælder er kørt fast i svære følelser, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er egne følelser, og hvad der er barnets. Så når forældre vil være opmærksomme på deres børn, er det derfor rigtig vigtigt også at være opmærksom på, hvordan man selv har det – og hvad man derfor giver fra sig.

Tumler man selv med frustrationer eller vrede, kan man let komme til at give det videre til barnet. Derfor skal man tage sig selv og sine egne følelser alvorligt, inden man kan hjælpe sit barn. Hvis man ikke selv tager ansvar for egne følelser, bliver der ikke plads til børnenes.

3. Giv plads til savnet

Som fraskilte forældre er man nødt til at forholde sig til, at børnene vil opleve et savn. Man kan sige, at savn er et grundvilkår, når børn ikke kan leve sammen med de to mennesker, de elsker mest. Og som forældre kan det være smertefuldt at opleve, at ens børn savner. Det kan være, at barnet reagerer med for eksempel uro eller ondt i maven, og så får man lyst til at gøre noget og aflede, så savnet går væk. Men der er i virkeligheden brug for det modsatte.

Savn i sig selv giver ikke ar på sjælen, hvis den får lov til at komme til udtryk og bliver mødt. Men hvis den ikke gør det, så bliver den omdannet til noget andet. Derfor skal man som forældre anerkende og give plads til, at barnet savner den anden forælder.

4. Drop interviewet

Hvis man kan mærke, at ens børn ikke trives, skal man selvfølgelig snakke med dem om det, men der kommer sjældent noget godt ud af at overfalde dem med spørgsmål. Hvis man bare stiller spørgsmål, vil barnet opleve, at det er ham eller hende, der har ansvaret for samtalen, og det kan de færreste børn lide.

I stedet skal man snakke ud fra sig selv: Man kan fortælle, hvad man har lagt mærke til. Det kan være, at barnet er meget stille eller ikke leger. Og så skal man give dem en invitation ved at sige, at man gerne vil være der for dem og lytte til dem. Hvis man selv lægger kortene på bordet, ved børnene, hvad de snakker ind i, og de ved, at man er interesseret og kan tåle at høre, hvad de har at sige.

5. Tag ansvar for det, der sker

Hvis forældrene ikke selv tydeligt tager ansvar for deres konflikter efter en skilsmisse, vil børnene helt automatisk gøre det. Når mor og far er kede af det, vil børn typisk tænke, at det nok havde hjulpet, hvis bare de havde opført sig bedre. Børn mærker stemningen – og tager den på sig.

Derfor er det frygteligt vigtigt, at forældrene sætter ord på og tager ansvaret. Gør man det, vil barnet kunne slappe af og stole på, at forældrene har styr på det.

----------

(De 5 gode råd blev i første omgang publiceret af TV2. Se artiklen på TV2's side her)

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Kommentarer


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 3. marts 2023
Aarhus: 2. oktober 2023
København: 8. marts 2024
Seneste blogs

DFTI's familiesyn

16-05-2023
Dansk Familieterapeutisk Institut er etableret ud fra en dyb overbevisning om potentialerne i menneskelige relationer. I denne sammenhæng har vi først og fremmest fokus på kærlighedsrelationerne i parforhold og familier. Principperne gælder i virkeligheden for alle forpligtende relationer vi indgår i. Kun intensiteten varierer.

Empati i supervision af psykoterapeuter

25-04-2022
Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanten og i supervisantens samspil med klienterne.

Supervisionsrummet skal beskyttes - for alles skyld

05-04-2022
Supervision sker i en kontekst omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision.

Supervision er ikke noget man får - det er noget man tager

31-03-2022
Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Supervisor bærer den største del af ansvaret for at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, mens supervisandens rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel.

Supervision som samlende fagpersonlig udvikling

17-03-2022
I denne artikel præsenteres supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder: Sagen/faget, det personlige og det relationelle.

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.