10 råd om julefred

18. december 2014

Disse 10 råd om julefred blev bragt første gang i Politiken lørdag d. 13. december 2014:


Af Ruth Hansen, cand. psych., aut., specialist i psykoterapi og supervision, MPF, direktør og partner i DFTI

1. Sig hvad du glæder dig til

Hvad glæder I jer mest til hver især? Hvad er vigtigt? Hvad har været sjovest, mest hyggeligt, de andre år, og hvad duede ikke? Spørgsmålene er vigtige at stille til os selv og hinanden, for i virkeligheden ved vi ikke særlig meget om, hvad vi hver især sætter allermest pris på ved julen. Vi går meget nemt fejl af hinanden i bedste mening. Hvis vi ikke taler om vores forventninger, bliver vi skuffede, og der opstår misforståelser.

2. Lad værten bestemme

Er der noget, det er svært at give slip på, så er det, hvordan julen skal være. Men når flere generationer og familier er samlet, kan vi ikke komme uden om, at der vil være forskellige traditioner. Når to mennesker gifter sig, er der allerede to traditioner, der mødes. Og når det par så holder jul med de andre par og generationer i familien, er der mange traditioner på spil. Skal vi have flæskesteg eller and? Skal vi danse om juletræet før eller efter opvasken? Lad den, som holder julen, bestemme over traditionen og ritualerne.

3. Tak nej

Tjek din egen åbenhed over for en anderledes jul, inden du svarer ja til en invitation. Hvis du ikke kan give slip på dine egne forestillinger om, hvad en hyggelig jul skal være, så overvej at takke nej til invitationen – eller medbring selv den and, som du ikke kan undvære, hvis julen skal være god. Vi må selv tage ansvaret for, om vi kan acceptere og nyde den jul, vi får. Vi skal med andre ord kigge på os selv, selv om det ikke er det, vi almindeligvis gør først.

4. Drop kunstig hygge

Ønsket om julehygge og julefred kan føre til forventninger om harmoni på et niveau, som ingen kan leve op til. Men hverdagens konflikter lever også i julen. Giv plads til forskellige meninger, og vær nysgerrig på dem i stedet for at prøve at få dem væk. Især store børn og unge mærker, når vi forsøger at dække konflikter til i kunstig julehygge. De spotter det med det samme og kan ikke holde det ud. Større børn vil typisk protestere, og så reagerer forældrene med, at nu har vi gjort det så godt, og så er I bare utaknemmelige. Hverdagens uenigheder skal også have plads i julen.

5. Skru ned for ‘skal’

Sørg for, at programmet ikke er alt for pakket med aktiviteter og pligter i julen. Prøv, om det er muligt at skaffe rum til ingenting eller til det, I lige har lyst til. Vi kan ikke holde til hele tiden at være i gang. At vi skal julehygge med planlagte ting hele tiden. Det bliver simpelthen for meget. Husk, at det er forskelligt, hvornår vi har brug for hvil eller gåture. Eller hvornår børnene har brug for at lege for sig selv. Hvis det skal være hyggeligt hele tiden, kan det blive overhyggeligt.

6. Vær nær

Der er rigtig mange af os, der drøner afsted i julen og ikke er til stede der, hvor vi er. Vi er hele tiden videre – får juleanden nu det, den skal, og ser ungerne ud til at hygge sig? Når julen er slut, opdager vi, at det gik da meget godt … vi har bare ikke rigtig nydt det. Både den indre og den ydre julefred hviler på evnen til at være nærværende i nuet. Er vi ikke nærværende, går det ud over samværet. Børn mærker meget tydeligt, om vi er til stede, og er vi ikke det, er det ikke sjovt for dem at være sammen med os. Prøv indimellem at være opmærksom på dit eget nærvær.

7. Giv tilpas gaver

Det er en smuk skik at give gaver. Selvfølgelig har vi lyst til det. Men i bedste mening kan vi komme til at lægge for meget I gaver. Og give for meget. Hvis vi giver mere, end vi helt kan stå inde for, eller prøver at udtrykke vores følelser gennem gaver, vil det let lægge et pres på modtageren om taknemmelighed, en tilpas glæde eller en modgave. Vi får ofte ’noget på hinanden’, når vi giver gaver, og der kommer en masse symbolik ind i foretagendet. Derfor er det vigtigt, at vi har taget ordentlig stilling til det, vi giver.

8. Hold én juleaften

Skilsmisseforældre har nogle særlige udfordringer i julen. Det er tusind gange vigtigere at bakke op om hinandens jul end at overbyde hinanden. Børnene skal have lov til at glæde sig til og fortælle om, hvor hyggeligt det bliver hos far juleaften. Der er ingen børn, der tager skade af at danse om juletræet to gange, men det er vigtigere at vise respekten for det, den anden gør. En måde at gøre det på er at holde én juleaften i stedet for to. Det er der sikkert mange, der er uenige med mig i, men én juleaften vil I højere grad tvinge forældrene til at støtte op om den andens jul.

9. Bliv enige om gaver

»Er I skilt, er det en god idé at samarbejde om gaveindkøb til jeres fælles børn. Igen bør I undgå at overbyde hinanden. Læg eventuelt en økonomisk ramme sammen, og koordiner, hvem af jer, der giver børnene hvad. For børnene er det langt vigtigere end gaverne, at mor og far kan holde ud at høre om og glæde sig over barnets gaver fra den anden forælder.

10. Glædelig jul

Summen af de ni øvrige råd er, at vi skal åbne vores hjerter, så kærligheden, rummeligheden og respekten for hinandens forskelligheder får plads. Jeg ønsker ikke at løfte pegefingeren, men blot understrege, at rummelighed og kærlighed kræver respekt for forskelligheder. Julens budskab er fred mellem mennesker. Husker vi det, kan det sagtens blive en glædelig jul :-)


(De 10 råd blev første gang trykt i Politiken lørdag d. 13. december. Se artiklen online her: 10 gode råd fra familieterapeuten: Sådan bevarer I julefreden.)
----------

Blogindlægget kan deles på de sociale medier eller kommenteres via af knapperne herunder:


Kommentarer

God jul Ruth. Jeg er vild med din evne til, at kommunikere det ud, du brænder så stærkt for❤. Kh Camilla Maibing
Skrevet af Camilla Maibing
d. 18-12-2014

Tak for at dele og minde om at julen bliver hvad jeg gør den til. Glædelig jul til jer på DFTI, alle jer der læser med. Og tillykke med at 2014 blev året hvor DFTI fik sat kraftige aftryk i medier og dermed i mennesker Kh Annette
Skrevet af Annette Holst
d. 19-12-2014

Godt skrevet ,enkelt og velskrevet,det er så godt og dejligt at et kompetent menneske som dig Ruth, skriver om julens forventninger,og så kærligt og blidt.vi kan ikke få fortalt tit nok om ,det at være fælles om noget,og så stort som julen er for mange af os,når ikke Jesus barnet er i første række,hvad det næste er og så få det bedste ud af det,med alt hvad det indebærer.tak for de gode kærlige råd.
Skrevet af Hanne Brodersen
d. 18-12-2016


Skriv kommentar
Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld formularen nedenfor og klik Tilmeld.

Du vil herefter modtage en mail med link, som skal bekræftes, før vi kan tilmelde dig til nyhedsbrevet.



Bliv uddannet familieterapeut
4-årig videreuddannelse, der styrker din relationskompetence gennem indsigt i og udvikling af egne personlige og faglige forudsætninger. Med denne uddannelse får du et fundament for bæredygtig kontakt og ligeværdig dialog i arbejdet med hele familien.
Varighed: 108 undervisningsdage fordelt over 4 år

Næste studiestart
København: 24. oktober 2020
Aarhus: 5. februar 2021
Kursus: Samtaler med børn
Praksisorienteret kursus for fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med børn.

Børn har brug for voksne, som kan tage ansvar for udviklende samvær og for, at samtaler om deres erfaringer forløber på en sådan måde, at de føler sig styrkede – trods svære vilkår.

Kurset kan bestilles hjem til arb.pladsen
Seneste blogs

Coronatider

01-04-2020
HIMLEN OVER KINA. Det er Coronatider i Danmark, og dramatikeren Julie Maj Jakobsen har delt denne meget personlige novelle i dagbogsstil med os. Det er en tekst, som vi tror at især mange børnefamilier vil kunne genkende sig selv i.

Hvad er supervision? - 3

27-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er tredje tekst i rækken og handler om de personlige og relationelle aspekter af arbejdet.

Hvad er supervision? - 2

09-03-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Dette er anden tekst i rækken og handler om supervisorrollen.

Hvad er supervision? 1

24-02-2020
DFTI har gennem mange år uddannet supervisorer, og jeg vil her beskrive nogle af de begreber og forståelser, der er gennemgående for vores måde at arbejde med faget. Denne første tekst handler om begrebet fagpersonlig supervison.

At være personlig

04-04-2019
At være PERSONLIG og at være PRIVAT er to forskellige ting. Terapeutens private liv er i princippet uvedkommende for en terapeutisk samtale. At forholde sig personligt i løbet af samtalen kan derimod være både kontaktskabende og befordrende for familiens muligheder for at forholde sig mere personligt og direkte til hinanden.

Om nødvendigheden af supervision

04-03-2019
Supervision tjener til at sikre kvaliteten i arbejdet set fra såvel institutionens som klientellets side. Det er samtidig et redskab til at imødekomme personalets behov for udvikling, inspiration, aflastning og egenomsorg.

Kærligheden er drivkraften

21-02-2019
Vi betragter kærligheden, som den største drivkraft i livet. Den eksistentielle udfordring består i, om og hvordan vi tør lade den få plads. Hvilken åbning, vi møder andre med, er grobunden for, hvad der sker mellem mennesker.