Anerkendelse i praksis

Til pædagoger og daginstitutioner: DFTI tilbyder udviklingsforløb og temadage med fokus på anerkendende relationer til børn.
"Niels lavede et udviklingsforløb hos os på 3 timers oplæg plus 3 x 3 timer i institutionen med øvelse i at bruge metoden. Vi bruger stadig dagligt det, vi lærte."
Tina Riis Thomsen, Vuggestuen Kastanjen, Aalborg

Hvorfor er pædagogernes relationskompetencer vigtige?

Vi ved i dag, at hjernen og hele vores centralnervesystem udvikler sig i et samspil mellem vores biologiske grundlag og kvaliteten af de relationer vi indgår i. I hele barndommen og i særlig grad i den tidlige barndom skabes de neurale rammer for individets fremtidige trivsel og evne til læring. Relationer til nære omsorgspersoner, der er trygge, kontaktfulde og tilpas udfordrende er afgørende for, om barnet udvikler sig i en sund eller usund retning.

Baggrunden for anerkendelse i praksis

Fra 2003-2006 deltog Niels Elkjær Krog sammen med Lotte Secher og Søren Smidt i et forsknings- og metodeudviklingsprojektet i dagtilbud med 2 overordnede formål:

  1. at udvikle de ansattes relationskompetence med henblik på at skabe større rummelighed i dagtilbud
  2. at formulere erfaringerne som pædagogisk metode (det er gjort i bøgerne Godt for børn, anerkendelse i praxis af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher (2010) og Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde af Suzanne Krogh og Søren Smith (2009).)
Projektet var støttet af det daværende Socialministeriums SIBU-pulje (særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge), det hed Sluk ikke brandalarmen – relationer og rummelighed, og det er erfaringerne fra dette projekt sammen med erfaringerne fra 35 års arbejde med børn og familier, der danner grundlaget for de kurser, temadage og udviklingsforløb DFTI her tilbyder til personalegrupper på daginstitutioner.

Opbygning af et udviklingsforløb

Et udviklingsforløb kan sammensættes på flere måde alt efter institutionens specifikke behov. Indholdet fastlægges altid i samarbejde med den enkelte institution, og et forløb kunne eksempelvis bygges således op:

  • 1 aftenmøde a’ 3 timer for hele personalegruppen med oplæg, introduktion til arbejdsmetoden, analysemodellen og dialog.
  • 3 formiddagsmøder eller middagsmøder a’ 1,5-3 timer. Vi arbejder med eksempler fra jeres hverdag, som vi sammen analyserer.
  • 1 aftenmøde a’ 3 timer for hele personalegruppen. Uddybende oplæg og dialog. Opsamling og afrunding.

Vores erfaring er, at det er mest udbytterigt, når kurserne foregår i den enkelte institution og er for hele personalegruppen.

”Der går ikke en dag, hvor vi ikke anvender den inspiration, vi fik af oplægget – specielt i forhold til konfliktløsning. Alle ansatte har læst bogen Anerkendelse i praxis, og vi bruger den jævnligt i forhold til vores studerende.”
Pia Drost, daglig leder, Oure Børnehus

Underviser:

Niels Elkjær Krog
Niels Elkjær Krog
Sygeplejerske, familieterapeut, SE traumeterapeut og psykoterapeut, MPF
Bestil et kursus
Tilmeld nyhedsbrev
Fakta
Alle vores kurser kan tilpasses til jeres behov:

Temaoplæg
F.eks. 2-3 timer til personale- og afdelingsmøder

Temadage
F.eks. 6 timer med en blanding af oplæg, undervisning og/eller træning til eksempelvis pædagogiske dage eller weekender

Kurser
Flere hele dage med et mere dybdegående forløb, der sigter mod at implementere det lærte i praksis – jo flere dage, jo mere praktisk træning!

Opfølgningsforløb
F.eks. efterfølgende supervision eller konsulentbistand til implementering af de nye kompetencer på hele arbejdspladsen.

Længere udviklingsforløb
En kombination af ovenstående for f.eks. kommuner, der vil have et generelt løft for f.eks. alle kommunens skoler

Kontakt os for at høre mere om muligheder og prissammensætning.

Købsvilkår »

Kontakt:
Iben Grøn
Tlf. 2510 0017