Reception den 22. januar
Kære modtagere af nyhedsbrevet
Dette nyhedsbrev er først og fremmest en invitation til jer alle
Det vil glæde os at se jer til reception / åbent hus
lørdag d. 22. januar kl. 14 – 17
Trekronergade 126 A, 2500 Valby
Siden Instituttet kom til verden d. 1. november har det vokset sig levedygtigt, livfuldt og uforudsigeligt. Vi har glædet os, men mest med hinanden og nu er tiden kommet hvor vi gerne vil glæde os sammen med jer - studerende, nye og gamle kunder og samarbejdspartnere, kollegaer, venner og familie.
Vi er kommet godt fra start i Nørre Snede. Vi synes vi har fundet gode samarbejdspartnere med hensyn til overnatning, forplejning, rengøring og alt det andet praktiske der er så nødvendigt for at det hele kan fungere. Administrationen er næsten på omgangshøjde og de første hold er kommet i gang på både familieterapeut- og supervisoruddannelserne.
Vi er ved at have aftalerne på plads med det kommende internatsted på Djursland, hvor de første hold skal på parweekend i slutningen af februar, og nu har vi overtaget lokalerne der skal være rammen om kurserne i København. Vi skal bruge de næste par uger til at møblere, hænge billeder op, og så småt begynde at undervise.
Alt det vil vi gerne fejre og vi håber at se rigtig mange mennesker til en festlig eftermiddag d. 22 januar.
Vi byder på lidt at spise, noget at drikke og god stemningsmusik, - resten finder vi på undervejs.
Med venlig hilsen Ruth Hansen og Peter Mortensen |
|