Supervision i Grønland

DFTI er i fuld gang med at uddanne et hold supervisorer i Grønland, og i den anledning sætter vi igen fokus på supervision:

Herunder kan du læse om, hvad der gør supervisoruddannelsen i Grønland speciel, du kan se et indslag fra grønlandsk TV om uddannelsen, og hvis du vil vide lidt mere om supervision som begreb og metode, kan du læse 2 artikler, Peter Mortensen fra DFTI har skrevet:

- Om nødvendigheden af supervision
- Om supervision over for coaching

Begge artikler får du et uddrag fra længere nede i dette brev med link til download.

God fornøjelse!

Og god efterårsferie (hvis du skulle være så heldig) ønskes du af os fra DFTI.

”Her er brug for en eskimoforlænger!”

Mildhed, hjertelighed og latter fylder lokalet, da underviserne møder op for at starte supervisoruddannelsen. 20 studerende fra hele Vestgrønland, som tidligere har taget basisuddannelsen i supervision, er mødt forventningsfulde op. De har set frem til at udvikle sig fagligt, og så glæder de sig også til at møde kolleger, som de sjældent ser.

Skrevet af: Svend O. Andersen og Gerda Rasmussen

Hvad en "eskimoforlænger" er, løfter vi sløret for i slutningen af artiklen. I stedet vil vi begynde med at fortælle om det særlige ved at lave supervisoruddannelse på Grønland og for grønlændere, som arbejder i social- og sundhedssektoren.

De grønlandske vilkår
Først og fremmest er de faglige vilkår i Grønland radikalt anderledes end i Danmark. Professionelle er nødt til at klare sig selv på en måde, som vi ikke kender fra Danmark. De arbejder ofte med særdeles sårbare og udsatte familier, hvor problemerne kan have en tyngde, vi danskere kan have svært ved at forestille os.

I bygderne kommer der måske en socialrådgiver på besøg 4 gange om året, og ind imellem, hvis du er heldig, en sundhedshjælper, en sygeplejerske eller anden sundhedsperson. Endnu sjældnere er der mulighed for psykologisk eller terapeutisk bistand.

Isolation fra andre i lange perioder er et vilkår for arbejdet. Internettet giver nogle muligheder for kommunikation, men er endnu ikke oppe på den standard, vi kender længere sydpå. At Skype eksempelvis, er ikke en mulighed for alle, når man har brug for faglig udveksling. Så behovet for supervision og faglig sparring er meget stort for at holde den faglige standard ved lige og for at forebygge udbrændthed.

Dothe Vangsø Simonsen fra Miitsoq Sundhedscenter udtalte bl.a. til grønlandsk TV, da de kom forbi og lavede et indslag, at ”supervision er ét af de redskaber, som kan gøre, at vi har en fortsat arbejdsduelighed og en arbejdslyst, og en hjælp til at vi kan holde os fagligt, ikke kun ajour, men også udviklet inden for området.”

Hele TV-indslaget kan ses via linket nederst i artiklen.

Skærpet fokus på udfordringerne
Behovet for hjælp står i skærende kontrast til muligheden for at få det. Således viste en SFI undersøgelse fra 2009, at 35% af interviewede mødre havde været udsat for seksuelle overgreb, og de havde samtidig større alkoholmisbrug end andre. Endvidere er selvmordsraten blandt unge i Grønland 4-5 gange højere end i Danmark, og en femtedel af de unge piger mellem 18-24 har forsøgt selvmord.

Derfor har vi på supervisoruddannelsen i Grønland et skærpet fokus på traumer og sekundær traumatisering samt på de belastninger, de studerende er udsatte for. Og det gav virkelig genklang hos de fremmødte, at vi havde prioriteret sådan.

Fagfolk rustes med supervision
De studerende på supervisoruddannelsen bor og arbejder langt væk fra hinanden til daglig, og lige så enerverende isolationen kan være – lige så fantastisk er det at se, hvor meget de har ud af at være sammen, når de mødes. F.eks. på dette kursus, hvor der virkelig bliver arbejdet igennem.

For os var mødet med vores grønlandske studerende en oplevelse af mennesker med stor varme og rummelighed, en kæmpe styrke, entusiasme og vedholdenhed. Og det gør stort indtryk!

Se indslaget i grønlandsk TV her

PS: Overskriften, “Her er brug for en eskimoforlænger!”, kom fra en studerende, der havde brug for en fodskammel! :-)

Om nødvendigheden af supervision

Direktør og partner i DFTI, Peter Mortensen, har skrevet en artikel om "nødvendigheden af supervision", hvor han indledningsvis introducerer begrebet på et generelt plan, og derefter fokuserer på nogle af de forhold, der kan gøre sig gældende ved supervision af personale, der arbejder med særligt belastede målgrupper.

Uddrag fra artiklen:
"At skulle arbejde med andre menneskers læring, udvikling eller bearbejdning af problemer, indebærer automatisk en konfrontation med de oplevelser og den virkelighed, som er deres. Dertil kommer kontakten med ens egne forestillinger om, reaktioner på eller erfaringer med lignende virkeligheder.

I daginstitutioner konfronteres og inspireres man ift. børn og børnefamiliers vilkår. På hospice handler det om forgængelighed, afslutning og død, om livsmod, værdighed, og hvad der viser sig at have betydning, når det kommer til stykket. Ved arbejdet med traumatiserede flygtninge stilles man ansigt til ansigt med tilværelsens grundvilkår.

Vi vil kort berøre dem, fordi de i varierende grad vil dukke op i sammenhæng med mange
forskellige typer af hjælpearbejde."

Læs hele artiklen her

Hvad er forskellen på supervision og coaching?

DFTI bliver jævnligt spurgt om, hvordan vi ser på begrebet "coaching"? Hvordan ser vi det i relation til supervision, og hvordan skelner vi mellem begreberne? Det belyser vi i denne artikel, skrevet af Peter Mortensen.

Uddrag af artiklen:
"Supervisions forskellighed fra coaching hænger blandt andet sammen med, at supervision er en længerevarende uddannende relation mellem professionelle, med fokus på fagpersonen i relation til brugeren.

Det primære er ikke, om fag- eller fokuspersonen formulerer og når sit mål, men at personen forstår et andet menneskes situation og behov. Det er den fagligt begrundede refleksion, der er grundlag for afklaringen af, om fagpersonen rummer eller kan opnå de faglige og menneskelige ressourcer, der skal til for at løse opgaven. Samt om der er kontakt, eller den kan blive etableret, så de sammen kan arbejde på, at klienten/eleven/borgeren når sine mål."

Læs hele artiklen her

Uddannelse:

Supervisor

Som supervisor er du med til at sikre faglig udvikling, personlig trivsel og fortsat engagement i arbejdslivet.

Varighed
30 undervisningsdage fordelt på 10 moduler

Studiestart
København: 17. november 2014, København
Jylland: 2015 - endnu ikke datosat

Læs mere om supervisoruddannelsen »

Kursus:

Træning for supervisorer

Vil du vedligeholde og udvikle de færdigheder, du har opnået gennem din supervisor-uddannelse?

Vi opretter løbende nye hold. Tilmeld dig allerede nu, hvis du vil have besked, når næste hold oprettes. Din tilmelding er ikke bindende.

Tid og sted
4 x 2 dage
Nørre Snede

Læs mere om træningsgruppe for supervisorer»

Konsulentydelse:

Bestil supervision

DFTI tilbyder supervision på din arbejdsplads. Alle vores undervisere og tilknyttede konsulenter er erfarne supervisorer, og tilsammen dækker vi et bredt udsnit af fagområder og institutionstyper.

Der kan være tale om såvel længerevarende, som om kortere mere konsultative eller coachende forløb.

Læs mere at bestille supervision hos DFTI»

Tlf. 7217 0765 | kontakt@dfti.dk

DFTI - Aarhus
Yrsavej 34
8230 Aabyhøj

DFTI - København
Trekronergade 126 A
2500 Valby