Tekst af Connie Dyrløv, freelance-journalist

I marts måned mødte ni kursister op i Århus. Fem socialpædagoger, en socialrådgiver, en lærer, en sygeplejerske og en sundhedsplejeassistent fra Grønland. De skulle alle udvikle kunsten ”at tale med børn”.

Alle ni kursister er kompetente fagpersoner, og langt de fleste har arbejdet med børn og unge i mange år. Alligevel var der meget nyt at lære.

”Jeg har mange års erfaring, så teorien var ikke ny for mig, men den viden jeg fik om de lag i barnets hjerne, jeg skal tale til, er ny for mig, og den viden er meget brugbar”, siger Käte Hall Christensen, der er socialrådgiver og børnesagkyndig i en statsforvaltning.

Børn kan ifølge underviserne på kurset blive i stand til at mestre selv de allermest vanskelige vilkår, hvis de bliver set, hørt og forstået af en betydningsfuld voksen. Men konstruktive samtaler kommer ikke af sig selv.

”Vi er alle en del af en faglig kulturhistorie, hvor fokus langt hen ad vejen ligger på adfærd. Det kan betyde, at vi ikke ser barnet bag adfærden. Så risikerer vi at komme til at tale til barnet som et objekt, et menneske hvis vanskeligheder skal repareres, snarere end et subjekt der skal ses, høres og forstås. Når barnet oplever at være i en ligeværdig relation, begynder det at få fornemmelse for sig selv og sin berettigelse i verden, siger familieterapeut Niels Elkjær Krog, der sammen med familieterapeut, Gerda Rasmussen, underviser i kurset Samtale med børn.

Høster erfaring hjemme
Samtale med børn er et nyudviklet kursus, der strækker sig over fire dage, og blandt meget andet fokuserer det på vigtigheden af at sætte indfølende og respektfulde ord på børns indre liv og følelser. Først mødtes kursisterne de to dage i begyndelsen af marts. Siden igen to dage i slutningen af maj. I den mellemliggende periode har deltagerne høstet erfaringer med børnesamtaler hjemme på deres arbejdspladser.

”Jeg har fået sat ord på en masse, og jeg har fået afklaret handlemønstre, både børnenes og mine egne. Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvordan barnet modtager de budskaber, jeg sender. Og kurset har lært mig at møde børnene endnu mere empatisk og ikke-konfliktoptrappende, end jeg har gjort tidligere”, siger socialpædagog, Thomas Lehd fra det socialpædagogiske opholdssted, Vividus, i Nordjylland.

Opholdsstedet Vividus havde fire ansatte med på kurset. Det svarer til næsten halvdelen af personalegruppen.

”Vi har alle fået ny opmærksomhed på, hvor vigtig samtalen med børn er. At vi skal huske at give dem tænkepauser, rum til at være i samtalen, og hjælpe dem på vej", siger Lena Sonnenborg, der er leder på Vividus.

Affektiv afstemning
I virkeligheden handler det først og fremmest om såkaldt affektiv afstemning.
”De voksne skal leve sig ind i barnet og forsøge at forstå det, som barnet forstår og genspejle barnets følelsesmæssige tilstand, så det får en fornemmelse af at dele sine følelser med en anden. De skal nærmest være tankelæsere og agere ud fra det. Og de skal bekræfte barnets følelser både i ord og melodi, for kontakten opstår gennem sprogtonen, siger underviser Niels Elkjær Krog.

”Affektiv afstemning er en kunstart, for hvad er det at møde barnet, hvor det er? Hvor kan vi mærke det i os selv? Og hvordan går vi som voksne bagom barnets adfærd og forstår, hvad det inviterer til? Det er et vildt spændende udviklingspunkt, som vi nu har været i træningslejr i med os selv”, siger kursusdeltager og skolelærer, Lis Engberg.

At vide er ikke nødvendigvis at kunne
På kurset omsættes viden og teori til praksis. Kursisterne finder eksempler fra deres dagligdag, og de træner samtalens kunst på hinanden, for det er ofte detaljen, der gør forskellen.

”Samtale skal være baseret på nærvær og åbenhed, hvor den professionelle tør lytte i åbenhed til det barnet fortæller, selvom det kan være svært. Man skal samtidig være parat til at lade sig påvirke af det man hører og ser, så man får en bæredygtig og personlig kontakt. Det er dog stadigvæk den voksne, der har ansvaret ”, siger underviser Gerda Rasmussen.

”Al uønsket adfærd er kommunikation, og vi voksne skal tage ansvaret på os og vise barnet vejen. Mødet mellem den voksne og barnet skal være ligeværdigt, og det er vores ønske at bringe saglig hjertelighed og medmenneskelighed ind i samtalerne med børnene som en helt naturlig ting, siger Gerda Rasmussen.

Kan bruges til alle
Som en sidegevinst kan samtalekurset, der udbydes af Dansk Familieterapeutisk Institut, bruges i alle sammenhænge. Ikke kun i arbejdet med børn.

Margrethe Kreutzmann, der er sundhedsplejeassistent i Grønland, kan fx bruge det i arbejdet med forældrene. Socialpædagog Thomas Lehd bruger det på sin egen lille søn. Og skolelærer Lis Engberg påpeger, at det handler om alle møder mellem mennesker.

”Det er en måde at være menneske i verden på. Og det kan bruges i alle sammenhænge, fordi man lærer at mærke den anden på den andens præmisser”, siger Käte Hall Christensen.

FAKTA OM KURSET
På kurset ”Samtale med børn” arbejder deltagerne med:

• Det særlige ved at tale med børn
• Kontakt, empati, anerkendelse, affektiv afstemning
• Relationens betydning for udviklingen af et fleksibelt og robust nervesystem
• Traumer og omsorgssvigts betydning for den neuroaffektive udvikling
• Håndtering af følelser, konflikter og dilemmaer
• Samtalen
• Det relationelle samspil i samarbejdet mellem børn, professionelle og forældre

TID OG STED
Kurset afholdes næste gang i Aarhus C
1. modul: 17.-18. november 2014
2. modul: 16.-17. december 2014

UNDERVISERE
Gerda Rasmussen: Konsulent og familieterapeut, MPF, underviser på familieterapeutuddannelsen på DFTI. Opr. socialrådgiver, har i mange år arbejdet med børn, unge og familier inden for bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien og i egen praksis. Efterudd. fra Kempler Instituttet. Har undervist i ”Samtaler med børn” og i ”Familiesamtalen” i mange forskellige sammenhænge.

Niels Elkjær Krog: Konsulent og familieterapeut, MPF, supervisor og underviser på kurser i socialpsykiatri og for ansatte, der arbejder med børn. Opr. sygeplejerske med 22 års erfaring i børne- og ungdomspsykiatrien. Forfatter, sammen med Lotte Secher, til bogen ”Godt for børn, anerkendelse i praksis” og har bidraget med to kapitler til bogen ”Fokus på relationer, psykiatri i praksis”.

Læs mere om kurset, priser og tilmelding her:

"[…fra afsnittet om Børn som bærere af familiens liv...]
Børn fornemmer og reagerer både på sagte og usagte konflikter i familien. Ofte vil de have meget ringe forudsætninger for at forstå, hvad der foregår. De mærker spændingerne og de vil være tilbøjelige til at tro, at det handler om dem. Jo sværere det er for børn at forstå og jo mindre ansvar de voksne tager for, hvad der foregår, jo mere udsatte er børnene for at mistrives, og de oplever ofte, at problemerne er deres skyld. Børn bliver bærere af en ubalance , som ligger i familiens samspil og indre liv.

Men børnene nøjes sjældent med kun at bære smerten, de gør nemlig også hvad de kan for at rette op på ubalancen, og det gør de også langt ud over hvad de har godt af. Ofte ligner deres forsøg det modsatte: At de er besværlige, ikke vil høre efter, eller at de gør, hvad de selv vil. Dette kan naturligvis også være tilfældet, men det er det aldrig udelukkende. Bagved er der altid et forsøg på at holde sammen på det som vakler; forsøg på at skjule det, som føles forbudt, at aflede fra det værste, at slås for det nødvendige eller af samme grund gøre sig umage med at blive næsten usynlig, alt sammen forsøg på at hjælpe ud fra de muligheder og forudsætninger, de har.


[…fra afsnittet Børns deltagelse...]
Det er forskelligt hvor meget børn deltager i familieterapien. Det afhænger bl.a. af hvor gammel barnet er, hvad man ønsker hjælp til og hvordan barnet er vant til at blive mødt. Nogle børn taler med fra starten på eget initiativ, andre er afventende og føler sig tydeligvis pressede af situationen.

I alle tilfælde er det vigtigt, at terapeuten helt fra starten fortæller om, hvad der skal ske, og hvad samtalen går ud på. I den sammenhæng skal det fremgå, at barnet kan vælge blot at lytte til de voksne, evt. tegne eller lege i rummet, og barnet er velkomment til at sige sin mening. Det vigtige er, at børn stilles frit og netop ikke får ansvaret for hverken indholdet eller stemningen i terapirummet.


[…fra afsnittet Familieterapeutens ansvar...]
Vi har tidligere nævnt, hvordan autenticitet og sårbarhed er vigtige forudsætninger for virkelig nærhed mellem forældre og børn. De samme kvaliteter er gældende for terapeuten i udviklingen af en bæredygtig, personlig kontakt med familien. At turde gå ind i kontakten med nærvær, hvor vi tør lytte i åbenhed og er parate til at lade os påvirke af det vi hører, skaber grundlaget for et autentisk, ligeværdigt terapeutisk møde – vel vidende at relationen mellem terapeuten og familien som udgangspunkt er en asymmetrisk magtrelation.

Vi kan kun nå barnet i den udstrækning vi også er i stand til at nå dets forældre. Som familieterapeuter må vi kunne se både barnets klemme og de voksnes forsøg på at gøre det bedste, de kan. Vi må også have modet til nøgternt og uden fordømmelse at sætte lys på, hvor forældrene alligevel kommer til at svigte, misforstå eller på anden måde gå skævt af barnet.

Når vi som familieterapeuter selv står for det vi formidler, kan vi som troværdige rollemodeller, være med til at skabe et rum, hvor der gennem åbenhed og fælles ansvarlighed gives plads til at blive klogere på sig selv og hinanden. Det kan være helende og frisættende for både børn og voksne."

I DEN FULDE ARTIKEL KAN DU LÆSE MERE OM:

• Hvorfor familieterapi?
• Børn som bærere af familiens liv
• Oplevelsesorienteret familieterapi
• Forældres ansvar
• Børns deltagelse
• Familieterapeutens ansvar

Du finder artiklen her: Familiesamtalen i et børneperspektiv